"En af de ting, der har overrasket mig mest, har været, at kognitive forstyrrelser, psykiske problemer og udpræget udmattelse ikke er ualmindelige i befolkningen. Dette gør sig gældende blandt både smittede og ikke-smittede samt vaccinerede og u-vaccinerede. Det bør mane til eftertanke," siger professor Anders Hviid blandt andet i sit debatindlæg.
Bliver vores personlige overbevisninger vigtigere end fakta i vaccinedebatten?
REPLIK. Kognitiv bias er systematiske og gentagne fejl i menneskelig tænkning og opfattelse, der ofte fører til unøjagtige eller skæve resultater. Alle lider af kognitiv bias, siger professor Anders Hviid fra Statens Serum Institut – men han mener, at professor Christine Stabell Benn bør reflektere over, hvordan hendes kognitive bias kan spille ind i hendes syn på COVID-vacciner.
Debat
Anders Hviid,
professor, leder af Afdeling for Epidemiologisk Forskning
ved Statens Serum Institut (SSI)
Vi har alle sammen kognitiv bias. Måske har forskere det endda i højere grad end så mange andre. Det afgørende er, at vi som forskere, myndighedspersoner eller sundhedsfaglige er i stand til at indse dette og reflektere over, hvordan vores bias kan spille ind i vores processer og fortolkninger.
Det er jeg ikke helt sikker på, at professor Christine Stabell Benn selv kan. Stabell Benns egen kognitive bias træder for mig nemlig tydeligt frem flere steder i artiklen fra Medicinsk Tidsskrift 6. september (og Sundhedspolitisk Tidsskrift 7. september, red.), blandt andet når hun forklarer, at “så længe vi kun har begrænset viden og få studier om COVID-19-vaccinerne…
Vacciner er blevet så politiserede, at reelle vaccinebivirkninger risikerer ikke at blive taget al...
Dermed indtager hun et standpunkt, der er svært foreneligt med mine erfaringer, der bygger på at have siddet med i maskinrummet under vaccineudrulningen. Der er givet milliarder af doser, der har været en omfattende sikkerhedsovervågning, og der er blevet publiceret tusindvis af artikler om COVID-19 vaccinernes sikkerhed. Er der brug for mere viden? Ja. Men der er ikke brug for en polemisk tilgang. Der er brug for pålidelig forskning. Vores sundhedsvæsen skal være solidt forankret i et fundament af data og evidens. Det er helt centralt for at sikre befolkning og patienter den bedst mulige forebyggelse og behandling.
Alle skal have bedst mulig hjælp
Det gavner heller ikke debatten, at Stabell Benn forsøger at opstille et modsætningsforhold mellem en gruppe sårbare patienter og myndighederne. Alle patienter skal have den bedst mulige hjælp. Det er der ingen, der er uenige i. Lad os fokusere på dette fremfor at pege fingre. Patienter med komplekse lidelser og symptomer som dem, der bliver nævnt i artiklen, kan være svære at håndtere, fordi der mangler viden om effektive behandlinger. Derfor bør fokus være på forskning i behandling af disse patienter fremfor at stirre sig blindt på, om årsagen er en vaccine. Det vil i højere grad gavne de patienter, der har kontaktet Stabell Benn, og de mange andre patienter der lider af lignende symptomer. Det er beklageligvis et område, der er underbelyst, fordi det er svært at identificere disse patienter med register-data, fordi der ikke er blevet udbudt væsentlige strategiske forskningsmidler, og fordi lægemiddelindustrien ikke har set et stort indtjeningspotentiale i området.
Der er bestemt brug for, at forskere kaster sig over dette område, men det kræver, at politikere og de store private fonde er villige til at prioritere det økonomisk.
Komplekse spørgsmål
På Statens Serum Institut står vi i spidsen for verdens måske nok største spørgeskemaundersøgelse af fysiske, psykiske og kognitive symptomer under coronapandemien. Mere end 840.000 danskere har deltaget. Den har givet os et unikt indblik i danskernes selvopfattede helbred. En af de ting, der har overrasket mig mest, har været, at kognitive forstyrrelser, psykiske problemer og udpræget udmattelse ikke er ualmindelige i befolkningen. Dette gør sig gældende blandt både smittede og ikke-smittede samt vaccinerede og u-vaccinerede. Det bør mane til eftertanke. Vi står overfor komplekse spørgsmål om sundhed, der kræver nuancerede svar.
For at yde den bedst mulige hjælp til alle patienter – uanset deres symptomer eller diagnoser – er det nødvendigt, at vi arbejder sammen fremfor at polarisere. Vi skal både kunne lytte til patienterne samtidigt med, at vi baserer vores beslutninger og handlinger på solid og pålidelig forskning. Det kræver, at vi er bevidste om vores egen kognitive bias. Det gælder ikke kun sundhedsvæsenet, men også Stabell Benn.
Kun med denne tilgang kan vi sikre, at vi fortsat yder den bedste hjælp og pleje til alle, der har brug for det.