Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny type medicin forbedrer overlevelsen betydeligt for visse lymfekræftpatienter

Columvi (glofitamab) kombineret med kemoterapi har vist sig at forbedre overlevelsen betydeligt sammenlignet med den nuværende standardbehandling hos patienter med en bestemt type lymfekræft (DLBCL), som har fået tilbagefald eller ikke har reageret på tidligere behandling. 

Om glofitamab

Glofitamab er en ny type medicin, der bruges til at behandle en form for kræft i lymfeknuderne kaldet diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Det er en såkaldt "bispecifik antistofbehandling," hvilket betyder, at det er designet til at binde sig til to forskellige typer celler samtidigt.

Glofitamab fungerer ved at binde sig til både kræftcellerne og til immunsystemets T-celler. Ved at forbinde disse to celletyper hjælper glofitamab immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne mere effektivt. Dette kan føre til en mere målrettet behandling af kræften med færre bivirkninger sammenlignet med mere traditionelle kemoterapier.

Glofitamab bruges især til patienter, der har prøvet andre behandlinger uden succes, eller hvis kræft er vendt tilbage efter tidligere behandlinger. Det er en del af en ny generation af kræftbehandlinger, der arbejder på at udnytte kroppens eget immunsystem til at bekæmpe sygdommen.

Det bekræftes af nye data fra et stort fase III-studie kaldet STARGLO, præsenteret ved den europæiske konference for hæmatologi EHA i juni 2024.

I STARGLO-studiet blev patienter, der havde fået mindst én tidligere behandling, delt op i to grupper. Den ene gruppe fik glofitamab med kemoterapi, og den anden gruppe fik den nuværende standardbehandling, som kombinerer immunterapi og kemoterapi. Opdaterede resultater fra studiet viser, at patienter, der fik glofitamab og kemoterapi, levede længere (i gennemsnit 25,5 måneder) sammenlignet med dem, der fik standardbehandlingen (i gennemsnit 12,9 måneder).

Data er meget opløftende, siger Michael Roost Clausen, overlæge ved Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus. 

”Det er virkelig flotte og lovende resultater. De kommer givet til at få indflydelse på, hvordan vi håndterer recidivsituationen hos patienter med DLBCL, som ikke er egnede til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Vi ser et plateau på OS-kurven (kurven, der viser overlevelsen, red.) i begge behandlingsarme, men for glofitamab ligger plateauet højere og viser, at godt halvdelen af patienterne opnår langvarig remission – og er formentlig helbredt for deres sygdom.”

”Det er en tidsbegrænset behandling med en signifikant effekt på overlevelsen og en bivirkningsprofil, der er forventelig. Alt dette er noget Medicinrådet vægter højt, når de vurderer nye behandlinger. Så jeg tror bestemt, at det er realistisk, at danske patienter vil få adgang til glofitamab plus GemOx – hvis der bliver søgt om det,” siger han.

Ikke overraskende

Michael Roost Clausen er ikke overrasket over, at tillæg af glofitamab til kemoterapi efter første tilbagefald viser overbevisende effekt. Det stemmer overens med vores forventninger, konstaterer han.

”Det er ikke overraskende, at bispecifikke antistoffer virker rigtig godt i kombination med andre lægemidler og regimer. Det overraskende var, at de var så effektive som enkeltstofbehandlinger – de færreste havde set det komme, at de ville blive godkendt som monoterapi i tredje linje ud fra fase I/II-data. Det er exceptionelt. Historisk har behandling med monoterapi i lymfom været ineffektivt.” 

Glofitamab er i dag godkendt i USA og Europa som en enkeltstående behandling til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) eller storcellet B-cellelymfom (LBCL), der er udviklet fra follikulært lymfom (FL), og som har modtaget mindst to tidligere behandlinger. Disse godkendelser er baseret på resultaterne fra fase I/II-studiet NP30179.

Glofitamab har en "søstermedicin" kaldet Tepkinly (epcoritamab), som har vist sig lige så effektiv. Tepkinly er også godkendt til de samme indikationer som glofitamab. Epcoritamab bliver desuden testet som en mulig anden eller senere behandlingsmulighed sammen med kemoimmunterapi hos patienter med DLBCL, som ikke er kandidater til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.

Kommer vi fremadrettet til at se bispecifikke antistoffer rykke helt frem i første linje i kombination med nogle af de etablerede standardregimer til patienter med lymfom?

