Sundhedspolitisk Tidsskrift

En hvid blodcelle (blå) i kontakt med en multiresistent Klebsiella pneumoniae-bakterie (rød). Bakterien kan modstå flere slags antibiotika og give alvorlige infektioner hos indlagte patienter. Elektronmikroskopisk billede, som efterfølgende er farvelagt. Foto: David Dorward/NIAID. Kilde: CDC’s billedarkiv.

Svært behandlelige bakterier spreder sig: Hospitalsudbrud kan vare i årevis

Bakterier, der kan gøre alvorlige infektioner svære at behandle, blev fundet hos 591 patienter i Danmark sidste år. Nogle udbrud på hospitalerne har stået på i flere år.

Stadig flere patienter i Danmark får påvist bakterier, som kan overleve behandling med flere slags antibiotika. Hvis bakterierne gør patienterne syge, kan lægerne derfor have færre muligheder for at behandle dem.

Det viser nye tal fra DANMAP-rapporten, hvor Statens Serum Institut (SSI) og DTU Fødevareinstituttet hvert år gør status over brugen af antibiotika og bakterier, der er blevet modstandsdygtige over for medicinen.

Antibiotika er medicin mod infektioner, der skyldes bakterier. Men nogle bakterier kan danne stoffer, som nedbryder medicinen, så den ikke længere virker som ønsket. Det gælder blandt andet en gruppe bakterier, der kaldes CPO.

De kan nedbryde antibiotika af typen carbapenemer. Det er medicin, som ofte bruges, når en alvorlig infektion skyldes bakterier, der allerede kan modstå mange andre slags antibiotika. Derfor er det særligt bekymrende, når også den behandling bliver sat ud af spil.

I 2025 blev CPO-bakterier fundet hos 591 patienter mod 527 året før. Det er en stigning på godt 12 procent. I 2016 blev bakterierne fundet hos 99 patienter, og antallet er dermed næsten seksdoblet på ni år.

”Det er bekymrende, at vi gennem en årrække har set flere patienter med de her bakterier. Man kan bære dem uden at være syg, men hvis de giver infektion, kan behandlingsmulighederne være begrænsede,” siger Anders Rhod Larsen, sektionsleder ved Statens Serum Institut, i en pressemeddelelse.

Man kan have bakterierne uden at være syg

De 591 patienter er ikke nødvendigvis blevet syge af bakterierne. Tallet omfatter patienter, som har fået dem påvist, og nogle af bakterierne kan leve i tarmen i lang tid uden at give symptomer.

Det gør samtidig smitten sværere at opdage. En patient kan have bakterierne uden at vide det, og de kan sprede sig til andre, før hospitalet opdager et udbrud.

I 2025 blev der registreret 34 udbrud, og 176 nye patienter blev knyttet til dem. Flere udbrud har forbindelse til sundhedsvæsenet, og nogle har stået på i flere år. Bakterierne kommer både til Danmark i forbindelse med udlandsrejser og spreder sig mellem patienter på danske hospitaler.

For at finde ud af, hvilke tilfælde der hænger sammen, undersøger SSI bakteriernes DNA – deres arvemateriale. Ved at sammenligne bakterier fra forskellige patienter kan forskerne se, om de ligner hinanden så meget, at tilfældene kan være del af samme udbrud.

Men selv når et udbrud er opdaget, kan det være svært at standse smitten helt.

”Når et udbrud først har etableret sig, kan det være vanskeligt at få fuldstændig under kontrol. Derfor er den tætte og vedvarende overvågning og udbrudsopsporing helt afgørende for at begrænse spredningen af CPO,” siger Anders Rhod Larsen.

Trods stigningen er bakterierne fortsat mindre udbredte i Danmark end i mange andre lande.

”Danmark har fortsat en lav forekomst af CPO sammenlignet med andre lande. Det skal vi gerne fortsætte med, og derfor er det vigtigt, at vi opdager bakterierne og deres spredning så tidligt som muligt,” siger han.

Udbrud bredte sig til alle fem regioner

Et af de langvarige udbrud begyndte på Aalborg Universitetshospital i 2012. Her spredte en resistent tarmbakterie sig blandt patienterne. Ved udgangen af 2024 var i alt 113 patienter blevet knyttet til udbruddet, som havde bredt sig til alle fem regioner. Ifølge DANMAP-rapporten for 2024 skete spredningen især, når smittede patienter blev flyttet mellem regionerne.

Et andet udbrud med en resistent variant af tarmbakterien E. coli havde ved udgangen af 2024 omfattet 111 patienter. Det begyndte i 2015 og havde især ramt Region Sjælland og Region Hovedstaden. Alene i 2024 blev 15 nye tilfælde knyttet til udbruddet.

Bakterierne kan også gemme sig i hospitalets omgivelser. I en undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital offentliggjort i 2025 fandt forskere resistente tarmbakterier i tre toiletter på en mave-tarmkirurgisk afdeling. Senere blev nært beslægtede bakterier fundet hos fire patienter. Forskerne vurderede, at toiletterne sandsynligvis havde været kilde til smitten. Undersøgelsen handlede om en anden bakterie end den, der stod bag udbruddet fra 2012.

Undersøger også dyr og kød

Forskerne holder også øje med, om bakterierne findes hos husdyr og i fødevarer. På den måde kan de følge, om de samme typer resistente bakterier dukker op hos både mennesker og dyr eller i maden.

I nogle europæiske lande er CPO-bakterier fundet hos husdyr. I Danmark er de endnu ikke fundet i den overvågning af raske produktionsdyr og kød fra butikkerne, som DTU Fødevareinstituttet har gennemført for CPO siden 2015.

Seniorforsker Sofia Ribeiro Duarte fra DTU Fødevareinstituttet understreger dog, at udviklingen i andre europæiske lande giver grund til at holde øje.

”Det er noget, vi følger tæt, fordi den seneste udvikling i Europa er bekymrende,” siger hun.

topartikel