Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”I Hjørring var det en barriere at skulle kontakte Aalborg, så patienter i gråzonen fik konventionel behandling i længere tid, før de blev sendt videre. Omvendt kunne det være lidt for let at sætte biologisk behandling i gang i Aalborg, fordi man havde den lige ved hånden. Det er heller ikke godt, da det er besværligt for patienterne og dyrt for hospitalet," siger Anne Lund Krarup.

Patienter i samme region og med samme sygdom behandles vidt forskelligt

Nordjyske tarmpatienters placering i regionen har betydning for, hvilken behandling de får. Det kan være et problem, at patienter ikke tilbydes den samme behandling i hele regionen, mener overlæge.

Sandsynligheden for at få biologisk behandling er større, hvis man som nordjyde med en inflammatorisk tarmsygdom (IBD) hører under Aalborg Universitetshospitals optageområde, end hvis man hører under hospitalerne i Hjørring og Farsø. Det viser et nyt dansk studie udgivet i Scandinavian Journal of Gastroenterology.

Konsekvenserne af forskelsbehandlingen er uklare, men forskellene kan være et problem i sig selv.

”Det betyder, at patienterne ikke behandles ens i regionen og dermed måske ikke med den samme kvalitet. Det burde være sådan, at uanset hvor i regionen man bor, så får man den samme behandling,” siger studiets førsteforfatter Anne Lund Krarup. Hun er forskningsansvarlig overlæge på Aalborg Universitetshospitals Akut- og Traumecenter og har en fortid som gastroenterolog.

Lettere adgang til medicin i Aalborg

Studiet bekræfter en fornemmelse, som Anne Lund Krarup har haft efter at have arbejdet flere år i både Hjørring og Aalborg.

”Min oplevelse var, at det var nemmere at få biologisk medicin, hvis man var patient i Aalborg, end hvis man var patient i Hjørring. Biologisk behandling er indtil for nylig kun foregået i Aalborg, og det er bare lettere at sætte en ny behandling i gang, hvis det er ens kontormakker, som står for behandlingen, end hvis man skal skrive en henvisning og kontakte Aalborg for at rådføre sig,” siger hun.

”I Hjørring var det en barriere at skulle kontakte Aalborg, så patienter i gråzonen fik konventionel behandling i længere tid, før de blev sendt videre. Omvendt kunne det være lidt for let at sætte biologisk behandling i gang i Aalborg, fordi man havde den lige ved hånden. Det er heller ikke godt, da det er besværligt for patienterne og dyrt for hospitalet.”

Højere operationsrater i Hjørring og Farsø

Studiet dokumenterer en klar forskel i den medicinske behandling af IBD-patienter, men det er mindre tydeligt, hvad konsekvensen er. Patienter med Crohns sygdom fra Hjørring og Farsø-optageområderne fik flere IBD-relaterede operationer end patienter fra Aalborg, og forskellen var statistisk signifikant. Blandt colitis ulcerosa-patienter var der en numerisk, men ikke statistisk signifikant forskel.

Forskellene i operationsrater kan skyldes forskelle i den medicinske behandling, men det kan ikke konkluderes ud fra studiet, påpeger Anne Lund Krarup.

”Det kunne se ud, som om det går patienterne fra Hjørring og Farsø dårligere end patienterne fra Aalborg, men så simpelt er det ikke. Når patienter fra Hjørring og Farsø får flere operationer for fistler og dilatation, kan det være et udtryk for dårligere kvalitet af behandlingen, men højere operationsrater er ikke nødvendigvis udtryk for dårligere kvalitet. For eksempel viser et nyere studie, at nogle crohnspatienter faktisk kan have mere gavn af en tidlig ileocøkal resektion (operation, hvor stykke af tarmen fjernes, red.) frem for biologisk medicin. Derfor kan flere af den type operationer også være et tegn på kvalitet,” siger hun.

Under- eller overbehandling

Er det så Hjørring og Farsø, der underbehandler, eller Aalborg, der overbehandler?

”Det er svært at sige, men begge dele er problematiske. Det er vigtigt, at patienterne får den bedste medicinske behandling, men det er lige så vigtigt, at man ikke bruger penge på dyr biologisk medicin, hvis ikke det kommer patienterne til gode,” siger Anne Lund Krarup.

Forskergruppen har nu igangsat et nyt studie, hvor de ser endnu nærmere på de nordjyske patienter, som har fået biologisk behandling af deres inflammatoriske tarmsygdom. De vil blandt andet undersøge, hvor lang tid der går fra diagnose til indledning af biologisk behandling, og hvor lang tid der går fra diagnose til en eventuel operation. Studiet skal kaste lys over, om de regionale forskelle har betydning for kvaliteten af patienternes sygdomsforløb.

Det viser studiet

Undersøgelsen inkluderede 2.371 nordjyder med colitis ulcerosa og 1.383 med Crohns sygdom, som havde kontakt til et hospital i perioden 2016 til 2018. Patienter, som boede i Aalborg Universitetshospitals optageområde var generelt lidt yngre og havde færre komorbiditeter end patienter, som boede i Hjørrings og Farsøs optageområder.

I alt 10,4 procent af patienter med colitis ulcerosa og 31,4 procent af patienter med Crohns sygdom blev behandlet med biologisk medicin.

Blandt patienter med colitis ulcerosa var biologisk behandling 22 procent mindre udbredt på de ikkeakademiske hospitaler, og de havde 24 procent flere ambulante besøg. Desuden havde de numerisk flere indlæggelser og IBD-relaterede operation, men forskellene var ikke statistisk signifikante.

Blandt patienter med Crohns sygdom var biologisk behandling 9 procent mindre udbredt på de ikkeakademiske hospitaler, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Til gengæld fik de foretaget flere IBD-relaterede operationer end patienter, som tilhørte universitetshospitalets optageområde.

Biologisk behandling i Hjørring

Biologisk behandling af IBD i Nordjylland foregik udelukkende på Aalborg Universitetshospital indtil oktober 2022, hvor regionshospitalet i Hjørring åbnede et ambulatorium til biologisk behandling.

”Vi er meget glade for nu at kunne tilbyde patienterne dette. Det har været længe undervejs. Som personale vil vi gerne give patienterne den bedst mulige behandling, og vi vil gerne kunne følge dem og sygdommens udvikling. Ved at kunne tilbyde biologisk behandling her i Hjørring, så kan patienterne blive ved deres kontaktlæge og det personale, de er vant til,” udtalte overlæge Christa Marie Culmbach Fernis i en pressemeddelelse i forbindelse med åbningen af ambulatoriet.

ulighed

Del artikler