Hudlægernes forperson: Det er helt urimeligt med de lange ventetider

Udbuddet af hudlæger står slet ikke mål med den stigende efterspørgsel, og det har ført til ekstremt lange ventetider i det meste af landet – med undtagelse af Region Hovedstaden. Det er et klokkeklart eksempel på ulighed i sundhed, lyder det fra forpersonen fra Dansk Dermatologisk Selskab, Rikke Bech, som opfordrer til politisk handling.

Borgere uden for Region Hovedstaden må væbne sig med tålmodighed, hvis de har en behandlingskrævende ikke-akut hudsygdom. Mens hovedstadens borgere i gennemsnit må vente ti uger på at komme til hudlæge, står det langt værre til i de øvrige regioner. Værst er det i Midtjylland og Nordjylland, hvor den gennemsnitlige ventetid er på over et halvt år.

Det er helt ublu med de lange ventetider. Det er simpelthen ikke i orden, at man skal vente mere end et halvt år på at komme til hudlæge,” siger Rikke Bech, uddannelsesansvarlig ledende overlæge på Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, og forperson for Dansk Dermatologisk Selskab.

Sammenholder man antallet af praktiserende dermatologer med befolkningstallet i de forskellige regioner, bliver årsagen til de lange ventetider tydelig. I Region Hovedstaden, hvor ventetiden er kortest, er der 24 praktiserende dermatologer per én million indbyggere. I Region Midtjylland er der kun 13.

Ofte tilskrives disse regionale uligheder lægemangel, eller at det er svært at tiltrække læger uden for de store byer, men det er kun en del af forklaringen, mener Rikke Bech.

”Vi har brug for at uddanne flere dermatologer, men som situationen er nu, har vi faktisk en god portion speciallæger i dermatologi, som er henvist til at arbejde på privathospitaler, fordi de ikke kan få et ydernummer eller en stilling på et hospital. Der mangler ganske enkelt speciallægestillinger i det offentlige, og det er i regionerne, at man har valgt ikke at slå flere ydernumre op,” siger hun.

Det er dermed kun velstillede borgere og personer med en privat helbredssikring, som får gavn af de dermatologer, som arbejder i den private sundhedssektor.

”Det er i den grad udtryk for ulighed i sundhed, og det går især ud over de borgere, som ikke bor i hovedstaden. Det piner mig, at man er så meget ringere stillet, hvis man bor i for eksempel Nordjylland eller Midtjylland og ikke har et job med en sundhedsforsikring tilknyttet,” siger Rikke Bech.

Alvorlige konsekvenser

De lange ventetider er ikke kun et irritationsmoment. De kan også have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient og for samfundet generelt, påpeger Rikke Bech.

”I værste fald kan hudforandringer, som man troede var godartede, vise sig at være ondartede, og nå at udvikle sig på grund af de lange ventetider.”

”Men de lange ventetider kan også påvirke livskvaliteten og arbejdsevnen. Tag for eksempel børn med eksem, som på grund af kløe ikke har sovet stabilt i måneder – og dermed har deres forældre heller ikke sovet stabilt. Det har enorme konsekvenser for familien, men også for samfundsøkonomien, fordi det medfører mange sygedage for forældrene,” siger Rikke Bech.

Hun nævner også som eksempel, at unge mennesker med acne kan være stærkt påvirket psykisk og socialt, og at de kan nå at få svær ardannelse i huden i det halve år, de må vente på at komme til hudlæge.

”Jeg ser også jævnligt patienter med hånd­eksem, som i årevis har slæbt sig på arbejde med hænder, der hænger i laser. Det er en stressfaktor for den enkelte, og når de i sidste ende bliver langtidssygemeldt fra deres arbejde, er det et problem for både patient og arbejdsgiver,” siger Rikke Bech.

Behov for betydeligt flere læger

I Region Midtjylland, hvor ventetiderne som bekendt er blandt de længste, har Rikke Bech og kollegerne i årevis forsøgt at gøre regionsrådspolitikerne opmærksomme på problemerne med manglende kapacitet og lange ventetider på hudområdet.

