Ny TV-serie fra akutafdeling er et underspillet, men stærkt nødråb

DOKUMENTAR. På akutafdelingen på Slagelse Sygehus hører det til dagens orden, at det vælter ind med flere patienter, end hvad man har plads og personale til. Konsekvenserne er ambulancer i kø, ventetider til stamafdelinger, patienter på gangene, time-outs og et akut-personale, der styrter rundt på gange og stuer for at redde liv. Det dokumenterer en stærk lille mini-serie fra en hæsblæsende akutafdeling.

TV2 ØST har gennem flere uger været flue på væggen i akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Journalist Eva Højrup og fotograf Frederik Thorup har fulgt afdelingens sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter og læger under disses dag-, aften- og nattevagter. Ud af dette er kommet en bemærkelsesværdig lille dokumentarserie, ´Akutafdelingen´, bestående af seks episoder af godt 10-12 minutters varighed.

I den første episode, ´J-dag´ (hvor årets Tuborg Julebryg lanceres), følger vi den engagerede unge reservelæge Jens Birk Andersen. Han er første bagvagt, og allerede fra morgenstunden er han bevidst om, at hans 17-timers vagt vil blive præget af, at det er J-dag og en dermed forhøjet risiko for en særlig travl aften med alkohol- og narkotikaforgiftninger oveni vagtens øvrige udfordringer. 

Og Jens Birk Andersen får da også ret i sin spådom. Det bliver en nat uden søvn, for indimellem juleøllenes konsekvenser skal han også tage sig af, hvad han kalder for ’mine’ egne patienter i akutafdelingens sengeafsnit, samt hvad der ellers kommer ind af patienter. Heriblandt en kvindelig patient, som er minutter fra at dø af luftmangel og skal nå frem til hospitalets intensivafdeling i tide. Og en først rædselsslagen, men senere dybt taknemmelig kvindelig flygtning fra Ukraine, som kræver mere tid end normalt på grund af sprog- og kulturforskelle.

Jens Birk Andersen, der tydeligvis elsker akutarbejdets krav til omsorgsfuldt nærvær, skarpe prioriteringer og de lægefagligt rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, holder sig beundringsværdigt frisk natten igennem, men er dog ved at segne ved vagtens udløb og vælger at bruge sin genvundne fritid til at sove på hospitalet:

”Jeg kan jo ikke køre bil nu. Jeg er så træt, at det vil være det samme som at køre promillekørsel,” forklarer Jens Birk Andersen, der fastslår, at hvis den nuværende travlhed bestemt af akutafdelingens personalemangel og nedskæringer fortsætter, så er hans job ikke et arbejde, man kan holde til i ret mange år.

”Men det er et meget givende og spændende arbejde, for man har patienter fra hele det medicinske kompendium.”

At se Jens Birk Andersen fare rundt som en flue i en flaske for at overkomme sine patienter på bedst mulig vis er decideret rørende. Det samme er det at se, hvordan sygeplejerskerne kæmper med og mod patientstrømmen i episode to,´Time- Out´.

Der er 56 sengepladser i akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Men der er ofte overbelægning med i gennemsnit 91 patienter i døgnet. Rekorden er 120 patienter. I ´Time-out´ følger vi sygeplejerske Helle Lund på en af de helt travle dage i akutafdelingen. Der ligger mange syge patienter og venter på at blive flyttet ud på de afdelinger, hvor de skal behandles. Samtidig kommer der hele tiden nye patienter til. Der er 20 patienter på gangene og så travlt, at ledelse og personale holder en timeout i selve afdelingen for at få et overblik og lægge en plan.

Hvem kan blive og arbejde over, så patienterne kan blive vurderet af en læge – og hvilke patienter kan blive sendt videre eller endnu bedre hjem? Situationen i akutafdelingen er ikke bedre af, at man har både hjerte- og lungepatienter liggende, som rettelig skulle have været sendt op på specialafdelinger, men også disse er overbebyrdede og kan ikke tage de nu ventende patienter.

Koordinerende sygeplejerske Helle Lunds koncentrerede og skærpede opmærksomhed omkring, hvordan hun skal sørge for et ordentlig flow for såvel patienter som medarbejdere er imponerende. Og hvordan hun kan forblive så rolig midt i kaos er ubegribeligt. De fleste af os ville ønske os langt væk, og som seer frygter man for patienternes ve og vel, og billeder fra britiske hospitaler post-COVID og post-Brexit toner frem for ens indre øjne. Selv kalder hun sit arbejde for ’ sjovt’ og ’tilfredsstillende.’

I episode tre, ´Behandlet med tvang´, modtager afdelingen en tvangsindlagt psykisk syg mand med en alarmerende lav puls. Han skal derfor have en pacemaker så hurtigt som muligt, men han nægter, og hvad gør man så, når man gentagne gange og på forskellig vis har forklaret ham, at han risikerer at dø?

Den beslutning skal akutafdelingens unge læge, som er i uddannelsesforløbet efter nyligt afsluttet medicinsk embedseksamen, Clara Mather træffe, så hun får travlt med at finde ud af, hvad der er den rigtige beslutning. Efter at have konfereret med mandens psykiatriske stamafdeling beslutter hun, at hans psykiske sygdom ikke skal koste ham livet, og han bliver tvangsbehandlet med en pacemaker.

