Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Forfalsket medicin kan indeholde forkerte ingredienser, ingen aktive ingredienser, utilstrækkelige ingredienser, ingredienser af lav kvalitet eller i en forkerte dosis,” siger Pia Heinsvig.

Ny forskning: Præstationsfremmende lægemidler er ofte forfalskede

Præstationsfremmende stoffer, der købes på nettet, indeholder tit ikke det, som de burde, men kan i stedet indeholde f.eks. madolie.

Det viser forskning fra Aarhus Universitet, hvor Pia Heinsvig med sin ph.d.-afhandling for første gang skaber et overblik over indhold, oprindelse og kvaliteten af de præstationsfremmende stoffer, som især unge mænd bestiller hjem fra udlandet for at få større muskler eller præstere bedre.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Drug Testing and Analysis.

Den nye undersøgelse er den første af sin slags i dansk sammenhæng. Den viser, at mange forskellige virksomheder leverer præstations- og imageforstærkende lægemidler til det danske marked, og at forfalskede og lavkvalitets-produkter er udbredte. 

Produkterne indeholder blandt andet androgene anabole steroider (fundet i 60 pct. af prøverne), væksthormoner, Viagra og selektive østrogenreceptormodulatorer.

Ph.d.-studerende Pia Johansson Heinsvig har undersøgt alle dopingpræparater, som er beslaglagt gennem et år i tre danske politikredse (Nordjylland, Fyn og København) fra december 2019 til december 2020 – i alt 764 produkter. Og de kemiske analyser viser, at stofferne langt fra altid indeholder det, der står på emballagen.

For eksempel indeholder syv procent af de flasker og ampuller, der bliver købt hjem, slet ingen aktive farmaceutiske ingredienser. Det vil sige, at brugeren reelt set bliver snydt og måske sprøjter sig med madolie i stedet for steroider, forklarer Pia Johansson Heinsvig.

I 22 procent af tabletterne og 27 procent af de olie-baserede produkter stemmer indholdet i produkterne ikke overens med det, som står på pakken. I nogle af tilfældene er der en anden farmaceutisk ingrediens end oplyst – i andre indeholder produktet et ekstra aktivt stof, som brugeren ikke har nogen chance for at opdage.

”Det kan for eksempel betyde, at man får et smertestillende stof i stedet for et steroid – eller et andet steroid end man regner med,” siger forskeren.

Det er bl.a. i subkulturer inden for fitnessmiljøer, at danskerne køber præstations- og imageforstærkende lægemidler (PIED'er) som supplement til træning og kost – og de gør det for at forbedre udseende og eventuelle sportslige præstationer.

I Danmark og de fleste andre vestlige lande er stofferne ikke tilgængelige i håndkøb, men de er let tilgængelige online, hvor de kan bestilles illegalt hjem.

”På emballagen kan vi se, at produkterne i studiet stammer fra 37 lande - hovedsageligt Indien og USA. Størstedelen af produkterne kommer fra Asien (37 procent) og den mest populære producent er Alpha Pharma,” fortæller Pia Johansson Heinsvig.

Steroider udgør knap 60 pct. af de beslaglagte produkter. Stoffet udgør et sundhedsproblem, fordi langvarig brug af anabolske steroider kan have alvorlige konsekvenser som hjertekarsygdomme, nedsat fertilitet, leverskader, depression og hjertesvigt.

Mange af produkterne ligner umiddelbart noget, der er fremstillet professionelt, da indpakningen er pæn, ofte med firmanavn og anden relevant information på pakken.

"Men forfalsket medicin kan indeholde forkerte ingredienser, ingen aktive ingredienser, utilstrækkelige ingredienser, ingredienser af lav kvalitet eller i en forkerte dosis,” siger forskeren.

 

Del artikler