Der er massiv mangel på anæstesisygeplejersker ved operationsbordene.
Anæstesisygeplejersker: Akutpakken vil intet ændre, sundhedsvæsenets nedtur vil fortsætte
Regeringens og regionernes akutpakke, der blev præsenteret i sidste uge, ændrer ikke noget for de 85.000 danskere, der er på venteliste til en operation. I stedet vil sundhedsvæsenets nedtur fortsætte med uændret kraft.
Det mener foreningen Danske Anæstesisygeplejersker, som repræsenterer ca. 75 procent af de 1.153 anæstesisygeplejersker, der er i det offentlige og det private sundhedsvæsen. Netop anæstesisygeplejersker er en helt afgørende medarbejdergruppe, fordi der er massiv mangel på dem ved operationsbordene.
Ud over at betale for ekstra arbejde indeholdt akutpakken blandt andet initiativer som at fordele de sure vagter på flere skuldre, hente udenlandsk arbejdskraft hurtigere og mere smidigt til de danske sygehuse, uddanne 20 procent flere anæstesisygeplejersker og inddrage flere faggrupper end sygeplejersker i det patientnære arbejde.
Men problemet her kan meget vel blive, at det kommer til at tage et godt stykke tid at få uddannet 20 procent flere anæstesisygeplejersker. Og anæstesisygeplejersker kan ikke bare erstattes af andre faggrupper.
"Anæstesisygeplejersker er en lille gruppe, som ikke kan erstattes af andre sygeplejersker. Vi har ingen, der kan træde i vores sted – ud over introducerede læger og anæstesilægerne. Så der er ikke andre personalegrupper gemt på et kontor et sted, der lige kan komme ud af skjulet og bedøve. Derfor er akutpakkens udspil med at ”dele vagtarbejdet med andre” ikke gældende for anæstesisygeplejersken," skriver Danske Anæstesisygeplejersker i en pressemeddelelse.
Ifølge Sundhedsministeriet er der 120 ubesatte anæstesisygeplejestillinger på de danske hospitaler. Det tager 3,5 år at blive sygeplejerske og derpå yderligere 2 år at blive anæstesisygeplejerske.
"Dertil skal lægges minimum 2 års erfaring i relevante specialer såsom kardiologi, akutområdet eller intensiv og operationsgang," skriver Danske Anæstesisygeplejersker. "Uddannelsen til anæstesisygeplejerske er udover en masse hård teori mesterlære – altså sidemandsoplæring. Dette resulterer i en anæstesisygeplejerske, der er klædt godt på til den vigtige og til tider risikofyldte opgave, vi arbejder med hver dag, aften og nat. Vi kan ikke trylle flere af vores slags op af hatten lige med det samme. At akutpakken lover 20 procent flere på uddannelsen end i 2019, forventer Sundhedsministeriet allerede opnået i løbet af 2023, og det har ikke ført til større aktivitet på operationsstuerne. Så regering og regioner har givet sig selv pluspoint for noget, der allerede er opnået, men ikke har ført til de ønskede resultater," skriver Danske Anæstesisygeplejersker.
For en måneds tid siden viste et serviceeftersyn fra ministeriet, at selv om der i 2022 blev pumpet milliarder af kroner i sundhedsvæsnet, og antallet af ansatte siden 2019 er steget med ca. 7.500 fuldtidsansatte, er ventetiderne på behandling ikke faldet. De såkaldte erfarede ventetider for patienter, som har modtaget behandling inden for somatikken ligger lige nu på 46 dage. I 2020 var tallet nede på cirka 30 dage.
Danske Anæstesisygeplejersker mener heller ikke, at løsningen er at arbejde mere eller mere udenlandsk arbejdskraft:
"Meget få steder har anæstesisygeplejen samme standard som i Danmark. USA, Holland og Norge er nogle af de få. Deres lønninger er sat efter uddannelse og ansvar, altså de er godt betalt og/eller arbejder under bedre forhold. Så dem får vi ikke lokket til Danmark," skriver foreningen, som mener, at akutpakken ikke kommer til at rykke ved hverken ventelister eller på rekruttering og fastholdelse.
Relaterede artikler
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om en akutplan for det danske sundhedsvæsen, s
