Nyt nationalt program skal bremse en bølge af knoglebrud

Et knoglebrud hos en dansker over 50 år bør ikke længere bare behandles og afsluttes. Det bør udløse et systematisk tjek for knogleskørhed (osteoporose) og et forløb, der kan forebygge næste brud.

Det er budskabet i et nyt fælles forslag til et nationalt program for Fracture Liaison Service, forkortet FLS, som Osteoporoseforeningen, Fragility Fracture Network Denmark og seks lægefaglige selskaber nu står bag. I dag findes der ingen nationalt gældende strategi for opsporing af osteoporose, heller ikke når sygdommen viser sig i form af et lavenergibrud, altså et brud efter et mindre fald eller en beskeden belastning.

"Alt for mange når at få flere knoglebrud, inden de får tilbudt udredning og forebyggende behandling og hjælp. Det betyder, at patienter mister livskvalitet og risikerer alvorlige brud i ryg og hofte, som kunne være forebygget. Med et nationalt FLS-program kan vi sikre, at det første brud bliver startpunktet for at finde sygdommen og sætte ind i tide," siger Linda Garlov, formand i Osteoporoseforeningen.

I dag afhænger patienternes forløb i høj grad af, hvor i landet de kommer til skade, og hvor langt det enkelte hospital er med systematisk opsporing. FLS har været anbefalet siden 2018 af Sundhedsstyrelsen og siden 2021 af en tværregional arbejdsgruppe, men behandlingen er mange steder stadig sparsom og afhængig af den enkelte behandlers initiativ. Andre steder er man nået langt med lokale FLS-programmer, dog med stor variation og uden monitorering af kvaliteten. 

Nu er spørgsmålet rykket fra det faglige spor og ind i det politiske maskinrum. I regeringens og Danske Regioners økonomiaftale for 2026 hedder det at "Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne skal arbejde målrettet med at udbrede frakturforebyggelsesprogrammer til landets sygehuse og udbrede de gode erfaringer med at tilbyde patienter i risikogruppen en undersøgelse for osteoporose."

En folkesygdom, der ofte opdages for sent

Arbejdsgruppen bag forslaget beskriver osteoporose som en voksende samfundsudfordring. Hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år får sygdommen, fremgår det af notatet. Samtidig anslås det, at osteoporose hvert år fører til cirka 8.000 til 10.000 håndledsbrud, 15.000 til 17.000 knoglebrud i ryggen og 7.500 hoftebrud. Hoftebrud beskrives som den ultimative konsekvens af osteoporose, og flere studier viser ifølge notatet, at 60 til 65 procent af patienterne med hoftebrud tidligere har haft uerkendte knoglebrud i ryggen. 

Bag de tal ligger både menneskelige og økonomiske omkostninger. Arbejdsgruppen henviser til en cost-of-illness-analyse, som anslår, at knogleskørhed koster det danske samfund 15 milliarder kroner om året. Samtidig står Danmark foran en markant aldring af befolkningen. Allerede i 2035 vil der være 250.000 flere borgere over 65 år, og andelen af danskere over 80 år ventes at blive fordoblet frem mod 2050. Det gør knoglebrud til mere end et klinisk problem. Det bliver også en stadig større prioriteringsopgave for sundhedsvæsenet.

"I dag bliver patienter med knoglebrud ikke systematisk udredt for knogleskørhed alle steder i landet. Det betyder, at nogle får forebyggende behandling, mens andre risikerer nye brud. Nu har vi udviklet et nationalt FLS-program, som kan være med til at løse den ulighed. Programmerne er ganske billige sammenlignet med andre indsatser i sundhedsvæsenet, men det er klart, at midler fra den store økonomiaftale skal prioriteres målrettet for, at hospitalerne kan lykkes," siger Linda Garlov.

Det politiske argument er altså dobbelt. Dels skal flere patienter fanges tidligere, før de når at få endnu et brud. Dels skal den hjælp ikke afhænge af postnummer.

Hospitalet skal finde patienten, og forløbet skal hænge sammen

Forslaget til det nationale FLS-program er i sin kerne et organisationsgreb. Når en patient over 50 år får et lavenergifraktur skal hospitalet identificere patienten systematisk via relevante ICD-10-koder. En FLS-koordinator skal derefter gennemgå patientlisten, triagere og sortere mellem dem, der skal tilbydes videre udredning, og dem, der ikke har gavn af et nyt forløb. Patienter med irrelevante brud, terminal sygdom, svær kognitiv svækkelse, alvorlig komorbiditet eller allerede kendt og håndteret osteoporose kan ekskluderes eller håndteres særskilt. 

Derefter følger et systematisk patientforløb. Patienten får et brev i e-Boks med besked om, at hospitalet vil ringe og følge op på bruddet. Ved den telefoniske kontakt bliver det forklaret, at frakturen kan skyldes osteoporose, og patienten bliver tilbudt DXA-scanning og eventuelt VFA. Hvis patienten siger nej, eller hvis der ikke opnås kontakt, skal både patient og egen læge orienteres. Hvis patienten siger ja, bliver undersøgelsen gennemført, og der udarbejdes en udførlig DXA-beskrivelse til egen læge med forklaring af resultatet, henvisning til DES’ og DSAM’s vejledninger, patient-specifik anbefaling om behandling og patient-specifik anbefaling om opfølgning. Patienten får samtidig svar i e-Boks og besked om, hvor det videre forløb skal ligge. 

