Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Det nye forslag vil betyde, at europæerne vil få den nyudviklede medicin senere, end de gør nu, da virksomhederne vil kigge mod andre markeder i verden,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i lægemiddelindustriforeningen, Lif.

EU vil give medicinalvirksomheder færre år med patent på deres medicin

EU-kommissionen fremsatte onsdag et lovforlag til en ny europæisk lægemiddelstrategi, som vil betyde, at medicinalvirksomhederne får færre år med patent på deres medicin. Formålet er at sikre billigere medicin. Planerne møder massiv kritik i life science-sektoren.

I forslaget om revision af lægemiddel-lovgivningen vil Kommissionen nemlig reducere den europæiske databeskyttelse med to år – fra otte til seks år.  Databeskyttelsen sikrer markedseksklusiviteten i forbindelse med lanceringen af nye lægemidler. 

Forslaget skal sikre billigere medicin og nemmere og lige adgang til medicin for borgere i alle medlemslandene. I dag er godkendte lægemidler ikke tilgængelige i alle EU-lande.Nogle medlemslande har ifølge EU´s sundheds-kommissær Stella Kyriades adgang til 90 procent af al godkendt medicin, mens andre kun har adgang til 10 procent.

Planerne møder massiv kritik i life science-sektoren.

”Det nye forslag vil betyde, at europæerne vil få den nyudviklede medicin senere, end de gør nu, da virksomhederne vil kigge mod andre markeder i verden. Det bliver simpelthen for usikkert, om investeringsomkostningerne kan blive tjent ind igen, før patentet udløber, og de generiske lægemidler (kopimedicin, red.) kommer ind,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i lægemiddelindustriforeningen, Lif, på foreningens hjemmeside.

De seks års patent kan dog stadig forlænges med yderligere to år, hvis lægemidlet lanceres i alle EU’s 27 medlemslande indenfor to år efter sin markedsgodkendelse. I dag lanceres nogle lægemidler i forskellige lande over en lidt længere tidsperiode.

Men Kommissionen har misforstået situationen, mener Lif:

”Det er ikke patenterne, der udgør barriererne, men derimod en lang række regulatoriske og prioriteringsmæssige barrierer, som medlemslandene har skabt, fordi sundhedspolitik og -systemer er nationale anliggender. Så selv hvis industrien forsøgte at lancere et produkt i alle lande på en gang, så betyder de nationale barrierer og prioriteringer, at det ikke ville kunne lade sig gøre alligevel,” siger Ida Sofie Jensen.

Del artikler