Selv om både PLO og regionerne nu er enige om målet – nemlig at flere patienter skal kunne behandles i almen praksis – er de uenige om, hvor hurtigt det skal ske, og hvor mange penge der skal til. Formand for PLO, Jørgen Skadborg, siger, at det er skuffende, at regionerne ikke viser større investeringsvilje.
Forhandlinger om ny aftale for praktiserende læger bryder sammen
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) afbryder forhandlingerne med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) om Aftale26 og peger på manglende investeringer i almen praksis. Regionerne siger, at de havde lagt op til et markant økonomisk løft i 2026.
Forhandlingerne mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) om en ny aftale for 2026 er brudt sammen. PLO siger, at regionerne ikke vil investere nok i almen praksis til at løfte de opgaver, som sundhedsreformen kræver. Regionerne beklager beslutningen og understreger, at de havde foreslået et trecifret millionløft.
”Vi kan ikke længere vente”
PLO’s formand, Jørgen Skadborg, siger, at bruddet handler om manglende vilje til at følge sundhedsreformens retning.
”For en enig bestyrelse i PLO er det afgørende, at en aftale understøtter, at befolkningens behov for hjælp i det nære sundhedsvæsen vokser, og at der kommer markant flere praktiserende læger, som forudsat i sundhedsreformen,” siger Jørgen Skadborg i en pressemeddelelse.
Han kalder det skuffende, at regionerne ikke viser større investeringsvilje: ”Vi står over for en historisk stor udbygning af det nære sundhedsvæsen, og de praktiserende læger og vores personale mærker hver eneste dag, at patienternes behov for hjælp fra egen læge vokser markant. Derfor er det skuffende, at der hos regionerne ikke er større vilje til at investere i almen praksis. Vi kan ikke længere vente på, at der måske kommer en løsning med sundhedsreformen.”
”Med sundhedsreformen er der sat en klar og tydelig retning: Flere opgaver skal løses hos egen læge, uden at hospitalet skal involveres. Og antallet af praktiserende læger skal stige med 43 procent de næste ti år. Det bakker PLO helhjertet op om, men for at det kan lykkes, kræver det en reel vilje til at investere i det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne allerede nu. Den vilje er desværre ikke til stede, og derfor kan vi ikke skrive under på en aftale.”
Ifølge PLO betyder bruddet, at den nuværende overenskomst fortsætter uændret, men at den såkaldte økonomiprotokol bortfalder ved årsskiftet. Protokollen har hidtil sat en grænse for, hvor meget aktivitet almen praksis samlet må have, før ekstra kompensation skal forhandles.
Regionerne: Vi havde lagt et løft på bordet
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, ærgrer sig over PLO’s beslutning.
”Fra regionernes side er vi meget enige i behovet for at prioritere almen praksis, og det mener jeg også, at forhandlingerne har afspejlet. Regionerne havde lagt op til et trecifret millionbeløb i vækst på et enkelt år for almen praksis. Så der var også god plads til flere læger,” siger Lars Gaardhøj.
Han tilføjer, at ADHD og tilbagehenvisninger fra hospitalerne har været blandt hovedemnerne i forhandlingerne:
”ADHD har også været et stort fokus for os under forhandlingerne, og her har vi også tilbudt PLO en god løsning. Og så har vi en fælles udfordring med tilbagehenvisninger. Der er dog allerede god dialog mellem sygehusene og de praktiserende læger, og problemet skal løses.”
Bekymring og skuffelse blandt læger
Flere læger har søndag formiddag reageret på bruddet. PLO’s bestyrelsesmedlem Camilla Høegh-Guldberg Spange skriver på LinkedIn: ”Jeg er skuffet - og desillusioneret. Sundhedsreformen er baseret på, at alle danskere skal have adgang til en egen læge - der er tiltænkt at skulle have bedre forhold og bedre tid til at løse flere opgaver - for at kunne behandle patienterne bedst muligt og mindske ulighed i sundhed. Hvis man ikke engang kan nå til enighed om en etårig aftale til at sikre de første indledende tiltag, hvordan skal vi - sammen med de danske regioner - dog så lykkes med den planlagte massive omstilling i det danske sundhedsvæsen?”
Hos Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) er reaktionen også meget bekymret.
”De afbrudte forhandlinger skaber usikkerhed hos fremtidens praktiserende læger. Vi kommer i tvivl, om der er investeringsvillighed i almen praksis, og dermed om det er en holdbar vej at vælge at blive praktiserende læge,” siger formand Malene Lindholmer Nepper på LinkedIn.
Uenige om tempo og investeringer
Bruddet kommer kun en måned efter, at Danske Regioner udtrykte glæde over en fælles forståelse af reformen af almen praksis mellem regeringen og PLO.
”Det glæder mig, at sundhedsministeren og PLO har landet en forståelse. Og vi bakker fra regionerne op om reformen. Nu er der skabt et fælles fundament, vi kan bygge videre på. Borgerne skal kunne mærke, at der kommer flere læger ud i hele landet,” siger Anders Kühnau til Danske Regioner den 22. september.
I 2024 indgik parterne en etårig aftale, som ifølge regionerne gav et ”betragteligt økonomiløft” og en samlet varig merøkonomi på 284 millioner kroner. Aftalen indeholdt blandt andet midler til bedre lægedækning og etablering af faste læger på botilbud.
Fakta: Overenskomst, aftale og økonomiprotokol
Overenskomsten er den flerårige hovedaftale mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Den fastlægger honorarer, rettigheder og pligter for de praktiserende læger og danner grundlaget for arbejdet i almen praksis.
Aftalen – som for eksempel Aftale26 – er en midlertidig tillægsaftale, der justerer økonomi og rammer fra år til år. PLO og RLTN har den seneste tid forhandlet om en sådan aftale for 2026. Fra 2027 bliver aftalesystemet en del af sundhedsreformen, hvor der indføres en ny honorarstruktur for de praktiserende læger. Forhandlingerne om den struktur finder sted i løbet af 2026.
Økonomiprotokollen er et bilag til aftalen, som sætter en grænse for, hvor meget aktiviteten i almen praksis samlet må stige, før nye forhandlinger skal til. Den nuværende aftale fortsætter uændret, så længe ingen af parterne opsiger den, men ved årsskiftet bortfalder økonomiprotokollen. Det betyder, at aktivitetsloftet forsvinder – men der følger heller ikke automatisk ekstra midler med, hvis lægerne får flere patienter.