Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny behandling mod lymfeknudekræft giver færre bivirkninger og bedre overlevelse

En ny behandlingskombination med Adcetris (brentuximab vedotin), kaldet BrECADD, viser bedre resultater og færre bivirkninger end den nuværende standardbehandling (BEACOPP) for yngre patienter med fremskreden Hodgkin lymfom. Patienterne oplevede længere tid uden sygdomsforværring (PFS) efter fire år, hvilket ikke er set før i tidligere studier.

Disse resultater kommer fra en stor undersøgelse kaldet GHSG HD21, som blev præsenteret på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde. 

"Det er enormt flotte data, og et behandlingsregime vi meget gerne vil have adgang til herhjemme," siger Tarec Christoffer El-Galaly, professor på hæmatologisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital og formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).

Om Hodgkin lymfom

Hodgkin lymfom er en type kræft, der starter i lymfesystemet, som er en del af kroppens forsvar mod infektioner. Det påvirker især lymfeknuderne, som er små kirtler i halsen, armhulerne og lysken. Symptomerne kan inkludere hævede lymfeknuder, feber, nattesved og uforklarligt vægttab.

Hodgkin lymfom kan ofte behandles effektivt, især hvis det opdages tidligt.

Fremskreden Hodgkin lymfom

Her har kræften har spredt sig uden for de oprindelige lymfeknuder til andre dele af kroppen. Det kan omfatte flere lymfeknudeområder på begge sider af mellemgulvet, organer som lunger, lever eller knoglemarv.

Symptomerne kan være mere udtalte og omfatte vedvarende feber, nattesved, vægttab, træthed og kløe.

Behandlingen for avanceret Hodgkin lymfom kan være mere intensiv og omfatter ofte kemoterapi, strålebehandling og nogle gange stamcelletransplantation.

Han forklarer, at det er svært at forbedre PFS i en patientgruppe, der allerede har en høj overlevelsesrate. Men i dette studie ser man en forbedring på fire procent, hvilket er vigtigt for unge patienter, som har hele livet foran sig.

I undersøgelsen deltog patienter med avanceret Hodgkin lymfom i alderen 18-60 år. De blev opdelt i to grupper og modtog enten BEACOPP eller BrECADD, afhængigt af deres PET2-scanninger. Man undersøgte især behandlingsrelaterede bivirkninger og PFS.

I Danmark er BEACOPP en almindelig behandling for unge med højrisiko Hodgkin lymfom, men det kan have mange bivirkninger og påvirke fertiliteten. BrECADD erstatter bleomycin med brentuximab vedotin, hvilket reducerer risikoen for alvorlige lungeproblemer. Det erstatter også procarbazin med dacarbazin, hvilket er mindre skadeligt for fertiliteten.

Nedsat fertilitet er én af de helt store ulemper ved behandling med BEACOPP. Nyere danske data har med stor tydelighed vist, at BEACOPP reducerer fertiliteten markant, især blandt yngre mænd. GHSG-HD21 viste, at mænd i BrECADD-gruppen havde væsentlig bedre bedre gendannelse af fertilitet, og kvinder havde højere fødselsrater sammenlignet med BEACOPP.

”Fertilitet og drømmen om et familieliv er helt afgørende parametre for unge patienter, som måske endnu ikke har fået de børn, de ønsker, når de bliver syge” siger Tarec Christoffer El-Galaly.

En svær balancegang

I GHSG HD21 undersøgelsen deltog 1482 patienter, hvor halvdelen fik BrECADD og halvdelen fik BEACOPP. Efter fire år havde 94,3 procent af BrECADD-patienterne overlevet uden sygdomsforværring, sammenlignet med 90,9 procent af BEACOPP-patienterne.

Selvom den samlede overlevelse (OS) var næsten ens for begge grupper, understreger El-Galaly, at det er vigtigt at forbedre PFS, så patienter kan undgå alvorlige langtidsbivirkninger og have et bedre liv.

”OS er vigtigt, men vanskeligt at forbedre, når vi har at gøre med patienter, som allerede responderer så godt på de behandlingslinjer, vi giver dem. Patienter, som får recidiv (tilbagefald, red.), kan i mange tilfælde kureres i de senere linjer, men det er ikke uden komplikationer, og de risikerer, at de hårde behandlinger går ud over arbejdsevnen og deres sociale liv fremover. Så derfor er vi i højere grad interesserede i at forbedre PFS i første linje, så vi kan få vores patienter ud på den anden side med mindst mulig behandling og minimere risikoen for alvorlige langtidsbivirkninger.”  

Vi nærmer os langsomt en PFS-rate på 100 procent i avanceret klassisk Hodgkin lymfom. Er det realistisk, at man i fremtiden bliver i stand til at kurere alle patienter i første forsøg?

”Det bliver sværere og sværere at hente marginalerne, og vi når nok aldrig helt op på 100 procent, da PFS jo også inkluderer død af alle mulige andre årsager. Men i princippet tænker jeg ikke, at det er urealistisk, at vi når et sted hen, hvor vi kan forebygge alle Hodgkin-relaterede PFS-events. Det vil dog nok kræve, at vi skruer op for intensiteten, og det ved jeg ikke, om er det rigtige at gøre – at give 95 procent af patienterne mere behandling, end de har brug for med det formål at undgå et PFS-event hos de resterende fem procent. Det er en balancegang, og regnestykket er ikke nødvendigvis så nemt,” siger Tarec Christoffer El-Galaly. 

To behandlingsveje

En anden ny behandling, N-AVD, har også vist sig lovende. Undersøgelser viser, at det kan være mindre toksisk og derfor en god mulighed for ældre patienter. 

”Resultaterne fra GHSG HD21 åbner op for en diskussion af, hvordan BrECADD skal stilles over for N-AVD. De to regimer er umiddelbart nærmest lige effektive. BrECADD har den fordel, at behandlingen hurtig er afsluttet, og det er der nok mange patienter, som vil foretrække. Omvendt er det min vurdering, at N-AVD nok samlet set vil være mindre toksisk end BrECADD og nemmere kunne bruges i de ældre aldersgrupper,” siger Tarec Christoffer El-Galaly. 

”Jeg forestiller mig, at vi globalt vil se to retninger inden for behandlingen af avanceret Hodgkin lymfom i de kommende år; en amerikansk retning (N-AVD) og en tysk retning (BrECADD). I Danmark vil vi formentlig følge den tyske retning for de unge, da vi allerede har solid erfaring med BEACOPP til de yngre patienter. For de lidt ældre ville en behandling som N-AVD være en meget interessant mulighed. Der er dog brug for længere opfølgning, inden jeg ville føle mig helt overbevist om, at den samlede benefit/risk er bedre end A-AVD.”  

Hverken N-AVD eller BV-AVD har været vurderet i Medicinrådet, og det fremgår heller ikke af Medicinrådets hjemmeside, at rådet står over for at skulle tage stilling til behandlingerne inden for en nær fremtiden. 

 

Denne artikel er en omskrevet version af artikel bragt på Hæmatologisk Tidsskrift:

Nyt brentuximab-baseret kemoregime løfter PFS til hidtil usete højder i avanceret cHL

 

Del artikler