Længe ventede data: Ny behandling kan snart være tilgængelig for patienter med kronisk leukæmi

I mange år har den første behandling for kronisk myeloid leukæmi (CML) været mejslet solidt i sten, men nu kan der være forandring på vej.  De første resultater fra en stor undersøgelse kaldet ASC4FIRST viser, at en ny behandling, Scemblix (asciminib), er bedre end de nuværende førstevalgbehandlinger.

Resultaterne fra denne undersøgelse blev præsenteret ved det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2024 juni 2024. Mange ventede spændt på disse resultater.

Omkring år 2000 blev et lægemiddel kaldet imatinib introduceret som den første behandling mod CML, og det ændrede behandlingen fuldstændigt. Imatinib er en såkaldt tyrosinkinasehæmmer (TKI). Tyrosinkinasehæmmere virker ved at blokere et protein i kroppen, der hedder tyrosinkinase. Dette protein hjælper kræftceller med at vokse, så når det blokeres, kan det stoppe eller bremse kræftens vækst. Siden da er der kommet flere nye lægemidler i samme kategori. I dag betragtes CML som en kronisk sygdom med en god prognose, hvilket betyder, at folk kan leve længe med det. Men det betyder ikke, at behandlingen ikke kan forbedres, og det er det, ASC4FIRST måske kan gøre, siger Andreja Dimitrijevic, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

”Asciminib demonstrerer overlegen effektivitet i et fase III-studie sammenlignet med de eksisterende standardbehandlinger i første linje, og derfor har stoffet bestemt potentiale til at blive nyt førstevalg. Førstelinje-situationen på CML-området har ikke ændret sig de seneste mange år, så det her er en stor nyhed, siger han.

Da CML efterhånden anses for at være en kronisk kræftsygdom, så er det, ifølge Andreja Dimitrijevic, ikke forebyggelse af forværring til akut leukæmi, som er hovedfokus ved nye behandlinger. Det er derimod muligheden for at kunne tilbyde patienterne længere behandlingspauser, der vægter højt.  

”Patienter med CML har typisk en levetid, der matcher baggrundsbefolkningen, men de er i livslang medicinsk behandling og lever derfor med kroniske bivirkninger. Asciminib ser ud til at give et dybere respons end de andre TKI’er, hvilket formentlig betyder, at patienter i behandling med asciminib vil kunne tilbydes længere behandlingsfrie perioder, hvor de kan få en pause fra bivirkninger. Det er især relevant for de yngre patienter, som står over for at skulle være i medicinsk behandling i 20, 30 eller måske 50 år,” siger han.

Skridt for skridt   

Undersøgelsen ASC4FIRST inkluderede patienter med CML, som havde fået deres diagnose inden for de seneste tre måneder og ikke tidligere havde modtaget anden behandling end imatinib eller en anden nyere medicin i kort tid. Patienterne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik asciminib og den anden gruppe fik en anden standardbehandling. De blev også inddelt efter deres risikokategori.

Undersøgelsens primære mål var at vise, at asciminib gav en bedre respons efter 48 uger sammenlignet med de andre behandlinger. Resultaterne blev målt ved, hvor mange patienter der opnåede en betydelig reduktion i kræftceller i blodet. Asciminib viste bedre resultater end både imatinib og de nyere lægemidler.

“Asciminib er ikke noget nyt præparat. Vi har kendt til det siden slutningen af 00’erne. Men producenten er gået meget forsigtigt til værks og har først testet TKI’en op imod kemoterapi i svært refraktære patienter (patienter, som er meget svære at behandle, red.) i tredje linje eller senere, siden er det testet op imod de etablerede anden- og førstelinje TKI-behandlinger enkeltvis, og nu har man så undersøgt potentialet bredt op imod alle etablerede førstelinjealternativer med det formål for alvor at statuere effekten og give data gennemslagskraft,” siger Andreja Dimitrijevic.

Han mener, at resultatet ville have været endnu stærkere, hvis sammenligningen med andengenerations TKI’erne også var mere grundig. Men det ville have krævet flere patienter og længere tid.

"Med det in mente synes jeg, at det er et rimeligt valg, forskerne har truffet, og studiet giver os en brugbar konklusion,” siger han. 

I de fleste lande, inklusive Danmark, er imatinib stadig den foretrukne første behandling, og undersøgelsen er designet til at vise, at asciminib er bedre end imatinib.

Opfølgningsperioden i undersøgelsen var i gennemsnit lidt over 16 måneder for asciminib og lidt under 16 måneder for de andre lægemidler. Ved afslutningen af undersøgelsen var 86 procent af patienterne, der fik asciminib, stadig i behandling, sammenlignet med 62 procent af dem, der fik imatinib, og 75 procent af dem, der fik de nyere lægemidler. Behandlingen blev oftest stoppet på grund af utilfredshed med effekten, tab af respons, lægens valg eller bivirkninger.

Undersøgelsen nåede sine mål med høj statistisk sikkerhed. Andelen af patienter, der opnåede en betydelig reduktion i kræftceller i blodet efter 48 uger, var højere med asciminib sammenlignet med både imatinib og de nyere lægemidler. Asciminib havde også færre alvorlige bivirkninger og halvt så mange bivirkninger, der førte til, at behandlingen blev stoppet.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har i midten af maj i år tildelt en såkaldt ’Breakthrough designation’ til asciminib som førstelinjebehandling af CML. 

“Herhjemme kommer vi til at vente på, at data publiceres i et tidsskrift, og at Medicinrådet tager stilling til dem. Resultaterne er flotte, og bivirkningsprofilen er ganske gunstig, så der skulle være chance for, at danske CML-patienter fremadrettet får adgang til frontlinje-standardbehandling med asciminib. Men der er jo også andre ting i spil, når Medicinrådet vurderer nye behandlinger. Imatinib og de fleste andengenerations-TKI’er er for længst gået af patent, så prisforskellen vil nok være til at føle på,” siger Andreja Dimitrijevic.

Denne artikel er en omskrevet version af artikel bragt på Hæmatologisk Tidsskrift:

Længe ventede data: Ny førstelinjebehandling kan være på vej til patienter med CML