Lægemiddel fortsætter sin sejrsgang mod blodmangel-sygdomme

Godt 40 procent af patienter med den arvelig blodsygdom NTDT får mere af det stof i blodet, der transporterer ilt (hæmoglobin), og føler sig mindre trætte, når de får medicinen Pyrukynd (mitapivat). Det viser resultater fra ENERGIZE-studiet og bekræfter, at denne medicin kan hjælpe flere med blodmangel.

For to år siden blev mitapivat godkendt til behandling af patienter med en sjælden blodsygdom kaldet pyruvatkinase (PK)-mangel i USA og Europa. Det har været forventet, at medicinen også kunne hjælpe patienter med andre typer blodmangel. Nu bekræfter nye data fra ENERGIZE-studiet denne forventning.

Resultaterne blev præsenteret på kongressen for det europæiske hæmatologiske selskab (EHA) i juni 2024 og giver en mere detaljeret forståelse af tidligere offentliggjorte resultater fra januar i år.

ENERGIZE-studiet har undersøgt, hvor godt og sikkert mitapivat virker sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling) hos patienter med NTDT. Resultaterne viste, at mitapivat hjalp betydeligt mere end placebo. 42,3 procent af patienterne, der fik mitapivat, fik højere niveauer af hæmoglobin (et stof i blodet, der transporterer ilt) sammenlignet med kun 1,6 procent af dem, der fik placebo. Mitapivat hjalp også med at reducere træthed mere end placebo gjorde.

”Det er rigtig positivt at se, at mere end to ud af fem patienter har god effekt af mitapivat. Og så glæder det mig, at behandlingen går på tværs af α og β-thalassæmi. Der har været en tendens til at antage, at patienter med α-thalassæmi ikke er lige så alvorligt syge som β-thalassæmi-patienterne, og derfor er der ikke i samme omfang og tempo blevet udviklet ny innovativ medicin til denne patientgruppe. Det er en skam, for patienter med α-thalassæmi kan sagtens have svære og invaliderende komplikationer til deres sygdom,” siger Andreas Glenthøj, overlæge, klinisk lektor og leder af Dansk Center for Røde Blodceller på Rigshospitalet.

I Danmark er thalassæmi ikke så udbredt en sygdom, men på verdensplan er mange millioner børn og voksne svært invaliderede og dødeligt syge af thalassæmi, hvorfor der eksisterer et akut behov for bedre behandling. Det samme gør sig gældende for seglcellesygdom (SCD), hvor mitapivat også afprøves, men hvor de kliniske studier endnu ikke er lige så langt. 

Ikke helt perfekt

Andreas Glenthøj er glad for resultaterne fra ENERGIZE-studiet, men havde håbet på endnu bedre resultater, når man sammenligner med tidligere fase II-studie. I fase II-studiet opnåede 16 ud af 20 patienter en forbedring i deres hæmoglobinniveau.

”Fase II-data indikerede en effektrate på 80 procent. Vi ser typisk et fald i effekt, når vi går fra fase II til III, men vi havde håbet på at se et respons hos mere end 40 procent af patienterne i fase III-delen,” siger han.

”Med det sagt, så synes jeg sådan set, at effektraten er ret pæn. Der er tale om en perioral behandling (tabletter, red.), som er let at administrere. Patienterne skal ikke på hospitalet og have blodtransfusioner eller have omfattende stamcelletransplantationer. De skal bare tage to piller dagligt, og sikkerhedsprofilen er favorabel. Og for de godt 40 procent, hvor behandlingen har effekt, betyder det en betydelig forbedring af hæmoglobin-niveauet og livskvaliteten. Så, det er ikke perfekt, men det er helt sikkert nok til at sige, at der er en betydende andel af patienter med thalassæmi, der har gavn af behandlingen.” 

Næste skridt er at finde ud af, hvilke patienter der har gavn af behandlingen. Dette spørgsmål står stadig åbent. I ENERGIZE-studiet har man målt forskellige biologiske markører hos patienterne, men resultaterne er endnu ikke klar.

”De svar får vi over de kommende år. Det er ikke sikkert, at det kommer til at munde ud i nogle svar, vi kan bruge til særlig meget i praksis – hvis ikke biomarkørerne er klinisk lettilgængelige. Og i og med, at mitapivat har en ganske gunstig sikkerhedsprofil, kan en ’trial-and-error’ tilgang måske være mere nærliggende. Men i forhold til en fremtidig myndighedsgodkendelse kan der være ræson i at indsnævre, hvilke patienter behandlingen virker på,” siger Andreas Glenthøj.