Forslaget forsøger at bygge en fast bro mellem ortopædkirurgi, endokrinologi, geriatri, billeddiagnostik og almen praksis. I baggrundsnotatet fremhæver arbejdsgruppen, at hospitaler med FLS understreger vigtigheden af en god dialog mellem regionen og PLO-R, blandt andet fordi der kan være behov for at aftale, at den praktiserende læge varetager behandlingsforløbet, selv om hospitalet har foretaget den første udredning og bestilt DXA som del af FLS-programmet. 

"Et knoglebrud hos en patient over 50 år bør få alarmklokkerne for knogleskørhed til at ringe. For mange patienter får i dag endnu et – og måske mere alvorligt – brud, før vi opdager, at de er i risiko. Med et nationalt FLS-program kan hospitalerne systematisk opspore patienterne og initiere behandling, hvor det er relevant, mens den langsigtede behandling og opfølgning kan ske i almen praksis," siger Cees Stavenuiter, praktiserende speciallæge i almen medicin og repræsentant og næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Hvis hospitalerne skal lykkes med systematisk opsporing, skal der være kapacitet til både koordinering, scanning og opfølgning. Notatet beskriver, at hospitaler med FLS typisk afsætter en halv til en hel sygeplejerske pr. uge og en halv til en hel speciallæge pr. uge til at drive programmet, nogle steder også med sekretærressourcer. Samtidig vurderer arbejdsgruppen, at behovet for DXA-kapacitet og personale vil vokse i de kommende år på grund af den demografiske udvikling. 

Arbejdsgruppen understreger, at FLS-programmets succes afhænger af, at FLS-koordinatoren kan identificere og kontakte patienter via relevante diagnosekoder og CPR-opslag, og at udredning og eventuel behandling for osteoporose skal forstås som en del af det samlede patientforløb, selv om det akutte forløb på skadestuen eller ortopædkirurgisk afdeling formelt er afsluttet. 

Forskningen giver fortalerne rygstød

Ifølge baggrundsnotatet viser de første danske resultater, at man finder osteoporose hos 30 procent af patienterne med lavenergibrud, når de omfattes af et FLS-program med en ansat koordinator. 

Det bliver også underbygget af nye danske erfaringer fra Aarhus Universitetshospital. Her blev næsten 2.400 patienter over 50 år med relevante knoglebrud identificeret gennem et FLS-forløb fra maj 2022 til april 2024. Næsten halvdelen var allerede i behandling, var blevet scannet for nylig eller havde brud, der ikke skyldtes knogleskørhed og derfor ikke havde brug for en ny knoglescanning. Blandt patienterne, der blev tilbudt scanning, sagde knap 80 procent ja, og omkring hver tredje viste sig at have knogleskørhed. Blandt dem, der fik diagnosen, kom 85 procent i gang med et behandlingsforløb.

"Det er meget stærke resultater. Når man systematisk følger op og undersøger patienter med knoglebrud, finder man en stor gruppe med uerkendt knogleskørhed, som ellers ikke ville være blevet diagnosticeret og tilbudt behandling og en mindre gruppe, hvor det er relevant at skifte behandling. Og samtidig sikrer programmet, at vi bruger de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, til scanninger af de patienter, som har brug for en knoglescanning. Det viser tydeligt, hvor stort potentialet er i et program som FLS både for den enkelt patient og for samfundet," siger Bente Langdahl, professor, Aarhus Universitetshospital.

Arbejdsgruppen læner sig også op ad international forskning. I notatet fremhæves et norsk studie fra 2025, som viste, at FLS var forbundet med lavere risiko for nye knoglebrud og lavere dødelighed. Kvinder havde 13 procent lavere risiko for nye knoglebrud og 18 procent lavere dødelighed, mens mænd havde 10 procent lavere risiko for nye knoglebrud og 15 procent lavere dødelighed. Risikoen for nye hoftebrud var 25 procent lavere hos kvinder og 10 procent lavere hos mænd. For patienter over 80 år var risikoen for endnu et hoftebrud 20 til 26 procent lavere. 

"Når en patient kommer ind med et brud efter et mindre fald, er det ofte et tegn på svækkede knogler. Hvis vi ikke reagerer på det første brud, risikerer patienten hurtigt at få et nyt – og ofte mere alvorligt – brud. Med det nye forslag er chancen væsentligt forøget for at det første brud også bliver det sidste," siger Henrik Palm, cheflæge, afgående formand for Fragility Fracture Network Denmark og næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab.

Hvis FLS nu for alvor skal gøres nationalt, bliver næste skridt at omsætte den brede enighed til konkret styring. Arbejdsgruppen peger selv på behovet for en national retningslinje, kvalitetsindikatorer og monitorering, eksempelvis gennem et RKKP-program. Samtidig er programmet tænkt indført i tre faser, hvor første fase handler om systematisk opsporing og udredning efter lavenergibrud, anden fase om vurdering af behov for faldudredning og faldforebyggelse, og tredje fase om også at inkludere patienter med rygbrud fundet ved anden billeddiagnostik.