Clara Mather finder ikke altid arbejdet i akutafdelingen, der den dag har 20 patienter for meget, lige 'sjovt'. Der mangler 12 læger i akutafdelingen, og ledelsen har for at spare penge til lægevikarer valgt at skæret ned på antallet af forvagter, som dækkes ind af unge KBU-læger, så hvor de før var fire på vagt, er de nu kun tre. En reducering, som betyder, at hviletidsreglerne konstant brydes, og de unge læger frygter at begå fejl på grund af udmattelse under de 17 timer lange vagter. Hun har kontaktet sin fagforening, Yngre Læger og også indkaldt hospitalsledelsen til møde med et ønske om, at forholdene bliver løst.

I program fire, ´Det stikker i hjertet´, bliver en 62-årig mand indlagt på Akutafdelingen, fordi det stikker i hjertet. Han er hjertepatient, så han skal undersøges med det samme for ny mulig blodprop. Og i dette afsnit følger vi to af de sygeplejersker, der sidder midt i orkanens øje på akutafdelingen, nemlig lige der hvor patienterne kommer ind med ambulance til modtagelsen. Her skal de beslutte hvem, der skal behandles hvor hurtigt. I dag er de heldige og har ledige senge fra morgenstunden, men de bliver hurtigt fyldt op af nye patienter, og dagen bliver travl og presset, og patienterne sorteres efter et farvesystem, som angiver, hvor akutte de er. Dagen inden var det det samme, og den ene af de to fortæller, at hun derfor har haft svært ved at sove om natten på grund af et efterslæb af stress.

I program fem hører vi, at der efter en periode med stor udskiftning blandt sygeplejerskerne lige nu kun mangler nogle få. En af de medvirkende er den unge Steffie Jørgensen, der brænder for sine patienter, som giver hende ondt i maven, når hun føler, at hun ikke har den tid til dem, som hun synes, de har brug for. Blandt hendes patienter er en mand med stigende infektionstal og en anden, som lider af voldsomme senfølgevirkninger efter kemoterapi.

Denne dag er en dejlig rolig dag, fortæller hun, men på travle dage får hun hverken vådt eller tørt i sine forsøg på at nå sine patienter, der alt for tit ikke får dækket selv deres mest basale behov på grund af travlhed på afdelingen. Steffie Jørgensen kan dog ikke se sig selv noget andet sted end i en akutafdeling.

I program 6 vier tilrettelæggerne deres opmærksom til unge sygeplejestuderende. Slagelse hospitals akutafdeling er et stort uddannelsessted. Her uddannes læger, lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I gennemsnit er der 8-12 studerende i afdelingen. En af er sygeplejerskestuderende Mikka Lund, som er begejstret for akutafdelingen, hvor tingene går stærkt, og kollegerne er hjælpsomme.

Og programmets andre unge er – uanset om de er sygeplejersker, sosu’er eller fra andre uddannelser – ligeså entusiastiske. De ti minutter kan fungere som rent PR for uddannelsesinstitutioner, som gerne vil tiltrække flere unge til faget, der synes at give masser af mening og fylde for de medvirkende.

At lave seks små øjebliksbilleder sammenlignet med et langt dokumentarprogram fungerer godt. For man kan se dem i rap eller gå lidt til at fra uden at miste tråden og måske uden at blive alt for overvældet, for det er et skræmmende indblik, som man får i alvorligt syge danskeres møde med hospitalet.

Og når man ser, hvordan patienter strømmer til, og hvordan personale presses helt i bund, er det svært at tro på sundhedsvæsnets lederes forsikringer om, at disse forhold ikke går ud over patientsikkerheden. At personale brænder ud er mere end forståeligt, for som seer får man også ondt i maven af bare at overvære al denne travlhed omkring patienter, der som Jens Birk Andersen udtrykker det, ofte er i en kamp for liv eller død.

Akutafdelingens kvalitetsmål er ifølge hospitalets hjemmeside, at 90 procent af alle behandlinger skal være påbegyndt inden for en time efter patientens ankomst til akutmodtagelsen. Et mål, som synes umuligt at overholde trods de mange gode viljer. Men programmets tilrettelæggere spørger desværre ikke ind til i hvilket omfang, at disse mål overholdes.

Stadigt flere patienter og mangel på hænder kan ikke undgå at koste, og selv om programmerne hele tiden anstrenger sig på at have fokus på alt det, som de travle medarbejdere mod alle ods alligevel får til at gå godt på Slagelse Akutafdeling, så illustrerer serien ikke desto mindre, at sundhedsprofessionelles advarsler mod et sundhedsvæsen godt på vej ud over kanten, er helt reelle.

Slagelse Akutafdeling minder mest af alt om humlebien, der ikke burde kunne flyve, fordi dens vinger er alt for små i forhold til dens størrelse. Men det ved den ikke, så den flyver alligevel.

Akutafdelingen kan ses her på TV2 Øst