Konkurrenter på vej

Mitapivat testes også som behandling til thalassæmi-patienter, der er afhængige af blodtransfusioner, i fase III-studiet ENERGIZE-T. Firmaet har for nylig udsendt en pressemeddelelse om resultaterne, som viser, at studiet har nået sit primære mål om at reducere behovet for blodtransfusioner.

”Det kommer lidt bag på mig, at der ikke er en større forskel i effektraten mellem de transfusionsafhængige og de ikke-transfusionsafhængige thalassæmi-patienter. Jeg havde ventet, at det ville være meget sværere at forbedre en knoglemarv, der ikke kan producere nok røde blodlegemer til at holde patienter fri for transfusioner, men det er rigtig glædeligt at se, at det ikke forholder sig sådan – og at mitapivat tilsyneladende bliver ved med at udvide sin spillebane,” siger Andreas Glenthøj.

Herhjemme er mitapivat fortsat ikke tilgængeligt for patienter med PK-mangel. Kan vi forvente, at danske patienter med thalassæmi får adgang til behandlingen?

”Det kommer nok an på tidsperspektivet. Når patentet udløber, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at tage mitapivat i brug til et bredt udsnit af patienter med hæmolytiske anæmier Blodmangelsygdomme, red.). Men hvad der sker indtil da, er et godt spørgsmål. Ligesom med så mange andre nyere hæmatologiske behandlinger, så har vi at gøre med en effektiv behandling, men hvor omkostningerne givet vis bliver høje. Så jeg kan godt frygte, at det ender med, at vi ikke får generel tilladelse, men er nødt til at søge om lov til at give mitapivat på enkeltbasis,” siger Andreas Glenthøj.

Der er i øjeblikket to konkurrerende lægemidler under udvikling, som også virker ved at aktivere PK-enzymet. Det lægemiddel, der er længst fremme i udviklingen, hedder etavopivat. Det er endnu ikke godkendt i hverken USA eller Europa, men bliver testet til behandling af seglcelleanæmi (SCD), β-thalassæmi og en type blodmangel kaldet lavrisiko myelodysplastisk syndrom (MDS). Udviklingen er længst fremme for seglcelleanæmi, hvor etavopivat lige nu testes i fase III-studiet HIBISCUS. Det andet lægemiddel er en nyere version af PK-enzymaktivatoren, som hedder AG-946. Det testes i øjeblikket i fase II-studier for MDS og i fase I-studier for SCD. Rigshospitalet har bidraget med patienter til disse studier. 

”Det er bestemt positivt, at der kommer flere præparater på banen. Det bliver interessant at se, om deres lidt forskellige aktiveringsmekanismer spiller ind på effekten. Eller om de over en bred kam alle aktiverer PK-enzymet med sammenlignelig effektrate. Under alle omstændigheder er det aldrig skidt med konkurrence,” siger Andreas Glenthøj. 

Mitapivat til PK-mangel er endnu ikke vurderet i Medicinrådet, og der ligger ikke en ansøgning fra firmaet til vurdering.

Store danske bidrag

ENERGIZE-studiet inkluderede 194 voksne patienter med blodsygdommen NTDT. Patienterne blev delt op i to grupper: en gruppe fik medicinen mitapivat, og den anden gruppe fik placebo (en uvirksom behandling). Studiet varede 24 uger.

Resultater:

• 42,3 procent af patienterne, der fik mitapivat, oplevede en stigning i deres hæmoglobinniveau (et stof i blodet, der transporterer ilt).
• Patienter, der tog mitapivat, følte sig også mindre trætte sammenlignet med dem, der fik placebo.
• De mest almindelige bivirkninger ved mitapivat var hovedpine, søvnløshed, kvalme og infektioner i de øvre luftveje. Alvorlige bivirkninger var sjældne.

Dansk deltagelse:

• Rigshospitalet i Danmark har spillet en stor rolle i udviklingen af mitapivat og har bidraget med mange patienter til de vigtige studier, der førte til godkendelsen af medicinen i USA og Europa.

Denne artikel er en omskrevet version af artikel bragt på Hæmatologisk Tidsskrift:

ENERGIZE når sit primære endepunkt: Mitapivat fortsætter sin sejrsgang i de hæmolytiske anæmier