Ny behandling mod svær astma på vej: Skal kun tages hvert halve år

I to studier, hvor man har undersøgt effekten af et nyt lægemiddel kaldet depemokimab, har man opnået de vigtigste mål. Resultaterne fra studierne viser tydeligt, at det nye lægemiddel kan mindske antallet af alvorlige astmaanfald i løbet af et år bedre end placebo.

De to større studier, kaldet SWIFT-1 og SWIFT-2, testede hvor godt og sikkert depemokimab virker sammenlignet med placebo i behandling af voksne og unge med en særlig svær form for astma. Denne astmaform involverer en bestemt type betændelse i kroppen, type 2-inflammation, som kan måles ved en særlig type hvide blodceller kaldet eosinofiler.

I begge studier opnåede man de vigtigste mål, som var at reducere antallet af betydelige forværringer af astma om året. Desuden var bivirkningerne ved brug af det nye lægemiddel sammenlignelige med bivirkningerne hos dem, der fik snydemedicin, både i antal og i hvor alvorlige de var.

Den nye behandling blev omtalt på årets store, internationale lungekongres, American Thoracic Society (ATS). Her blev depemokimab blandt andet præsenteret som en kandidat til at blive det første godkendte, langtidsvirkende biologiske lægemiddel til behandling af svær astma. Netop den langtidsvirkende effekt kan ifølge den danske professor forenkle behandlingen for mange tusinde patienter med svær astma på verdensplan. Derfor vil den nye behandling også herhjemme potentielt kunne anvendes i stedet for et allerede eksisterende biologisk lægemiddel som Nucala (mepolizumab).

”Det, GSK (producenten bag depemokimab, red.) har lavet, er egentlig en form for langtidsvirkende mepolizumab, og det er rigtig godt. For der er ingen tvivl om, at en behandling, hvor patienterne kun skal komme ind på hospitalet til behandling hvert halve år, kan spare mange ressourcer,” siger Charlotte Ulrik, overlæge og professor ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun oplyser, at mange patienter med svær astma i biologisk behandling tager deres medicin i eget hjem, men at der fortsat er en betydelig andel af patienterne, som helst vil have medicinen på hospitalet.

Langtidsvirkende mepolizumab

Netop mepolizumab er den behandling, som den nye depemokimab formodentlig ligner mest. Mepolizumab skal tages hver fjerde uge, men depemokimab har en ny fordel: det er den første langtidsvirkende behandling af sin type, som er blevet grundigt testet gennem store fase III forsøg. Det betyder, at depemokimab binder sig meget effektivt til et stof i kroppen kaldet interleukin-5 (IL-5), som spiller en central rolle i visse astmareaktioner. Denne effektive binding gør det muligt at give medicinen kun hver sjette måned, hvilket er en stor fordel for folk med svær astma, da det kræver færre behandlinger.

”I princippet er den forventede effekt af behandlingen den samme, og derfor er det også den samme gruppe af patienter, vi vil bruge det til, såfremt vi får muligheden,” siger Charlotte Ulrik.

Interleukin-5 (IL-5) spiller en central rolle i en bestemt type betændelse kendt som type 2-inflammation, som ofte viser sig ved øgede niveauer af en type hvide blodceller kaldet eosinofiler. Denne type inflammation er ansvarlig for over 80 procent af tilfældene af svær astma og kan føre til pludselige og uforudsigelige forværringer af astma.

Depemokimab, som behandler denne type inflammation, er stadig under udvikling og er ikke godkendt til brug nogen steder i verden endnu. Men Charlotte Ulrik forventer ikke, at der vil være alvorlige problemer med bivirkningerne af den nye medicin.

”Generelt ser vi, at bivirkningsprofilen er meget fredelig med de biologiske lægemidler, vi bruger til behandling af svær astma, næsepolypper mm. – specielt hvis vi sammenligner med bivirkningsprofilen for behandling med binyrebarkhormontabletter,” pointerer professoren.

Fint med halvårligt interval

Heller ikke et sjældnere besøgsinterval på sygehusene er professoren bekymret for.

”Langt de fleste af de patienter, vi sætter i biologisk behandling for deres svære astma, får det langt bedre og oplever færre akutte forværringer samt får en mindre symptombyrde mm. – så jeg tænker, at det ofte vil være fuldt tilstrækkeligt at se denne gruppe patienter hvert halve år.”

Hun fortsætter:

”Selvfølgelig er der nogle, som vi ser oftere – hvis de er ustabile – men for patienter, der bliver stabile på biologisk behandling, vil det være en god og nærliggende mulighed at kunne skifte til et lægemiddel, der kun skal doseres hvert halve år.”

Om vi kan forvente at se depemokimab i medicinskabet, er endnu for tidligt at sige, men Charlotte Ulrik er fortrøstningsfuld:

”Jeg vil tro, at det bliver godkendt til brug i Danmark, hvis det bliver godkendt internationalt. Man kan sammenligne det lidt med dengang, patienter i behandling for knogleskørhed skulle have deres medicin rigtig ofte, mens der nu er en behandling, der kun skal doseres én gang om året. Mange medicinske behandlinger bevæger sig hen imod at undgå de hyppige doseringer, fordi man på den anden måde sparer på ressourcerne.”