Ny rapport: Social ulighed præger danskernes helbred fra fødsel til død

Ny statusrapport fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer vedvarende store forskelle i helbred, sygdom og død mellem befolkningsgrupper.

Danskere med kort uddannelse har større risiko for at blive syge, dør tidligere og får oftere svære følger af sygdom end danskere med længere uddannelse. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som kortlægger social ulighed på 68 indikatorer i perioden 2013 til 2021. På tværs af områder som levetid, sygdom, mental sundhed og brug af sundhedstilbud er forskellene konsekvente – og uligheden er ikke blevet mindre de seneste ti år.

"Vi skal fortsat have for øje, hvad vi kan gøre for at styrke ligheden i sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for at møde forskellene i borgerens livs- og helbredssituationer, præferencer og muligheder," siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby.

Hun tilføjer, at arbejdet med den kommende sundhedsreform blandt andet skal styrke det nære sundhedsvæsen.

Flere sygdomme og tidligere død

Blandt 30-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse er restlevetiden 47,5 år – mod 51,6 år for mænd med lang videregående uddannelse. Hos kvinder er forskellen 49,9 år versus 53,3 år.

For personer med lungekræft er der næsten dobbelt så høj risiko for at miste arbejdet inden for fire år, hvis man har kort uddannelse. Ved KOL er billedet det samme – sygdommen rammer oftere lavtuddannede, og konsekvenserne er mere alvorlige. I 2021 fik 388 ud af 100.000 mænd med kort uddannelse stillet diagnosen KOL, mens det kun gjaldt 122 med lang videregående uddannelse.

Blandt mænd i alderen 45-64 år er dødeligheden steget mere hos lavtuddannede end hos højtuddannede. I 1991 døde 610 ud af 100.000 lavtuddannede mænd årligt – i 2021 var tallet 716. Hos højtuddannede mænd i samme aldersgruppe faldt tallet fra 352 til 284.

”Det, man kan se af rapporten, er, at personer med kortere uddannelse oplever systematisk mere sygdom og oplever alvorligere konsekvenser, når sygdom rammer. Derfor spiller fagprofessionelle en afgørende rolle i at møde patienter og borgere på en måde, der tager højde for deres livsvilkår, præferencer og sundhedsmæssige behov, så sundhedsvæsnets tilbud i høj grad bliver tilpasset den enkelte,” siger Charlotte Kira Kimby.

Børn født ind i ulighed

I 2021 blev 6,5 procent af børn af lavtuddannede mødre født for tidligt, mens det kun gjaldt 4,1 procent af børn af højtuddannede mødre.

Når det gælder amning, blev 45 procent af børn af mødre med grundskole fuldammet til fire måneder, mens tallet for mødre med lang videregående uddannelse lå på 78 procent.

Også i tandsundhed ses forskellen tydeligt: 76 procent af 15-årige piger med højtuddannede forældre havde god tandsundhed i 2021 – men kun 52 procent af piger fra lavtuddannede familier. Overvægt følger det samme mønster. Blandt skolebørn fra lav socialgruppe havde 22 procent overvægt i 2022 – blandt børn fra høj socialgruppe var andelen 11 procent.

”De vilkår, børn udsættes for tidligt i livet, påvirker, hvordan børn klarer sig helbredsmæssigt resten af livet, og den tidlige indsats i forhold til børns sundhed og social ulighed i sundhed er derfor særlig vigtig. Derfor er der fortsat brug for en tidlig indsats for at fremme sundhed og trivsel - særligt i familier i sårbare positioner,” siger Charlotte Kira Kimby.

Færre tilbud og mindre deltagelse

I 2021 deltog 84 procent af kvinder med lang uddannelse i screening for livmoderhalskræft – men kun 67 procent af kvinder med grundskoleuddannelse. Samme mønster ses for MFR-vaccination hos børn og screening for tarmkræft.

Mental sundhed er også skævt fordelt. 27 procent af kvinder med grundskole som længste uddannelse havde lav mental sundhed i 2021 – det samme gjaldt kun 11 procent af kvinder med videregående uddannelse. Blandt 15-årige piger fra lav socialgruppe følte 19 procent sig ofte eller meget ofte ensomme i 2022 – blandt piger fra høj socialgruppe gjaldt det 9 procent. I 2021 røg 23 procent af lavtuddannede mænd dagligt – mod kun 8 procent af højtuddannede.

18 procent af lavtuddannede kvinder havde svær overvægt – sammenlignet med 6 procent blandt højtuddannede kvinder. 28 procent af lavtuddannede havde to eller flere risikofaktorer i 2021 – kun 12 procent blandt højtuddannede.

Skæv brug af sundhedsydelser

I 2021 havde 46 procent af lavtuddannede kvinder kontakt til en praktiserende speciallæge – blandt kvinder med lang videregående uddannelse var det 64 procent. Tilsvarende forskelle ses i deltagelsen i brystkræftscreening, hvor 88 procent af højtuddannede kvinder deltog, mens kun 73 procent af lavtuddannede kvinder gjorde det. Forebyggelige indlæggelser rammer også skævt. I 2021 blev 1.016 ud af 100.000 lavtuddannede kvinder indlagt med diagnoser, der kunne have været forebygget – mod 618 blandt højtuddannede kvinder.

I 2021 modtog 7,2 procent af lavtuddannede mænd førtidspension – blandt højtuddannede mænd var det 1,5 procent. I 2001 var forskellen mindre: 5,6 versus 2,3 procent. Blandt unge uden ungdomsuddannelse ses lignende mønstre. Kun 57 procent af de 25-årige med lavtuddannede forældre var i job eller uddannelse i 2021 – mod 80 procent af jævnaldrende med højtuddannede forældre.

Mentale sygdomme rammer skævt

I 2021 blev 476 ud af 100.000 lavtuddannede kvinder diagnosticeret med depression – mod 284 blandt højtuddannede. For angst var tallene 611 versus 354. Ved skizofreni ses en endnu større forskel hos mænd: 98 ud af 100.000 lavtuddannede mænd fik diagnosen i 2021 – mod 40 blandt højtuddannede.

Uligheden i type 2-diabetes blandt mænd er vokset: 416 nye tilfælde pr. 100.000 blandt lavtuddannede i 2021 – mod 385 i 2013. Blandt højtuddannede mænd faldt tallet i samme periode. Også andelen af piger med lav social baggrund, der er færdigvaccineret mod HPV, er faldet, og uligheden i multisygdom er steget. I 2021 havde 18 procent af lavtuddannede mindst fire kroniske sygdomme – kun 6 procent blandt højtuddannede.