Jacob Rosenberg (Kons.), professor, overlæge på Herlev Hospital og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, kritiserer opgørelsen af speciallæger i antal personer. Til højre regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.), som fastholder den nuværende metode.
Strid om lægeloft: Region Hovedstaden fastholder optælling i hoveder
Et politisk forslag om at opgøre speciallæger i kliniske årsværk faldt i Region Hovedstadens forretningsudvalg. Kritikere advarer om, at metoden kan ramme forskning, seniorordninger og bemandingen i klinikken, mens regionsrådsformand Lars Gaardhøj fastholder, at regionen skal følge den nationale opgørelse.
Hvordan skal man egentlig tælle speciallæger? I antal personer – eller i den tid, de faktisk arbejder i klinikken?
Det spørgsmål har været til debat i Region Hovedstaden, hvor et politisk forslag om at ændre målemetoden for speciallæger faldt i regionens forretningsudvalg.
Forslaget kom fra Det Konservative Folkeparti og Venstre og gik ud på, at regionens kvalificerede ansættelsesstop fremover skulle opgøres i kliniske årsværk frem for i antal personer.
Baggrunden er kritik fra læger og hospitalsfolk, som mener, at opgørelse i personer giver et skævt billede af den reelle arbejdskraft i klinikken. Læger, der forsker, underviser eller arbejder på nedsat tid, tæller som en fuld speciallægestilling, selv om de kun arbejder en del af tiden i klinikken. Kritikerne advarer om, at det kan gøre det sværere at oprette professorater og give erfarne læger mulighed for at gå ned i tid – samtidig med at der kan opstå huller i bemandingen i klinikken og dermed pres på patientbehandlingen.
Flertallet i regionens forretningsudvalg valgte dog at fastholde den nuværende metode.
Beslutningen blev truffet i forbindelse med, at Region Hovedstaden samtidig besluttede at forlænge det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger til udgangen af 2026.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.) peger på, at regionen følger samme metode, som ligger til grund for det nationale speciallægeloft.
"Vi bliver målt på antallet af speciallægestillinger, som det fremgår af forårsaftalen 2025 mellem regeringen og regionerne. Derfor er det mest rigtige at fastholde samme metode, når det angår regionens kvalificerede ansættelsesstop," siger han til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Han mener også, at det hænger sammen med målet om at flytte flere læger til hospitaler, hvor der mangler speciallæger.
"Jeg er ret sikker på, at regeringen og Danske Regioner ønskede speciallæger opgjort i antal stillinger, fordi et væsentligt formål med sundhedsreformen og speciallægeloftet jo er at skabe flere lægestillinger på de hospitaler, der i dag er tyndt besatte."
Ifølge regionsrådsformanden er der allerede tegn på, at indsatsen virker.
"Der er ingen tvivl om, at det kvalificerede ansættelsesstop udfordrer vores store hospitaler, men det er samtidigt en bunden opgave at skabe en bedre fordeling af speciallæger, og siden maj 2025 har Region Sjælland ansat op mod 50 speciallæger på de sjællandske hospitaler."
Han understreger samtidig, at der stadig mangler læger flere steder i Østdanmark.
"Lige nu er det min opgave som regionsrådsformand at tage ansvaret for, at vi får skabt en bedre fordeling af speciallæger på tværs af geografien."
Lars Gaardhøj peger samtidig på, at spørgsmålet kan blive aktuelt igen senere på året.
"Der skal i foråret 2026 forhandles om en ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner, og i den forbindelse er det relevant at diskutere hensynet til nogle af de overvejelser, der er i forhold til forskning, delestillinger og seniorordninger, som jeg godt kender og forstår," siger han.
Kritik: forskning og seniorordninger kan blive ramt
Kritikken af målemetoden handler især om, at læger i deltidsstillinger eller forskningsstillinger tæller som en hel speciallægestilling.
Jacob Rosenberg, regionsrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og professor og overlæge på Herlev Hospital, mener derfor, at opgørelsen i antal personer giver et forkert billede af den reelle arbejdskraft i klinikken. Derfor foreslog hans parti i forretningsudvalget den ændrede optællingsmetode.
"Der står ikke noget i loven om, at det skal tælles i hoveder eller årsværk i klinisk arbejde, så jeg mener, at vi er frit stillet her," siger han.
Han peger blandt andet på professorer og forskningsansatte læger, der ofte har delte stillinger mellem universitet og hospital.
"Hvis man tæller i hoveder, så er der blandt andet et problem med læger i seniorordninger og alle de læger, som har en deltidsansættelse i klinikken og en deltidsansættelse på universitetet. Det er for eksempel alle vores professorer."
En professor arbejder typisk halvdelen af tiden i klinikken og halvdelen på universitetet, forklarer han.
"En professor er ansat 50 procent i klinikken og 50 procent på universitetet. Og hvis man ansætter en professor, så lægger vedkommende altså kun 50 procent arbejde i klinikken, men tæller med som 100 procent med den nuværende opgørelsesmetode."
Ifølge Jacob Rosenberg betyder det i praksis, at andre speciallæger må løfte mere klinisk arbejde.
"Jeg har endnu til gode at opleve, at vores speciallæger på hospitalerne sidder og keder sig. De er alle fuldt optaget fra de kommer til de går, så det er som hovedregel ikke muligt at pålægge dem mere klinisk arbejde."
Han mener derfor, at konsekvensen kan blive færre forskningsstillinger og mindre fleksibilitet for ældre læger.
"I praksis kommer dette her til at betyde, at vi ikke kan oprette nye professorater."
Og hvis erfarne læger ønsker at gå ned i tid, kan det blive svært.
"Hvis vi har en senior, som gerne vil ned i tid, så bliver vi nødt til at sige nej. Dette vil indebære en betydelig risiko for, at vedkommende tager sit gode tøj og går på pension. Det er et kæmpe tab af ekspertise."
Ifølge Jacob Rosenberg er det i sidste ende én gruppe, der kan komme til at betale prisen: "Taberne er derfor patienterne," siger han.
Debatten om opgørelsen af speciallæger hænger tæt sammen med det nationale speciallægeloft og ønsket om at flytte flere læger mod områder med rekrutteringsproblemer – især Region Sjælland.
Men ifølge Jacob Rosenberg er det ikke sikkert, at problemet løses ved at begrænse ansættelserne i hovedstaden.
"Vi hører hele tiden argumenter om, at speciallægerne og de unge læger bare kan tage til Region Sjælland og arbejde, men stillingerne er der simpelthen ikke. Derfor er dette her symbolpolitik."
Siden ansættelsesstoppet trådte i kraft 1. juni 2025, er antallet af speciallæger på de omfattede hospitaler i Region Hovedstaden faldet fra 3.221 i maj 2025 til 3.197 pr. 1. februar 2026.
I Region Sjælland er udviklingen samtidig gået den modsatte vej. Her er antallet af speciallæger steget med 47 fra maj 2025 til januar 2026 og samlet med 110 fra januar 2024 til januar 2026.
Relaterede artikler
Region Hovedstaden forlænger det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger frem til udgangen
Speciallæge-loftet tvinger afdeling til at lukke funktioner og aflyse undersøgelser
Speciallægeloftet har ført til lægemangel på Hvidovre Hospitals mave-tarm-afdeling, hvilket har ko
Et nyt stop for ansættelser af speciallæger i Region Hovedstaden skal få flere læger til at søge j
