Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nye, daglige smittetilfælde i Kina pr. million indbyggere. BF.7, der er særdeles smitsom, stod bag en stigning i tilfælde i Europa og USA i august og blev først registreret i Kina i slutningen af september. Det er et spørgsmål, om det overhovedet kan lykkes Kina at tøjle epidemien nu. Grafik: Johns Hopkins/Our World In Data

Lurende kinesisk corona-eksplosion kan blive problem for hele verden

”Den kinesiske regering mangler en exit-strategi for, hvordan de kommer ud af det her,” siger professor i virologi, som frygter nye mutationer, hvis sygdommen breder sig eksplosivt.

Blandt 1,5 milliard kinesere er der kun 3,7 millioner registrerede tilfælde af corona og under 16.000 opgjorte dødsfald. Til sammenligning har vi i Danmark, med en befolkning på knap 6 millioner, de senere år haft 3,4 millioner registrerede tilfælde og 7.577 dødsfald. 

Det betyder, at relativt få kinesere har været inficeret og dermed blevet immuniseret, og den lave andel af immune kinesere er nu en kæmpe udfordring for den kinesiske regering.

”Fordi de ikke har en ordentlig vaccine og en velimmuniseret befolkning, så er de, hvor vi var i slutningen af 2020. De risikerer en bragende epidemi, som vil belaste deres sundhedsvæsen meget. Den vaccine, de har foretrukket, er ikke særlig effektiv, og den har højst sandsynligt ikke så særlig stor effekt på spredningen af virus. Det betyder, at de ikke har nogen bremseklods, hvis de giver lods,” siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Det er en undervariant af Omicron, kaldet BF.7, der driver den nuværende bølge af tilfælde i Kina. BF.7, der er særdeles smitsom, stod bag en stigning i tilfælde i Europa og USA i august og blev først registreret i Kina i slutningen af september. I den forløbne uge er der ifølge John Hopkins registreret mere end 300.000 nye smittede i Kina, hvilket anses for uacceptabelt højt i et land, der går efter nul tilfælde.

Udklækningssted for mutationer

Tidligere er nye mutationer kommet fra eksempelvis Brasilien, hvor sundhedssystemet brød sammen i 2021, og smitten hærgede uhæmmet. Også Kina kan blive udklækningssted for nye mutationer. Den kinesiske regerings lave grad af immunitet er endt med at udgøre et problem, som resten af verden har stor interesse i bliver løst, siger Allan Randrup Thomsen: 

”Hvis de får en opblussen, så kan der opstå varianter, som kan sprede sig til os efterfølgende. I det øjeblik du har stor population, som bliver inficeret, så er der større risiko for nye mutationer. Man kan sammenligne med minkene herhjemme, som også boede tæt under ghettolignende forhold, men forskellen var, at minkene kunne vi aflive. I Kina lukker de folk inde, og det er jo uholdbart i længden,” siger han. 

Et andet problem er økonomien, for kommer der en voldsom epidemi vil konsekvensen være, at meget ophører med at fungere, og det vil gå hårdt ud over samhandlen.

”Vi har en stor interesse i, at kineserne får løst det her problem, men de kommer jo aldrig ud af grebet af coronavirus på denne her måde. Man kan sige, at de mangler exitstrategi for, hvordan de kommer videre, men de må se at komme i gang. Lige nu skubber de potentiel eksplosion foran sig, og de kan ikke blive ved med at lukke ned,” siger Allan Randrup Thomsen.

Vaccine-stolthed spænder ben

En stor del af den kinesiske befolkning er vaccineret, men med den kinesisk producerede vaccine Sinovac-CoronaVac, der har vist sig at være mindre effektiv end de mRNA-vacciner, vi hovedsageligt er blevet vaccineret med i Europa og USA. Et nyt studie, publiceret i Clinical Infectious Disease, viser, at personer vaccineret med den kinesiske vaccine Sinovac-CoronaVac og Sinopharm havde henholdsvis 2,37 og 1,62 gange større risiko for at blive smittet med COVID-19 end personer vaccineret med en mRNA vaccine fra Pfizer-BioNTech/Comirnaty.

Paradokset er, at der ikke længere er mangel på mRNA-vacciner, og Allan Randrup Thomsen vurderer, at den kinesiske regering sagtens ville kunne skaffe de vacciner, de har brug for, hvis de ville. 

”Jeg ved ikke hvorfor, de har fravalgt mRNA-vacciner, det kan være spørgsmål om national stolthed. Det kunne være et spørgsmål om en politisk afvejning, man vil kunne klare sig selv med det, man har, og det er måske ikke den bedste løsning,” siger Allan Randrup Thomsen.

 

 

”Vi har en stor interesse i, at kineserne får løst det her problem, men de kommer jo aldrig ud af grebet af coronavirus på denne her måde. Man kan sige, at de mangler exitstrategi for, hvordan de kommer videre, men de må se at komme i gang. Lige nu skubber de potentiel eksplosion foran sig, og de kan ikke blive ved med at lukke ned,” siger Allan Randrup Thomsen.

 

 

Fakta: Kinas nultolerancepolitik

Siden corona opstod har Kina kørt en nultolerancepolitik og har arbejdet ud fra devisen: "Find, Test, Trace, Isolate and Support" (FTTIS).

Nultolerancepolitikken medfører at:

  • Lokale myndigheder skal indføre strikte lockdowns, selv hvis blot en håndfuld personer tester COVID-positive
  • Der bliver masse-testet i områder, hvor der har været konstateret COVID
  • Befolkningen bliver isoleret i hjemmet eller sat i karantæne i særligt indrettede lejre
  • Forretninger og skoler skal lukke i nedlukkede områder
  • Butikker skal også lukke – undtagen dem, der sælger mad
  • Lockdowns varer indtil, at der ikke er registreret nye tilfælde

Kilde: Udenrigsministeriet og BBC

 

 

corona

Del artikler