Medicinalindustrien har i flere år løftet en usædvanligt stor del af den danske økonomiske vækst. Men de nyeste tal viser, at vækstmotoren nu har tabt fart.
Det er en markant opbremsning fra første kvartal, hvor BNP voksede med 1,5 procent. Dengang var medicinalindustrien en væsentlig drivkraft. I andet kvartal er billedet ændret, og medicinalindustriens bidrag til væksten er ifølge Danmarks Statistik beskedent.
Når medicinalindustrien holdes ude af regnestykket, voksede den øvrige økonomi med 0,3 procent målt ved bruttoværditilvæksten (BVT), mens BVT for hele økonomien voksede med 0,4 procent.
Udviklingen vækker bekymring hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif).
”De nye tal en vigtig påmindelse om, at vi ikke kan tage lægemiddelindustriens massive vækst for givet. Selvom sektoren fortsat udgør et fundament for den danske økonomi, ser vi nu tydelige tegn på en afmatning. Det er et klart signal om, at den globale konkurrence er benhård, og at vi skal være på bolden i forhold til at sikre gode vilkår for de industrier, der tjener penge hjem til Danmark,” siger administrerende direktør Thomas Senderovitz til Lif.
Fra vækstmotor til opbremsning
Skiftet er markant, fordi medicinalindustrien de senere år har spillet en helt særlig rolle i dansk økonomi.
I første kvartal 2026 steg den samlede BVT med 1,7 procent, mens resten af økonomien kun voksede med 0,5 procent, når medicinalindustrien blev holdt ude. Det fremgår af Danmarks Statistiks reviderede nationalregnskab for første kvartal.
Udviklingen har været endnu mere markant over en længere periode. Reviderede tal for 2023-2025 viser, at BNP voksede med 1,1 procent i 2023, 3,9 procent i 2024 og 3,5 procent i 2025. Medicinalindustrien stod for en stor del af fremgangen.
Fra 2019 til 2025 steg den samlede bruttoværditilvækst med 16,6 procent, mens væksten uden medicinalindustrien var 8,1 procent.
Det gør Danmark mere følsomt over for ændringer i netop denne branches vækst og internationale vilkår.
MFN kan ændre vilkårene for det danske marked
Opbremsningen kommer samtidig med, at medicinalindustrien står over for nye internationale usikkerheder. Lif peger især på den amerikanske Most Favored Nation-politik, MFN.
Politikken betyder overordnet, at USA vil forsøge at bringe priserne på udvalgte lægemidler ned mod de laveste priser i en gruppe andre velstående lande. Danmark er blandt de markeder, der risikerer at få betydning som reference.
Det kan skabe et særligt problem for Danmark. Hvis en lav pris på det relativt lille danske marked får betydning for, hvilken pris et selskab kan tage på verdens største lægemiddelmarked i USA, kan virksomheder få et økonomisk incitament til at udskyde eller helt undlade en dansk lancering.
Dermed handler MFN ikke alene om medicinalindustriens indtjening, men også om, hvor hurtigt danske patienter fremover kan få adgang til nye lægemidler.
Regeringen har derfor nedsat en særlig MFN-taskforce med repræsentanter fra myndigheder, regioner, medicinalindustrien og patienterne. Gruppen skal blandt andet undersøge konsekvenserne for patienternes adgang til ny medicin, forsyningssikkerheden, kliniske forsøg og dansk life science.
Taskforcen mødes for første gang i næste uge.
”Jeg ser meget frem til vores første møde. Vi er nødt til at handle nu, så Danmark ikke ender som taber i et internationalt spil om medicinpriser. Hvis vi også i fremtiden skal have en life science-sektor i verdensklasse, der løfter vores fælles velstand og velfærd, kræver det investeringer i innovation og en målrettet styrkelse af virksomhedernes rammevilkår,” siger Thomas Senderovitz.
