Sundhedsvæsnet leder efter måder at blive mere klimavenligt – øjenkirurgi viser, hvor svært det er

I mange medicinske specialer er det svært at mindske klimabelastningen, fordi behandlingerne er komplekse, kræver meget udstyr og skal gennemføres uden den mindste risiko for patienterne. Men inden for øjenområdet er materialeforbruget så omfattende, at selv små ændringer kan få store konsekvenser.

Hver eneste grå stær-operation kræver sterile afdækningsark, blisterpakker, sprøjter, kanyler, sug, skyllevæsker i plastbeholdere, engangsredskaber og intraokulære linser pakket ind i plastik, som ikke kan genbruges, når pakken er åbnet. Når den samme type operation udføres millioner af gange om året på verdensplan, bliver det tydeligt, hvor meget der svinder, og hvor stort potentialet for forbedring faktisk er.

Det er netop denne kombination af højt volumen og stor ensformighed, der gør øjenkirurgien til et af de få specialer, hvor grøn omstilling ikke bare er mulig, men også kan få reel betydning. Samtidig er sundhedsvæsener i den vestlige verden blandt de sektorer, der belaster klimaet mest. Derfor begynder flere øjenlæger at se kritisk på deres egne arbejdsgange. Ved den nyligt afholdte ESCRS-kongress i Bella Center i København var bæredygtighed og reduceret CO2-aftryk ét af de mest gennemgående temaer.

Overlæge Sundas Maqsood fra Queen Victoria Hospital i England var tovholder på et symposium om grøn omstilling i øjenkirurgi. Hun er desuden europæisk medredaktør på sitet EyeSustain, som arbejder for at gøre øjenbehandlinger mindre belastende for klimaet.

Sundas Maqsood siger: ”Oftalmologi har en enestående mulighed for at gå forrest, når det gælder bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Da grå stæroperation er den mest udførte operation i verden, kan selv små ændringer – når de ganges op på millioner af procedurer – have en enorm klimamæssig effekt.”

Sundas Maqsood

Et endnu tydeligere billede af omfanget kommer, når man ser på en almindelig dag på en øjenafdeling. Et operationshold kan nå at operere 15-20 patienter, og hver eneste procedure kræver helt nyt engangsudstyr. Selv de plastslanger, der leder væske gennem phaco-maskinen, er engangsbrug. Hver patient får nye sterile kitler på kirurg og sygeplejerske, nyt afdækningsmateriale og nye instrumenter, der er pakket ind enkeltvis. Der bliver sorteret, åbnet, klargjort og kasseret i et tempo, hvor affaldsmængden hurtigt vokser. Det er netop dette enorme flow, der gør øjenspecialet til et oplagt sted at sætte ind.

Johnson Yan Ning Neo, overlæge og kirurg ved Barts Health NHS Trust i London, var også tovholder på ESCRS og er en del af arbejdsgruppen Young Ophthalmologists for Sustainability. He ser et stort potentiale.

”Hvis vi lykkes med at gøre oftalmologi bæredygtig, kan det bane vejen for, at andre medicinske specialer følger efter,” siger han. Samtidig peger han på, at øjenfaget er blandt de mest teknologidrevne specialer, og at kunstig intelligens og virtuelle konsultationer allerede er ved at ændre feltet. Effekten på CO2-aftrykket er dog endnu uklar. ”Forhåbentlig følger der kvalitetsdata med, som kan vise, at bæredygtighed, effektivitet og sikkerhed kan sameksistere," siger han.

Johnson Yan Ning Neo

På tværs af Europa har de unge øjenlæger undersøgt, hvordan grå stær-operationer gennemføres. Der er stor forskel. Under fem procent af operationerne var ISBCS, hvor begge øjne opereres i samme seance, selv om det er veldokumenteret, at det sparer både ressourcer og transport. Kun seks ud af 89 klinikker tilbød fjernopfølgning efter operationen. ”Disse hovedresultater viser tydeligt, at der stadig er et stort forbedringspotentiale på tværs af kataraktcentre – selv i Europa, siger han.

Samtidig forskes der i livscyklussen for genanvendelige instrumenter, så man kan sammenligne genbrugsløsninger med engangsudstyr. Dropless-behandling, hvor en depot-injektion erstatter øjendråber efter operationen, får også stor opmærksomhed. Den sparer både patienttid og materialeforbrug, og hans arbejdsgruppe undersøger nu holdningerne til metoden blandt øjenkirurger i Europa.

