87.000 patienter på Ozempic risikerer at miste det offentlige tilskud

87.000 patienter, som tager Ozempic, kan risikere at miste det offentlige tilskud til medicinen. Medicintilskudsnævnet anbefaler nemlig, at danskere med type 2-diabetes ikke længere som udgangspunkt skal have tilskud til medicinen. 

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), havde netop i Medicinsk Tidsskrift opfordret praktiserende læger til ekstra omhu med, hvilke borgere med diabetes man udskriver præparatet til. Alternativet kan blive, at det generelle klausulerede tilskud udgår, sagde hun, og der opstår ekstra arbejde med at søge individuelt tilskud.

Hendes profeti ser nu til at kunne gå i opfyldelse. 

Medicintilskudsnævnet anbefaler nemlig tirsdag, at danskere med type 2-diabetes ikke længere som udgangspunkt skal have tilskud til medicinen. I stedet anbefaler nævnet, at mange af patienterne flyttes over på de såkaldte SGLT2-hæmmere, der koster omtrent det halve.

Forslaget er i høring frem til 8. oktober 2023. Herefter vil Medicintilskudsnævnet genoptage sine drøftelser og på baggrund af blandt andet de indkomne høringssvar arbejde videre med sine anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen, hvorefter Lægemiddelstyrelsen træffer den endelige afgørelse om, hvor vidt tilskuddet skal falde væk eller ej.

Slået alarm

Det er Sundhedsstyrelsen, som har slået alarm, efter en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen blandt andet viste, at knap 32.000 personer i 2022 blev sat i behandling med en såkaldt GLP-1-hæmmer, der er godkendt til type 2-diabetes. Heraf havde omtrent 25.000 (77 procent) fået offentligt tilskud til behandlingen. 

GLP-1-midler er væsentlig dyrere end anden diabetesmedicin, men kan have en stor effekt på vægttab hos overvægtige danskere.Sundhedsstyrelsen har på baggrund af disse forbrugsdata vurderet, at der er et uhensigtsmæssigt forbrug af GLP-1-analogerne med tilskud.

Bolette Friderichsen har også reageret på tallene. Hun har som formand for DSAM opfordret praktiserende læger til at holde igen med brugen af GLP1-hæmmerne og slår et slag for de langt billigere SGLT2-hæmmere. Hos 56 procent af de personer, der fik igangsat behandling for deres type 2-diabetes (godt 14.000), var der ikke forsøgt behandling med sulfonylurinstof, DPP-4 hæmmer eller SGLT-2 hæmmer inden behandling med en GLP-1-hæmmer, viser Sundhedsdatastyrelsens opgørelse. I 2022 var det offentlige tilskud til GLP-1-hæmmere på omkring 750 millioner, hvilket var en stigning på 29 procent sammenlignet med 2021.

Ifølge Danske Regioner vil der være udgifter i 2023 på omkring 1,1 milliarder kroner alene til Ozempic.

Bolette Friderichsen synes, de 25 procent i førstelinjebehandling med semaglutid er et ”højt tal.” At give Ozempic som førstelinjebehandling til type 2 diabetes er i strid med fagets retningslinjer. Hun er samtidig overbevist om, at det er børnelærdom for praktiserende læger, at en person med type 2-diabetes først skal forsøge behandling med metformin. 

Hendes vurdering er, at fedmedebatten og den brede interesse for vægttabsmedicin spiller ind. 

”Jeg tror, der kan være en tendens til, at man lige nu oftere vælger Ozempic til borgere med diabetes. Noget der går lidt i retning af ´skal vi ikke vælge det produkt, jeg hører så meget om lige nu?’ Og det er her, tror jeg, at det store forbrug af semaglutid i almen praksis opstår,” siger Bolette Friderichsen.

Frank Andersen er praktiserende læge hos lægeklinikken Amagercentrets Læger. 

"GLP1’ere er et glimrende diabetes-præparat. Hvis jeg ikke skulle kigge på samfundsøkonomien, ville jeg udskrive det endnu mere, men den del skal vi naturligvis tænke på også. Med de briller på kan man nok godt argumentere for, at praktiserende læger, mig selv inklusiv, har udskrevet det lidt for hyppigt i situationer, hvor en diabetiker fint kunne være kommet i mål med et meget billigere præparat. Det vil jeg selv være mere opmærksom på fremover,” siger Frank Andersen.

Individuelt tilskud bliver en administrativ barriere 

GLP-1 og SGLT2 er (når patienten ikke er hjerte- eller nyresyg) vurderet som ligeværdige andenlinjebehandlinger i DSAM’s retningslinjer lavet sammen med Dansk Endokrinologisk Selskab, og det er sket uden skelen til økonomi, forklarer formanden, der selv har almen praksis i Hobro. Bolette Friderichsen erkender, at det lige nu kan være rettidig omhu at introducere de økonomiske hensyn, hvilket vil medføre, at flere patienter kan overgå til mere tilgængelige og billige SGLT2-hæmmere som canagliflozin, dapagliflozin og empagliflozin.

”Der kan være en pointe i, at vi i stigende grad medtænker økonomien. Alternativet kan blive, at vi mister det generelle klausulerede tilskud og i stedet skal søge individuelt om tilskud for hver patient med diabetes, der fremover skal have semaglutid. Det bliver en administrativ barriere for os, som patienterne heller ikke er tjent med. Og pludselig vil vi subakut skulle søge om individuelle tilskud til en række patienter, der efter en fristperiode opdager, at de ikke længere kan få tilskud,” forudser Bolette Friderichsen.

Formanden oplever selv, at de fleste patienter trækker på skuldrene over omlægning af medicin, hvis det foregår til en konsultation eller et rutinetjek.

”Mere problematisk er det, hvis de pludselig opdager, at deres tilskud er forsvundet, fordi det generelle tilskud er ophævet, og den form for utilsigtede hændelser kan vi måske dæmme op for ved at være opmærksomme på muligheden for at give en SGLT2-hæmmer i stedet, når patienten har opgivet metformin,” siger Bolette Friderichsen.

Hun ser også et potentiale i at omlægge medicinen for borgere, der modtager Ozempic, når de møder op til status-konsultationer og kontroller.