Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, er blandt afsenderne af et fælles høringssvar, hvor fire lægeorganisationer advarer mod, at regeringens lovudkast til en ny organisering af almen praksis kan underminere både faglighed og rekruttering.

Lægeorganisationer advarer: Reform skal bygge på aftaler – ikke diktat

Fire lægeorganisationer · herunder Praktiserende Lægers Organisation (PLO) advarer i et fælles høringssvar mod, at regeringens lovudkast til en ny organisering af almen praksis kan underminere både faglighed og rekruttering. Ifølge organisationerne må vejen frem være reelle forhandlinger – ikke ensidig regulering fra staten.

I begyndelsen af juli satte regeringen ild til sommerens nok største sundhedspolitiske slagsmål, da et omfattende udkast til lovforslag om almen praksis blev sendt i høring. Fremover skal Sundhedsstyrelsen i højere grad fastlægge de praktiserende lægers opgaver og rammer, mens lægernes egne organisationer får langt mindre indflydelse.

Siden da har kritikken haglet ned. Praktiserende læger i hele landet har debatteret vildt og voldsomt på sociale medier og gennem underskriftsindsamlinger, og også to af regeringens egne aftalepartier, Radikale Venstre og Konservative, har luftet deres skepsis. Sidstnævntes sundhedsordfører, Per Larsen, har sagt, at forslaget går for vidt og fjerner sig markant fra den sundhedsreform, som de selv var med til at forhandle på plads.

Frygt for at loven svækker faget

Ved høringsfristen torsdag afleverede også de fire store lægeorganisationer – Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation – deres fælles svar. Det er en fast del af processen, men indholdet efterlader ingen tvivl om bekymringen for lovudkastets konsekvenser.

"Et lovforslag, der udmønter en politisk aftale, skal afspejle den indgåede aftale. Den politiske aftales formuleringer om indgåelse af aftaler med de praktiserende læger sammenholdt med lovforslagets ønsker om offentlig regulering viser med tydelighed, at det ikke er tilfældet her. Det er problematisk," skriver organisationerne.

Kritikken retter sig især mod, at lovudkastet flytter en række kerneområder væk fra det aftalesystem, der hidtil har været grundlaget i almen praksis. Normalt har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionerne forhandlet om økonomi, honorarer, åbningstider, kvalitetsarbejde, forskning og efteruddannelse. Med lovforslaget foreslås mange af disse områder i stedet reguleret direkte af staten gennem Sundhedsstyrelsen – uden forhandlingsret for lægerne.

Ifølge PLO-formand Jørgen Skadborg afmonteres "aftalesystemet i et sådant omfang, at stort set alle forhold ensidigt bliver dikteret af det offentlige". Han har samtidig advaret om, at en sådan topstyring kan føre til flere private tilbud og større ulighed i sundhed.

"Det er hverken i overensstemmelse med den politiske aftales tekst eller ånd for den sags skyld. Det er kun et samlet sundhedsvæsen, som kan løfte opgaven og gennemføre den ønskede omstilling," står der i høringssvaret.

Behov for realistiske rammer og dialog

Selvom kritikken er skarp, lægger organisationerne vægt på, at de bakker op om reformens grundidé: at styrke primærsektoren, flytte opgaver tættere på borgerne og sikre bedre lægedækning. De fremhæver blandt andet, at den planlagte stigning i antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin er en vigtig og rigtig prioritering.

Men de frygter, at de foreslåede kontrol- og sanktionsmekanismer vil få unge til at fravælge almen praksis, mens ældre læger kan forlade faget før tid.

"Med den foreslåede styring og kontrol, er der risiko for, at erhvervet som almen praktiserende læge ikke længere vil opleves som et fag med høj grad af selvstændighed, ledelse og fagligt ansvar," advarer organisationerne.

De understreger samtidig, at en reform kun kan lykkes, hvis der er plads til at lave aftaler, der fungerer i virkeligheden: "For aftaler vil skabe ejerskab og drive udviklingen og omstillingen af primærsektoren fremad. Og ejerskab på begge sider er vigtigt, når der lokalt skal følges op," skriver de.

Appel til ministeren

Organisationerne kvitterer for, at ministeren har lovet at læse høringssvarene grundigt, men de opfordrer samtidig til, at hun er villig til at justere lovudkastet.

"Vi er helt enige med ministeren i, at bl.a. Praktiserende Lægers Organisation er en helt central sparrings- og aftalepartner, når det gælder udvikling af det nære sundhedsvæsen. Derfor skal vi også på det kraftigste anbefale, at ministeren er parat til tilpasninger," skriver Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, på vegne af de fire organisationer.

 

 

Lovpakke 2: Ændringer i det almenmedicinske tilbud

Baggrund: Lovpakke 2 er en del af sundhedsreformen fra november 2024. Reformen skal styrke almen praksis, hvor der frem mod 2035 forventes op til 1.500 flere praktiserende læger – ud over de cirka 3.500, der findes i dag.

Kernen i lovpakken: Fra 2027 indføres en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion, der fastlægger, hvilke opgaver almen praksis skal løse. Dermed flyttes styringen væk fra de hidtidige forhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner, og over til Sundhedsstyrelsen med faglig bistand fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Forhandlingerne ændres: PLO mister indflydelse, da selve opgavebeskrivelsen ikke længere forhandles, men fastsættes af myndighederne. PLO og regionerne skal fremover alene forhandle om økonomi, vilkår og honorarer. Dermed adskilles hvad lægerne skal lave, fra hvordan de skal honoreres.

Flere ændringer:
– En ny differentieret honorarstruktur, hvor betalingen afhænger af patienternes kompleksitet.
– Forhåndsgodkendelse ved køb af ydernumre.
– Et uafhængigt praksisklagenævn, der skal afgøre konflikter mellem myndigheder og praktiserende læger.

Kontrol og styring: Kritikerne fremhæver, at lovforslaget indeholder langt mere kontrol af almen praksis, blandt andet om åbningstider, efteruddannelse, forskning og regnskaber. Mange læger oplever det som en svækkelse af fagets selvstændighed.

10-årigt perspektiv: Reformen rulles ud over ti år. Bekymringer om længere åbningstider og større krav vurderes først at kunne blive aktuelle, når der er uddannet mange flere praktiserende læger. Kritikerne efterlyser en klar implementeringsplan.

 

Relaterede artikler