Lars Holm

Lars Holm, ledende overlæge og kataraktkirurg ved Rigshospitalet og medlem af ESCRS’ bestyrelse, fortæller, at hans afdeling i flere år har arbejdet målrettet med området. Over halvdelen af patienterne får opereret begge øjne samme dag, og de faste rutinekontroller efter operationen er afskaffet. Det giver store besparelser, især på transportområdet. Samtidig bliver affald sorteret, og der bruges ikke lejepapir.

Der er imidlertid flere højthængende frugter, som er svære at få løst,” siger han. En af udfordringerne er vandkassetten til phaco-maskinen, som ikke kan genbruges. Det giver stort ressourcespild af både plastik og skyllevæske. Afdelingen håber, at producenten kan levere en kassette med løse slanger, så selve kassetten kan bruges igen.

”Vi skal også have undersøgt nødvendigheden af at både kirurg og assisterende sygeplejerske iklæder sig nye sterile engangskirtler til hver operation. Måske kan vi gøre det mere smart,” siger han.

Anne Studsgaard, afdelingslæge og bæredygtighedsambassadør på Aarhus Universitetshospital, peger på, at selv enkle ændringer kræver planlægning og systematik. Afdelingen har indført affaldssortering som et fast krav. ”Det kræver kreativ tænkning,” siger hun. Der skal findes plads til nye beholdere, og arbejdsgangene skal hænge sammen i et travlt flow. Øjenkirurgi har et meget stort patienttryk, og derfor skal grønne tiltag kunne indpasses uden at gøre hverdagen væsentligt mere besværlig."

Johnson Yan Ning Neo understreger, at patientsikkerheden kommer først. Han arbejder for at dokumentere, at bæredygtige løsninger er lige så sikre som de nuværende standarder. Han fremhæver, at forskningen i grøn omstilling blot er begyndt at tage fart, og at ESCRS nu støtter arbejdet blandt andet gennem SURE-prisen, som belønner forskning i bæredygtighed.

Lars Holm fremhæver dog, at EU-lovgivningen ikke altid er en hjælp. Reglerne kræver, at medicinsk udstyr kun kan bruges flere gange, hvis producenten har betalt for dyre studier, der dokumenterer holdbarheden. Ellers stemples det automatisk til engangsbrug.

”Ordlyden betyder ikke, at det er fundet, at utensiliet ikke kan genanvendes – der er blot ikke dokumentation for, at det rent faktisk kan,” siger han. Mange firmaer har derfor ingen interesse i at betale for studier, der i praksis kan føre til lavere salg.

Den amerikanske øjenkirurg David Chang har taget problemstillingen op og ønsker, at læger skal kunne genanvende udstyr på eget ansvar – ligesom de allerede bruger medicin off label, når det giver faglig mening.

Lene Laursen

Hos Medicoindustrien, som repræsenterer producenter og leverandører i Danmark, ser man både muligheder og begrænsninger. Vicedirektør Lene Laursen siger:

”Af hensyn til patientsikkerheden er det afgørende, at engangsudstyr, der er certificeret til engangsbrug, alene anvendes én gang. Alt andet vil svække patienternes tillid til behandlingen og kunne underminere patientsikkerheden i vores sundhedssystem.”

Samtidig vurderer hun, at efterspørgslen efter flergangsudstyr er stigende i takt med fokus på bæredygtighed, og at sundhedsvæsener i fremtiden vil efterspørge flere løsninger, der kan genanvendes sikkert.

Hun fremhæver også ændringer i reglerne for brugsanvisninger. I juli 2025 blev eIFU-forordningen revideret, så producenter nu kan levere næsten alt professionelt udstyr med elektroniske brugsanvisninger i stedet for papir. Det sparer store mængder papir og tryk. Medicoindustrien arbejder nu for at få lov til at gøre det samme for udstyr, der bruges af patienter i hjemmet.

Læs også om våd AMD og CO2-aftryk

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Bæredygtige tiltag på øjenområdet kan skubbe til den grønne omstilling inden for andre specialer på Oftalmologisk Tidsskrift