”Studierne er i gang allerede. Eksempelvis testes epcoritamab sammen med polatuzumab vedotin og R-CHP i første linje til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom. De første data fra det studie (EPCORE-NHL-5) er også blevet præsenteret på EHA i år, og det ser spændende ud. Og M20-621-studiet – som vi bidrager med patienter til – undersøger førstelinje R-CHOP plus/minus epcoritamab. Der kører lignende førstelinje-studier med glofitamab. Så ja, det er bestemt en mulighed, at de bispecifikke antistoffer over tid vil rykke helt frem i behandlingsalgoritmen,” siger Michael Roost Clausen.  

Konkurrerende strategier

Patienterne i STARGLO-studiet kunne ikke tåle den intensive behandling med højdosis kemoterapi og stamceller, hvilket betød, at de havde færre behandlingsmuligheder. Der findes ingen klar anbefaling for, hvad der er den bedste anden behandling for patienter med DLBCL, som ikke kan få stamcelletransplantation. Ifølge danske retningslinjer har disse patienter indtil for nylig været anbefalet at deltage i kliniske forsøg. For nogle patienter i god almen tilstand kunne en kombination af rituximab og GemOx (gemcitabin og oxaliplatin) overvejes.

I september sidste år anbefalede Medicinrådet en ny behandling, CAR-T-celleterapien Yescarta (axi-cel), til patienter med DLBCL og high-grade B-cellelymfom (HGBL), der får tilbagefald inden for 12 måneder efter første behandling med kemoimmunterapi, eller som ikke reagerer på behandlingen. Undersøgelser viste, at axi-cel var bedre end standardbehandling og forbedrede både eventfri overlevelse og samlet overlevelse.

Michael Roost Clausen vurderer, at glofitamab med kemoterapi sandsynligvis vil blive en vigtig behandlingsmulighed, der kan konkurrere med CAR-T-celleterapi i tilfælde af tilbagefald.

”I Danmark er CAR-T-celleterapi anbefalet som standard til de patienter, som har recidiv inden for de første 12 måneder – og ellers ville være kandidater til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. De bispecifikke antistoffer ligger sig som oplagt mulighed her – særligt ved behov for hurtig sygdomskontrol,” siger han.

Der er fordele og ulemper ved både bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi. En af de store fordele ved bispecifikke antistoffer er, at de er færdiglavede og klar til brug. Det betyder, at behandlingen kan starte straks efter diagnosen. Dette er særligt vigtigt for patienter med meget aggressiv lymfekræft, som har brug for hurtig behandling, og som ikke kan vente seks uger på, at CAR-T-celleterapien bliver fremstillet.

På den anden side er CAR-T-celleterapi en engangsbehandling, hvilket betyder, at patienterne ikke behøver at komme på hospitalet så ofte. Desuden er man begyndt at give strålebehandling efter den indledende celleindsamling for at reducere symptomer og sygdomsbyrden, mens man venter på, at CAR-T-cellerne bliver klar.

”Jeg vil helt bestemt antage, at både CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer kommer til at få en plads hos patienter med DLBCL i recidivsituationen. Begge behandlinger er rigtig gode værktøjer at have i kassen, og de vil være relevante i forskellige situationer. Så jeg tror ikke, at den ene behandling vil udkonkurrere den anden,” siger Michael Roost Clausen. 

 

 

Flere detaljer om studiet

STARGLO-studiet omfattede 274 patienter med DLBCL, som ikke kunne få højdosis kemoterapi med stamcelletransplantation. Patienterne blev delt i to grupper: den ene gruppe på 183 personer fik en kombination af lægemidlerne glofitamab og GemOx, mens den anden gruppe på 91 personer fik rituximab og GemOx. Alle patienterne havde fået mindst én tidligere behandling, som ofte ikke havde virket.

I glofitamab-gruppen modtog patienterne op til otte behandlingsserier med glofitamab og GemOx og derefter op til fire serier med kun glofitamab. I kontrolgruppen fik patienterne op til otte serier med rituximab og GemOx.

Resultaterne viste, at kombinationen glofitamab og GemOx forbedrede den samlede overlevelse (OS) betydeligt sammenlignet med rituximab og GemOx (25,5 måneder mod 12,9 måneder). Der var også længere tid uden sygdomsforværring (PFS) og en højere andel af patienter, der opnåede komplet remission (CR-rate) i glofitamab-gruppen.

Der blev rapporteret flere bivirkninger i glofitamab-gruppen, inklusive alvorlige bivirkninger som cytokin release syndrome (CRS) og ICANS. Trods dette var andelen af bivirkninger generelt sammenlignelig mellem de to grupper, når der blev taget højde for forskelle i medicinforbrug.

 

Denne artikel er en omskrevet version af artikel bragt på Hæmatologisk Tidsskrift:

Nye STARGLO-data bekræfter: Glofitamab plus GemOx forlænger OS i anden linje ved DLBCL

EHA2024

Del artikler