”Med det krydspres, som sundhedsvæsenet står i, kan man ikke længere lade som om, at prioritering er noget, man kan undgå. Det er en kerneopgave, der kun bliver større i omfang," siger Søren Rud Kristensen, professor i sundhedsøkonomi.
Ny uddannelse skal ruste til svære prioriteringer i sundhedsvæsenet
Flere ældre borgere, dyr medicin og mangel på medarbejdere presser sundhedsvæsenet. Samtidig vokser kravene om dokumentation for, hvad pengene går til, og hvilken effekt behandlinger og indsatser har. Nu vil Syddansk Universitet uddanne en ny type specialister, som skal hjælpe med at træffe de svære valg.
Fra sommeren 2026 opretter Syddansk Universitet i Odense landets første kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi med et tydeligt samfundsøkonomisk perspektiv. Uddannelsen skal ruste kandidater til at arbejde med prioritering og økonomisk analyse i sundhedsvæsenet og i den kommunale velfærd.
Prioritering er blevet en kerneopgave
Behovet for at prioritere er vokset i takt med, at nye behandlingsmuligheder og teknologier gør mere muligt, mens budgetterne fortsat er begrænsede. Spørgsmålene er konkrete: Hvordan tilrettelægges behandlingen af kronisk syge borgere bedst set fra et samfundsøkonomisk perspektiv? Hvordan vurderes værdien af nye lægemidler? Og hvordan påvirker betalingsmodeller kvaliteten på sygehuse og i almen praksis?
”Med det krydspres, som sundhedsvæsenet står i, kan man ikke længere lade som om, at prioritering er noget, man kan undgå. Det er en kerneopgave, der kun bliver større i omfang. Derfor er der brug for kandidater med de rette analytiske kompetencer til at understøtte de svære afvejninger, vores samfund står over for. Det er præcis det, SDU vil levere med den nye uddannelse,” siger Søren Rud Kristensen, professor i sundhedsøkonomi på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og studieleder på uddannelsen i en pressemeddelelse fra SDU.
Uddannelsen er målrettet studerende med baggrund i blandt andet økonomi, statskundskab og folkesundhedsvidenskab. Den varer ét år og svarer til 75 ECTS-point. Ifølge universitetet er der tale om den eneste kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi af sin art i Danmark.
”Uddannelsen giver de studerende redskaber til at arbejde evidensbaseret med sundhedsdata, økonomiske evalueringer og analyser af sundhedsvæsenets struktur og organisering. De studerende kommer ud med en grundforståelse for sundhedsvæsenets aktører og opbygning og bliver klædt på til at levere den viden, der er behov for, når de svære beslutninger skal træffes. Beslutninger der kan have stor betydning for menneskers sundhed og livskvalitet – og for de sundhedsprofessionelles rammer og motivation,” forklarer Søren Rud Kristensen.
Fra reformer til konkrete valg i hverdagen
I kommuner og regioner handler prioritering om helt jordnære beslutninger: investering i ny teknologi i hjemmeplejen, antal sengepladser på sygehusene og indsatser for at mindske ulighed i sundhed. Med den seneste sundhedsreform og et tættere samspil mellem kommuner og regioner vokser behovet for solide analyser.
”Med sundhedsreformen og et tættere samspil mellem kommuner og regioner stiller disse valg øgede krav til et solidt fagligt grundlag for at træffe oplyste beslutninger. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark med et så stort og komplekst sundhedsvæsen ikke tidligere har haft en egentlig uddannelse i sundhedsøkonomi med et samfundsøkonomisk perspektiv. Netop disse kompetencer er afgørende for at kunne prioritere klogt på tværs af kommuner, regioner og stat,” mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.
Erfaringerne fra covid-19-pandemien har ifølge ham yderligere tydeliggjort behovet for sundhedsøkonomiske kompetencer.
”Pandemien viste, hvor afgørende det er, at sundhedsvæsenet hurtigt kan analysere konsekvenser og prioritere ressourcer. Det kræver sundhedsøkonomiske kompetencer, som kan bruges direkte i praksis, når presset er stort,” understreger Jakob Kjellberg.
Ansøgningsfristen er 1. marts.