I 2024 udarbejdede administrationen i Region Midtjylland en kapacitetsoversigt over speciallægepraksis, som bekræfter udfordringerne med manglende hudlæger. Oversigten viser, at regionen har en lavere kapacitet per borger af praktiserende hudlæger end de øvrige regioner, og det vurderes, at efterspørgslen efter speciallægehjælp inden for hudområdet vil stige. Det fremgår også af oversigten, at der siden dannelsen af Region Midtjylland kun er oprettet ét ekstra ydernummer. Det skete i 2023, da man ansatte en hudlæge i Ringkøbing. Samme år fik fem hudlægepraksisser desuden forhøj­et knækgrænsen med 400.000 hver. Gode tiltag, men slet ikke nok, mener Rikke Bech.

”Hvis vi bare skal nærme os ventetiderne i Region Hovedstaden, som er acceptable, men ikke prangende, så skal vi have betydeligt flere praktiserende speciallæger i Region Midtjylland,” siger hun.

Politikere: Det handler om økonomi

Formanden for Udvalg for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland, Susanne Buch (F), anerkender, at der er kapacitetsudfordringer på hudområdet.

”Vi har ofte talt om, at vi mangler dermatologer. Det skyldes ikke manglende politisk vilje, men manglende økonomi,” siger hun.

”Ved forrige budget havde vi et underskud på 500 millioner kroner. Sidste gang balancerede det, men vi skulle alligevel ud at finde besparelser. Det er ikke der, at man beslutter at bruge penge på at oprette ydernumre.”

Ifølge Susanne Buch er problemet, at Region Midtjylland er underfinansieret. Regionen bliver forfordelt i fordelingen af det statslige bloktilskud, som finansierer regionerne, mener hun.

”Udligningsreformen har i alle årene medført, at vi får for lidt penge i Region Midtjylland. Det påvirker, hvor mange penge, vi har til at finansiere ydernumre – og her ligger Region Hovedstaden bare bedre.”

I oprettede et ydernummer i Ringkøbing i 2023. Kan I ikke prioritere at oprette flere ydernumre?

”Det kunne vi måske godt, men hvor skulle vi finde pengene? Skal vi så sige til de praktiserende læger, at de ikke må udskrive så meget Wegovy eller Ozempic? Det var den store post i det forrige budget. Man bliver nødt til at se på det samlede billede,” siger Susanne Buch.

Hun vil dog ikke udelukke, at det kan komme på tale at oprette flere ydernumre til hudlæger. Hun sidder med i et midlertidigt udvalg, som arbejder med styrkelse af det nære sundhedsvæsen, og som skal komme med en række anbefalinger medio 2025.

”Når vi mødes i udvalget, taler vi om, hvilke områder der kræver en særlig indsats, og stort set hver gang nævnes hudområdet. Så jeg håber da, at vi kan komme med en anbefaling om, at vi skal have én til to ekstra speciallæger på hudområdet. Spørgsmål er så, om vi kan få dem.”

Anerkender mangel på ydernumre

Purnima Erichsen (Kons.), formand for Hos­pitalsudvalget og Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet i Region Midtjylland, mener ligesom Susanne Buch, at kapacitetsudfordringerne på hudområdet skyldes manglende økonomi

”Jeg anerkender, at der mangler ydernumre, og i samarbejdsudvalget har vi kigget på, om vi kan få flere ydernumre inden for dermatologien og andre områder. Det har medført, at vi for eksempel har tildelt ydernummer i psykiatri og dermatologi i 2023, men der har ikke været økonomi til mere i regionen,” siger hun.

Hun mener også, at der findes andre måder at forkorte ventetiderne og løse kapacitetsproblemerne på.

”Vi har spurgt fagfolk om deres bud på at løse kapacitetsudfordringer, herunder bruge de eksisterende ressourcer fornuftigt. De har peget på blandt andet brug af telemedicin, opkvalificering af praktiserende læger og bedre patientuddannelse.”

Hvis der skal afsættes penge til at oprette flere ydernumre til hudlæger, skal det ske i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Purnima Erichsen er ikke afvisende over for at bringe det på banen i forbindelse med forhandlingerne.

”Det handler jo om prioritering, og der er mangel på kapacitet på flere områder, så jeg kan ikke love noget aktuelt. Jeg ved dog, vi har prioriteret hudkræftområdet. Og får jeg data og viden, som vejer tungt nok, så vil jeg kunne overbevise mine kolleger om, at det er et område, vi skal prioritere,” siger hun. 

Artiklen blev først udgivet i Medicinske Tidsskrifters specialistmagasin