Sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender, at lovudkastet til en reform af almen praksis har skabt utryghed blandt lægerne og lover nu præciseringer af teksten.
Løhde lover at ændre lovforslag om almen praksis efter massiv kritik
Efter massiv kritik fra de praktiserende læger vil sundhedsminister Sophie Løhde (V) justere sit lovforslag om almen praksis.
I et interview med Altinget erkender ministeren, at formuleringerne flere steder har skabt unødig frygt og misforståelser. Lovforslaget er formuleret for upræcist mange steder, siger Sophie Løhde.
Ingen læger skal eksempelvis frygte at blive pålagt skæve arbejdstider, lyder det fra ministeren. Valg af lægernes efteruddannelse eller fokus i forskning og kvalitetsudvikling skal ikke dikteres af regionerne alene. Og regionerne skal ikke kunne kigge de praktiserende læger over skulderen ved at få indblik i deres regnskaber.
“Vi har nogle steder spændt buen for hårdt. Eksempelvis når det kommer til regionernes adgang til lægernes regnskaber. Der må jeg bare også lægge mig fladt ned og sige: Der er vi gået for langt i lovbemærkningerne,” siger sundhedsministeren til Altinget.
Kritik i høringssvar
Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, er blandt afsenderne af et fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og PLO, hvor organisationerne advarer om, at lovudkastet kan underminere både faglighed og rekruttering.
“Et lovforslag, der udmønter en politisk aftale, skal afspejle den indgåede aftale. Den politiske aftales formuleringer om indgåelse af aftaler med de praktiserende læger sammenholdt med lovforslagets ønsker om offentlig regulering viser med tydelighed, at det ikke er tilfældet her. Det er problematisk,” skriver organisationerne i høringssvaret.
Baggrunden er, at en national opgavebeskrivelse fra 2027 skal fastlægge opgaverne i almen praksis, mens PLO og regionerne fremover primært forhandler økonomi og honorarer. Ifølge PLO risikerer en sådan model at afmontere aftalesystemet, øge kontrol og svække faget, hvilket kan forværre rekrutteringen.
Eksperter advarer
Flere eksperter og sundhedsdebattører vurderer, at lovudkastet lægger op til meget styring og for lidt inddragelse af almen medicin. Professor emeritus og sundhedsøkonom Jes Søgaard har tidligere sagt til Medicinske Tidskrifter, at politikerne “gambler med almen praksis” og efterlyser kompromiser med PLO for at nå målet om flere praktiserende læger.
Tidligere regionsdirektør og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, kritiserer central regulering af driften og efterlyser almenmedicinsk ledelsesforankring i regionerne. Professor og praktiserende læge Jens Søndergaard advarer mod at fjerne autonomi i et omfang, der kan skræmme unge væk fra faget, og foreslår en almenmedicinsk direktørfunktion i hver region for at sikre faglig ballast i implementeringen.
Udkastet til lovforslag er en del af sundhedsreformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og på sigt øge antallet af praktiserende læger. Danske Regioner har bakket op om retningen mod mere ensartede rammer og en ny honorarstruktur, der tager højde for patienternes sygdomstyngde, mens lægeorganisationerne advarer mod, at kontrol og sanktionsmekanismer underminerer både faglighed og rekruttering.
Lovpakke 2: Ændringer i det almenmedicinske tilbud
Lovpakken er en del af sundhedsreformen fra november 2024, som skal styrke almen praksis. Frem mod 2035 forventes op til 1.500 flere praktiserende læger ud over de cirka 3.500 i dag.
Fra 2027 indføres en national opgavebeskrivelse og basisfunktion, som fastlægger, hvilke opgaver almen praksis skal løse. Det flytter styringen fra forhandlinger mellem PLO og Danske Regioner til Sundhedsstyrelsen med faglig bistand fra DSAM.
PLO mister indflydelse, fordi opgavebeskrivelsen ikke længere forhandles. PLO og regionerne skal fremover alene forhandle om økonomi, vilkår og honorarer.
Der indføres en ny differentieret honorarstruktur, hvor betaling afhænger af patienternes kompleksitet.
Køb af ydernumre kræver forhåndsgodkendelse, og der oprettes et uafhængigt praksisklagenævn til at afgøre konflikter mellem myndigheder og praktiserende læger.
Kritikere peger på, at lovpakken betyder mere kontrol af almen praksis, blandt andet om åbningstider, efteruddannelse, forskning og regnskaber. Mange læger oplever det som en svækkelse af fagets selvstændighed.
Reformen rulles ud over ti år. Bekymringer om længere åbningstider og større krav forventes først aktuelle, når der er uddannet mange flere praktiserende læger. Kritikere efterlyser en klar implementeringsplan.