Hit med kunsten: Herlev Hospital forener funktion og kunstværk

Få steder er kunsten så allestedsnærværende som på Herlev Hospital, der er udsmykket af Poul Gernes. Nu overvejer ledelsen at lave etager, hvor kunstudsmykningen står snorlige og originalt, så resten af hospitalet bedre kan udvikle sig.

Herlev Hospital er et vildt sted. Ikke alene er sygehuset med sit 120 meter høje tårn og 25 etager en af Danmarks højeste bygninger, det er også en af landets mest ikoniske, når det kommer til kunstudsmykning. Hospitalet, der åbnede i 1976, er udsmykket af Poul Gernes, og udsmykningen, der består at klare farver og store former, breder sig fra vægge til gardiner, gulv, møbler og endda til hospitalets alarmsystemer.

Rene Priess, vicedirektør på Herlev Hospital, har indvilliget i at fortælle om hospitalet og om, hvordan de håndterer at være levende kulturarv samtidig med at være et hospital, hvor tusindvis af patienter og ansatte færdes til dagligt. Han er uddannet som sygeplejerske og begyndte som ung sin karriere her på Herlev Hospital.

Hvad var dit første indtryk af kunsten på Herlev?

"Første gang, jeg så kunstværkerne, står lysende klart for mig. Jeg blev så overvældet, så det har jeg båret med mig altid. Jeg har været i andre grene i sundhedsvæsnet, men kom tilbage som vicedirektør i 2019, og hver gang jeg ser kunstværkerne, er det en fornøjelse.

I 2026 har Hospitalet 50 år på bagen, men kunsten er mere moderne og vedkommende end nogensinde. Folk kommer langvejs fra at se på Gernes udsmykning, og de referer til den på kunstakademiet."

Beskriv kunstudsmykningen på Herlev Hospital for en person, der ikke har set den før.

"Farvemæssigt er der tale om en stærk pallette. Man kommer hele vejen rundt, og der er fuld knald på farverne. Der er ikke noget støvet og altmodisch over det, der arbejdes med store figurer og skydeskivemotiver - det er bestemt ikke noget, man lige overser."

Hvad gør kunsten på Herlev speciel?

"Afsættet for kunsten på Herlev er lidt et opgør med datidens kunsttradition, for Poul Gernes var forinden det store arbejde på Herlev Hospital medstifter af Eks-skolen (Den eksperimenterende Kunstskole), der ønskede at være et alternativ til Kunstakademiet.

"Første gang, jeg så kunstværkerne, står lysende klart for mig. Jeg blev så overvældet, så det har jeg båret med mig altid," siger Rene Priess, vicedirektør på Herlev Hospital.

Helt konkret har vi på Herlev Hospital at gøre med et 25 etager højt kunstværk, der inkluderer alarmknapper, ure og systemer, der fortæller, hvor patienter ringer fra – alt sammen er indrettet i Poul Gernes farveskala.

Dertil kommer de store auditorier, den store mødesal og ankomsthallen, hvor paneler, lamper og møbler er designet til at indgå i udsmykningen. Det er vanvittigt smukt.

Ud over Gernes kunst har hospitalet et stort værk af Lene Adler Petersen, der også kom fra Eks-skolen. Værket hedder Urhavet, består af keramiske fliser og er en del af udsmykningen i svømmebassinet."

Hvad møder folk, når de træder ind på hospitalet?

"Det kan være nærmest overvældende at træde ind i ankomsthallen, for der gav Poul Gernes den virkelig gas med farver og former.

Vi har for nylig omdøbt ankomsthallen til ”Gernes Torv”, for kunsthistorien har vist, at hans kone var Aase i lige så høj grad var en del af produktionen. Aase var tekstilkunstner, men arbejdede med mønstre i formater, og med navnet ønsker vi at udtrykke en hyldest til dem begge."

Hvad siger patienterne til kunsten?

"Nye patienter kan godt blive overraskede over de mange farver. Det synes jeg jo er en styrke. Man kan lade øjnene gå på opdagelse, når man er på vej til eller hjem fra behandling."

For en årrække siden blev tredje sal malet om efter ønske fra de ansatte, som ønskede en mere rolig stil. Det vakte furore. Fortæl, hvordan det endte.

"Tredje etage fremstår i dag i skiffergrå og sorte nuancer, der afspejler en mere moderne funktionalisme og æstetik. Det var et ønske fra de ansatte, og de er glade for det.

Skal man se på det udefra, jeg kunne godt have tænkt mig et lidt stærkere hensyn til det eksisterende. Etagen adskiller sig i dag markant, men dem, der færdes og arbejder i det, synes det er fint."

Er der meget slid på bygningen og kunstværkerne?

"Der er naturligvis et stort slid i områder, hvor der er meget trafik, og dele af Gernes værk er ikke blevet behandlet lige godt gennem tiden. Vi har løbende vedligehold, og med Gernes originale farvekoder kan vi nemt kan restaurere farverne, men jeg må også sige, at i de senere år har midlerne til vedligehold ikke været så gunstige. Vi er rent ud sagt pressede på økonomien."

Er der en indbygget konflikt mellem hospitalets funktionalitet og bevaringen af Gernes kunstværk?

"Ja, der er potentielle konflikter, og hospitalernes behov ændrer sig løbende. Tag bare kaldeanlægget på hospitalet, der består af et system af farveopdelte lagkager designet af Gernes. Det er unikt, men meget af teknologien er udtjent. Skal vi købe nyt system, mister vi til gengæld den oprindelige ide, men vi skal jo også forny os og følge med tiden.

I længden er det næppe realistisk at vedligeholde 25 etager med Gernes kunsværk, så måske bliver løsningen at holde fast i et par etager, der forbliver vedholdte."

Fortæl mere om det...

"Jeg mener, at vi har en forpligtelse til, at noget at hospitalet står som oprindeligt, og vi må finde ud af, hvor meget vi kan gøre. Vi vil gerne bygge en bro mellem det oprindelige udtryk og fremvidens behov, og det kunne være ved at udpege et par afdelinger, som så står præcis, som det var Gernes intention i 1976.

Altså, afdelingerne skal være tidssvarende, men samtidig stå knivskarpt i forhold til det oprindelige udtryk, og vi er her inspirerede af SAS-hotellet, hvor ét værelse står helt snorlige, som da det blev skabt af Arne Jacobsen. Her på Herlev kunne der være tale om nogle afdelinger, hvor patienterne ligger i flere dage, og hvor sliddet ikke er så stort.

Det er ikke noget, vi i øjeblikket har budget til, men måske er der på sigt fonde, der er interesserede i at støtte det."

Hvad bliver kunstens rolle fremover?

"Den direktion, vi er nu, er relativt ny, og flere af os voldsomt optagede af hospitalets samlede udtryk og at tænke kunsten ind i hospitalet. Det handler både om at bevare det eksisterende, få kunsten integreret i det nye byggeri, der strækker sig over 55.000 nye kvadratmeter, men også i at få kunsten ind på hospitalerne på andre måder.

Vi vil have gang i kunstforeningen, der har ligget i dvale, og vi kommer nok i højere grad til at invitere kunstnere ind på vores hospital. Et hospital er et svært sted, og vi har brug for noget livgivende. Det kan kunsten; den kan skabe energi."