Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Øjenlæge Susanne Tvede Andersen mener, at lovforslaget ikke kun angår de praktiserende læger, men at det  udgør en grundlæggende ændring af rammerne for hele lægestanden, både privatansatte og sygehusansatte. Et systemskifte, kalder hun det.

Massiv modstand mod lovudkast: 24.000 borgere kræver handling – læger advarer om kollaps

Opdateret 14. august: Nye tal for antallet af underskrifter på borgerforslag

Over 24.000 borgere har skrevet under på et borgerforslag, der kræver, at Folketinget ophæver et udkast til lovforslag, som vil ændre almen praksis på flere punkter. Samtidig har udkast til lovforslaget sommeren igennem ført til en hidtil uset protestbølge fra praktiserende læger og yngre læger over hele landet.

Midt i juli, hvor mange holder ferie, og det politiske Danmark går på lavt blus, har sociale medier været samlingssted for lægers protester. Yngre læger, speciallæger og klinikejere har delt deres advarsler og frustrationer over udkast til lovforslaget. Mange frygter, at patienterne kommer til at betale prisen, og at den trygge, faste relation mellem patient og læge snart er fortid.

Loven er endnu ikke fremsat, men udkast til lovforslaget er sendt i høring med frist den 21. august. Lovudkastet lægger op til, at staten og regionerne får langt større styring med det almenmedicinske tilbud – blandt andet ved at fastlægge en national opgavebeskrivelse, fordele lægerne mere centralt og bestemme mere over kliniktyper, organisering og honorering. Samtidig udfases de nuværende overenskomster, og afløses af en mere topstyret model, hvor langt flere rammer fastsættes ensidigt af myndighederne – og med mindre rum for forhandling mellem læger og det offentlige.

Øjenlæge Susanne Tvede Andersen mener, at lovudkastet ikke kun angår de praktiserende læger, men at det udgør en grundlæggende ændring af rammerne for hele lægestanden, både privatansatte og sygehusansatte. Et systemskifte, kalder hun det. Hun står derfor bag det nye borgerforslag "Bevar den praktiserende læge", hvor hun ønsker lovgrundlaget bag udkastet til lovforslaget (der blev vedtaget med L 212, L 213 og L 214 før sommerferien) ophævet.

"Hvis lovene ophæves, mister den aktuelle høringsbekendtgørelse sin hjemmel," siger hun.

Over 24.000 borgere (opdaterede tal) skrevet under på borgerforslaget – og det på blot få dage. Hvis det når 50.000 underskrifter, skal Folketinget tage stilling til det.

Susanne Tvede Andersen driver en speciallægepraksis i Ringsted og læser samtidig jura.

"Jeg deltager i debatten både som læge og som privatperson. Kombinationen af lægefaglig erfaring og juridisk indsigt har gjort det tydeligt for mig, hvor indgribende L 212–214 er for den måde, vi som læger fremover skal arbejde på. Det er ikke bare en ændring for de praktiserende læger – det er en grundlæggende ændring af rammerne for hele lægestandens virke," siger hun.

Hun advarer om, at lægens rolle bliver reduceret til en opgaveudfører under politisk kontrol: "Det risikerer at underminere både faglighed, ansvar og patientsikkerhed. Sundhedsvæsenet kan åbnes for udenlandske kapitalinteresser, og lægens ansvar bliver utydeligt – og dermed også patientens retssikkerhed," siger hun.

Borgerforslaget er ifølge hende et familieprojekt: "Det er udarbejdet i samarbejde med min tidligere ægtefælle og vores to voksne børn. Vi ser alle, hvor grundlæggende reformen griber ind i sundhedsvæsenet."

"Langt værre, end vi havde frygtet"

Før Sundhedspolitisk Tidsskrift gik på sommerferie, nåede formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, at udtale sig.

"Det her lovkompleks er et puslespil af tiltag, som langt overskrider det, vi havde frygtet," sagde han til Sundhedspolitisk Tidsskrift 2. juli.

Til Altinget sagde han: "Hvis halvdelen af mine medlemmer skal gå ned i indtjening, for at den anden halvdel kan få lidt mere, så vil den første halvdel stemme imod. Jeg ville aldrig få vedtaget en sådan aftale, hvis jeg var så dum at skrive under på den i første omgang". Han kaldte forslaget "en de facto afmontering af det aftalebaserede system".

Efter at forslagsudkastet blev sendt i høring, er LinkedIn og avisernes debatspalter blevet det sted, hvor lægerne – både yngre og ældre – reagerer med frustrerede og følelsesladede opråb.

"Det er nu, det gælder, hvis du vil have en fast familielæge i fremtiden," skriver læge Bolette Frydendal Jeppesen på LinkedIn 23. juli. "Vi må ikke aflive en velfungerende almen praksis, vi får den aldrig igen, og kigger vi mod andre nordiske lande, som begik samme fejl, kan vi se, hvad det har medført: Manglende kontinuitet, et fragmenteret system og lav patienttilfredshed."

"Vi tror ikke, at de nye lovforslag vil bedre patienternes tilgang og behandling i almen praksis. Og vi tror slet ikke på, at det bliver nemmere at fastholde eller rekruttere speciallæger," skriver Kirstine Johansen, praktiserende læge i Jelling, på LinkedIn 24. juli.

