Danske neurokirurger sætter nye standarder for behandling

Efter en operation for en blodansamling mellem hjernen og den hårde hjernehinde er det mest optimalt, at patienten ligger med dræn i 24 timer, viser dansk studie. Det sætter en ny standard verden over.

Resultaterne fra det hidtil største, danske neurokirurgiske studie – DRAIN TIME 2 – er netop blevet publiceret i Lancet Neurology. Studiet undersøger den mest optimale tid med et dræn efter en operation for en blødning under den hårde hjernehinde – et såkaldt kronisk subdoralt hæmatom.

”Vores studie har vist, at 24 timer er den optimale tid at lade drænet sidde. Internationalt set kan der være meget stor forskel på hvor længe, patienterne ligger med drænet. Men ud fra vores nye resultater kan man ikke længere forsvare at bruge den praksis, som foregår mange steder i verden, hvor man uanset operationstidspunktet tager drænet ud morgenen efter, at operationen er udført,” siger Mads Hjortdal Grønhøj, der er neurokirurg på Neurokirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og førsteforfatter til studiet i Lancet Neurology.

Hvert år bliver cirka 400 danskere ramt af et kronisk subdoralt hæmatom, hvilket også er den hyppigste årsag til, at man foretager et neurokirurgisk indgreb. Operationen udføres ved, at man borer et lille hul i kraniet, så blod og anden væske kan komme ud fra rummet mellem den hårde hjernehinde og hjernen. Efter operationen anlægges et dræn på hjernens overflade for at sikre, at blod og væske fortsat kan ledes bort. Det er ikke en ny procedure, men internationalt set findes der ingen retningslinjer for hvor længe, patienterne skal ligge med dræn efter en operation for kronisk subduralt hæmatom.

”Derfor har mange udenlandske neurokirurger spurgt os til resultaterne undervejs i studiet, for de mangler selv ny viden på området,” siger Mads Hjortdal Grønhøj.

Stor forskel på risiko for tilbagefald

Det danske studie er et resultat af såkaldte DACSUHS-samarbejde - en sammenslutning af de neurokirurgiske afdelinger på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Aarhus, Odense og Aalborg – som behandler alle danske patienter med behandlingskrævende kronisk subduralt hæmatom og koordinerer al forskning på området i Danmark.

I DRAIN TIME 2-studiet har de 4 neurokirurgiske afdelinger indsamlet data fra 331 personer som i perioden marts 2021 til juni 2022 fik foretaget en operation for kronisk subduralt hæmatom. Patienterne blev randomiseret til at ligge med dræn efter operationen i henholdsvis 6, 12 eller 24 timer.

Efter tre måneder fulgte man op på hvor mange af patienter, der havde fået et tilbagefald i form af et nyt hæmatom og skulle opereres igen. Resultaterne viste, at patienter, der havde ligget med dræn i 6 timer, havde 27 procents risiko for tilbagefald, patienter med dræn i 12 timer havde 20 procents risiko for tilbagefald, og patienter med dræn i 24 timer havde 10 procents risiko for tilbagefald.

”Resultaterne fortæller os ret tydeligt, at 24 timer er den optimale tid at ligge med drænet. Faktisk er resultaterne så markante, at studiet blev stoppet allerede efter den første af fire planlagte foreløbige analyser, fordi det ikke var etisk forsvarligt at blive ved med at lade drænet sidde i 6 eller 12 timer,” siger Mads Hjortdal Grønhøj.

Ingen gevinst ved kort dræntid

DACSUHS-samarbejdet har tidligere gennemført DRAIN TIME 1-studiet, som sammenlignede 24 timer og 48 timers liggetid med drænet. Her viste resultaterne, at der ikke var nogen statisk signifikant forskel på antallet af patienter med tilbagefald. Der blev tilmed fundet en ikke-statistisk signifikant forhøjet risiko ved drænage i 48 timer sammenlignet med 24 timer. Så forskerne havde allerede før DRAIN TIME 2-studiet dokumenteret, at en liggetid med drænet på over 24 timer ikke var en gevinst.

”Ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv har vi været interesseret i at finde ud af, hvor langt man kan få liggetiden med dræn ned, for drænet binder alt andet lige patienterne til afdelingerne. Men med DRAIN TIME 2 har vi dokumenteret, at det ikke dure, hvis patienterne kun ligger 6 eller 12 timer, for så kommer flere af dem tilbage på afdelingen for at blive opereret igen. Det vil i sidste ende bestemt ikke være en sundhedsøkonomisk gevinst eller til gavn for den enkelte patient.”

Vigtigt at optimere procedure

Andreas Nørgaard Glud, der er neurokirurg på Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital, er ikke i tvivl om, at resultaterne fra det danske studie vil få betydning for, hvordan man fremover behandler patienter med kronisk subduralt hæmatom.

”Operationen for kronisk subduralt hæmatom er en af de mest almindelige neurokirurgiske procedurer, der findes. Men der er stor variation i, hvor lang tid patienterne ligger med dræn efter operationen. Derfor har det stor betydning, at man gennem det danske studie har fundet ud af, hvordan man bedst kan optimere proceduren,” siger Andreas Nørgaard Glud.

Han mener også, at de neurokirurgiske afdelinger kommer til at lave flere af denne type operationer i fremtiden.

”Det skyldes dels, at der i fremtiden vil blive flere ældre. Og når man bliver ældre, får man dårligere balance og bliver mere skrøbelig, hvilket øget risikoen for, at man falder og slår hovedet.”

”Samtidig er mange ældre i behandling med blodfortyndende medicin for at forbygge blodpropper i hjerne og hjerte, og det gør, at der nemmere opstår en blødning, hvis man slår hovedet,” siger Andreas Nørgaard Glud.