Skandaleiværksætteren Elizabeth Holmes stod bag milliardvirksomheden Theranos, der lovede sundhed til alle med en revolutionerende opfindelse, der desværre aldrig kunne bygges. I hænderne på den genrebrydende komiker og dokumentarist Nathan Fielder bliver Holmes og spørgsmålet om hendes bedrag til sand filmmagi.

Hvordan i alverden kan en tre timer lang dokumentar om en 10 år gammel amerikansk sundhedsskandale blive en af de mest hypede film nogensinde? Svaret er en perfekt storm af tilsyneladende usammenhængende elementer, der trækker forskellige slags intens interesse og på magisk vis går op i en højere enhed. Når jeg skriver magisk, er det ikke tilfældigt – den ene af instruktørerne er faktisk tryllekunstner – men mere om det om et øjeblik.
Maskinen, der var umulig at bygge
Det første element – der vil trække de fleste seere til filmen – er Elizabeth Holmes. Den legendariske sundhedsiværksætter med stirrende øjne, Steve Jobs-inspireret sort rullekrave, akavede dansemoves med en grøn juice i den ene hånd og en radikal vision om at ændre vores adgang til behandling af sygdomme for evigt i den anden. Hun ville skabe sundhedssystemets svar på en iPod (det var en anden tid), og i 2014 blev hendes virksomhed Theranos værdisat til ni milliarder dollars. Hun havde opfundet en maskine, der var lille og enkel nok til at kunne betjenes i et supermarked eller endda i hjemmet. Hendes Edison kunne foretage hundredvis af tests baseret på bare et par dråber blod fra et stik i fingeren. Det elegante mikrolaboratorium kunne fastslå infektionssygdomme, hormon- og vitaminniveauer, kræftmarkører og meget andet. Problemet var bare, at maskinen viste sig umulig at bygge. I 2022 blev Holmes kendt skyldig i at bedrage investorerne. Skandalen har allerede affødt bøger, podcasts, dokumentarer og en dramaserie. Men Holmes har stort set ikke medvirket i noget af det. Før nu.
I ´You Can See Everything´ møder vi Holmes, hendes kæreste Billy Evans og deres to små børn 34 dage før, hun skal afsone sin 11 år lange fængselsstraf. Det lille filmhold flytter ind i parrets opulente, midlertidige hjem ved stranden i Del Mar i Californien. I centrum, sammen med familien, står den ene instruktør, Nathan Fielder. I begyndelsen af filmen ser vi ham som en komisk, skummel tilstedeværelse, der gemmer sig bag hjørner eller gardiner og lytter med på parrets private samtaler.
Hurtigt bliver han en mere deltagende observatør og interviewer, der undersøger, om det virkelig kan være rigtigt, at Elizabeth Holmes selv tror på, at hun aldrig nogensinde lyver.
“Hun tænker bare anderledes end os andre,” siger kæresten Billy Evans til instruktøren. “Det er det, folk ikke forstår.”
Fielder er vant til at have kontrollen over perspektivet og kan ikke klare tanken om at blive narret af Elizabeth Holmes. “Det er blevet personligt for mig,” indrømmer han på et tidspunkt. Det psykologiske og dokumentaristiske drama, der følger, starter som en åndeløs stirrekonkurrence mellem to dominerende originaler og slutter som et svimlende kunstværk om grænsen mellem løgn og sandhed.
Nathan Fielder er grunden til, at mine forventninger til filmen var skyhøje. Der er ikke så mange, der kender ham herhjemme, men han laver film og serier, der er så radikale, at de næsten burde være lige så umulige at føre ud i livet som Holmes’ Edison-maskine. Vigtigst i denne sammenhæng er, at Fielders projekter ofte aktivt slører grænsen mellem virkelighed og fiktion i både sandhedens og komikkens tjeneste. I anden sæson af hans serie ´The Rehearsal´ går han for eksempel til ekstreme længder for at forstå, hvordan den heltemodige pilot Chesley “Sully” Sullenberger var i stand til at foretage en berømt nødlanding i Hudson River. Fielder bruger blandt andet flere år af sit liv på at uddanne sig til pilot og bygger et gigantisk børneværelse med uhyggelige kæmpeforældre, så han kan rekonstruere Sullys barndom med sig selv som mælkedrikkende baby.
I ´You Can See Everything´ fortæller Fielder på et tidspunkt Elizabeth Holmes om et berygtet trick, tryllekunstneren David Blaine lavede. Han stak en issyl gennem hånden og lod en fra publikum trække den ud uden at efterlade blod eller sår. Tricket var, at der ikke var noget trick. I hvert fald ikke i klassisk forstand. Blaine havde bare brugt adskillige måneder på langsomt at grave et lille hul i hånden, der var helet som en piercing. Fielder, der selv er en ret dygtig tryllekunstner, bruger tricket til at forklare Holmes, hvordan offentligheden ser hende som så gennemført løgnagtig, at det stort set er umuligt at ændre perspektivet. Hun har ikke bare løjet, men konstrueret hele sit liv, så det understøtter løgnen. Gravet et rigtigt hul med en issyl. Folk mistænker hende sågar for at have fået børnene for at skabe medlidenhed. Hvis alt er løgn, er der så overhovedet nogen sandhed? Og hvis løgneren lyver for sig selv, kan man så afsløre hende?
Et mesterværk i mesterværket
Efter omkring halvanden time har vi fået en perfekt spændende dokumentar om Holmes’ sidste dage med familien, men i stedet for at slutte tager filmen en komplet drejning. Med Holmes ude af billedet begynder Fielder at betvivle sin egen opfattelse af virkeligheden. Er Billy Evans den egentlige skurk? Endnu en dominerende mand i Elizabeth Holmes’ liv, for hvem hun bliver trukket gennem sølet. Eller ser det sådan ud for Fielder, fordi han i virkeligheden er endnu en mand, der har ladet sig forføre af Holmes’ karikerede oprigtighed omkring sine visioner og følelse af at blive uretfærdigt misforstået? Her trækker Fielder på alt, hvad han tidligere har præsteret, og jonglerer med forbløffende lethed med utallige bolde af virkelighed og rekonstruktion. Og denne del af filmen er et mesterværk i mesterværket, så hvis jeg kunne give to gange seks stjerner, ville jeg gøre det.
Tryllekunsten med de to dele af filmen er, at man som seer føler, at man får lov til at se det hele, undersøge kassen, før kvinden hopper ind og bliver savet over. Først bagefter undrer man sig over, hvorfor man har ladet sig narre. Men en del af svaret er nok, at hvis vi fik den afsløring, vi længes efter, ville magien være ødelagt. For som Michael Caine siger i tryllekunstnerfilmen over dem alle, ´The Prestige´: “Du leder efter hemmeligheden, men du finder den ikke. For du vil slet ikke finde den. Du vil narres.”
´You Can See Everything´, dansk premiere 19. november i en række biografer landet over
kultur, topartikel