Læge Christian Jauernik skriver i forbindelse med et debatindlæg i Politiken 14. juli: "Når de praktiserende læger ikke i fremtiden er med til at bestemme, hvordan almen praksis skal tage sig ud, kan du godt vinke farvel til din læge, som du kender den. Bag ord som ’ensartet høj kvalitet’, som der står i lovforslaget, og som repeteres af vores sundhedsminister Sophie Løhde, vil den nye lov transformere hele almen praksis, så det mere ligner Alles Lægehus og Nordic Medicare, end det ligner din nuværende læge, eller det lægehus min hustru og jeg har en drøm om at lave."

Kim Agerholm Brogaard, praktiserende læge i Aabenraa, skriver 23. juli i Jyllands-Posten: "Regeringen siger, den vil styrke kvaliteten og skabe mere lighed. Det gør man ikke ved at fjerne lægens faglige råderum, kvæle engagementet med kontrol og erstatte det nære med det ensartede. Man gør det ved at give os tillid, tid og mulighed for at være det, vi er bedst til: at være patientens faste familielæge – ikke en systembrik i et fjernt kontor. Jeg troede, vi kæmpede for det samme. Men lige nu føler jeg, at jeg står alene. Og derfor siger jeg fra – for mine patienter, for det nære sundhedsvæsen og for en familielæge, der kender dig, før du selv ved, du er syg."

Flere læger bruger også satire til at udtrykke deres frustration.

I et satirisk opslag på LinkedIn sammenligner læge og FYAM-rådgiver Bolette Frydendal Jeppesen den kommende praksisstruktur med en kaffebar:

"Den er – i modsætning til fremtidens lægepraksis – ikke underlagt samme statslige styring og sanktionsmuligheder. [...] Jeg vil foretrække at nyde min kaffe i min egen lægepraksis. For jeg drømmer stadig om en klinik".

Samtidig advarer flere yngre læger om konsekvenserne for patienterne.

Formand for Foreningen af Yngre Almen Medicinere (FYAM), Malene Lindholmer Nepper, skriver 25. juli i et debatindlæg i AvisenDanmark: "Når vi læger råber op, er det netop, fordi vi frygter, at patienterne vil betale prisen for et lovforslag, der måske ser godt ud på papiret, men som i virkeligheden risikerer at svække det, der betyder mest: en fast, nær og kvalificeret læge, der kender sine patienter."

Daniel Staal Nyboe, læge og næstformand i FYAM, skriver på LinkedIn 28. juli: "Alle borgere i DK er ved at miste deres praktiserende læge! (...) regeringen ønsker med et nyt lovforslag at øge antallet af regionsklinikker med skiftende læger ganske væsentligt, og samtidig lukke ned for familielægen som du kender den! For dig som patient medfører det, at du vil blive set af en vikar som ikke har ansvaret for, eller kendskabet til dig - og det øger risikoen for at overse sygdom, og øger din risiko for indlæggelse og tidlig død med 20%."

Ledelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer også om, at den faglige forankring kan forsvinde.

Maria Krüger, næstformand for DSAM, og Bolette Friderichsen, formand for DSAM, skriver på LinkedIn: "Regeringens lovforslag centraliserer styringen af almen praksis og fjerner lægefaglig forankring. Kvalitet bliver til aktivitetskrav. Vores faglige stemme bliver ikke lovsikret. Fagets institutioner står uden politisk beskyttelse. Regeringens lovforslag centraliserer styringen af almen praksis og fjerner lægefaglig forankring. Uden ændringer i lovforslaget risikerer vi at miste dét fundament, der gør dansk almen praksis stærk."

Søren Due-Andersen, praktiserende læge og medlem af DSAM’s bestyrelse og praksiskonsulent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten 28. juli: "Sundhedsstrukturkommissionen foreslog en omstilling fra sygehuse til det nære. Det vil aldrig blive regionernes politik – hvornår har et bureaukratisk væsen da frivilligt nedlagt sig selv? Administrationen og kontrol vil vokse, og snart er der en administrator og en controller for hver praktiserende læge."

 

Fakta: Sundhedsreformen og lovpakkerne
Sundhedsreformen blev indgået 15. november 2024 af regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Den består af to lovpakker:

Lovpakke 1 blev vedtaget 11. juni 2025 og består af tre love:
  • L 212: National styring af lægekapacitet og fordeling af ydernumre.
  • L 213: Overgang til ny sundhedsstruktur, bl.a. nedlæggelse af ældre administrative ordninger.
  • L 214: Ændringer i regionerne, herunder sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Lovpakke 2 handler om organiseringen af almen praksis og er delt i to dele:
  • Første del: Fremsættes oktober 2025. Handler om nærsundhedsplaner, Digital Sundhed Danmark og nye klinikformer.
  • Anden del: Udkast sendt i høring 2. juli 2025. Omfatter national opgavebeskrivelse og basisfunktion for almen praksis, ny aftalemodel, differentieret honorar og praksisklagenævn. Det er denne del, som får almen praksis op på barrikaderne.
Høringsfristen for anden del af lovpakke 2 er 21. august 2025.