Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Bedre MR-scanninger kan afsløre skjulte hjerneskader og forbedre sclerosebehandling

Læger skal blive bedre til at opdage skader i hjernebarken (kortikale læsioner) på MR-scanninger, da de skader kan give vigtig information om, hvordan sclerose udvikler sig. Det mener forsker Mads Alexander Just Madsen. At finde disse skader i den grå substans i hjernen kan i fremtiden blive en vigtig metode for læger, når de skal vurdere, hvordan sygdommen skrider frem hos sclerosepatienter.

”Klinisk skal vi have mere fokus på betydningen af de kortikale læsioner. Mit håb er, at de vil kunne komme til at guide behandlingen i fremtiden,” siger Mads Alexander Just Madsen, post doc, Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital.

Siden 2017 har han forsket i, hvordan multipel sclerose påvirker den grå substans i hjernebarken og forårsager skader i området. I slutningen af maj 2024 præsenterede han sin forskning på DAREMUS-mødet, et nationalt forskningsmøde inden for multipel sclerose.

Skader svære at se

Fra den internationale forskning ved man allerede, at skader på den grå substans har stor betydning for sygdomsforløbet for en patient med multipel sclerose (MS), fordi det kan hjælpe med at stille en mere præcis diagnose og hænger sammen med den fremtidige progression af sygdommen. Det er bare svært at se skaderne på MR-scanninger.

”I dag kender vi de patologiske kendetegn ved kortikale læsioner, og vi ved, at de er klinisk relevante, men problemet er, at vi ikke kan se dem særligt godt på MR-scanninger,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Det er svært at se skader i hjernebarken på grund af begrænsninger i scanningsbilledernes opløsning. Derfor har Mads Alexander Just Madsen brugt Danmarks mest avancerede MR-scanner, en 7T MR-scanner, som står på Hvidovre Hospital, til sine forskningsprojekter.

Han har også udgivet en oversigt over den eksisterende forskning på området i tidsskriftet Neuroimage: Clinical. Denne oversigt viser, at man med en 7T MR-scanner kan se 73 procent flere skader i hjernebarken sammenlignet med en almindelig 3T MR-scanner. Dog kan selv en 7T MR-scanner kun vise 33 procent af de skader, man ville finde ved at undersøge hjernevæv under mikroskop. Der er altså stadig behov for forbedringer af scannings-teknikkerne.

Betydning for håndfunktionen

Som en del af sin forskning har Mads Alexander Just Madsen scannet danske patienter med multipel sclerose i den avancerede 7T MR-scanner på Hvidovre Hospital for at finde skader i deres hjernebark.

”Teknisk var det en meget omfattende procedure at gennemgå scanningerne, det tog os mellem en og ti timer per patient. Men vi endte med at finde i gennemsnit samme antal kortikale læsioner på de danske patienter, som vi havde set i review-studiet,” siger han.

De danske forskere undersøgte derefter, om der var en sammenhæng mellem skader i den motoriske del af hjernebarken og patienternes håndfunktion. Resultaterne viste, at MS-patienter med skader i dette område havde en markant dårligere sensorisk og motorisk funktion i hænderne sammenlignet med både raske personer og MS-patienter uden sådanne skader.

”Det viser, at der er en klar sammenhæng mellem at have bare en enkelt kortikal læsion i området og klinisk funktionsnedsættelse i hænderne,” fortæller Mads Alexander Just Madsen.

Resultater skal ud i klinikken

Udfordringen nu er, hvordan resultaterne fra Mads Alexander Just Madsens forskning kan anvendes i den daglige klinik på danske scleroseklinikker. Disse klinikker har typisk kun adgang til en 3T MR-scanner, hvor det er endnu sværere at opdage skader i hjernebarken sammenlignet med en 7T MR-scanner.

”Klinisk skal vi have mere fokus på de kortikale læsioner, for man kan godt se dem på de scanninger, der bruges i dag, selv om det er vanskeligt. Neuroradiologerne ser allerede efter kortikale læsioner ved diagnosticering af MS-patienter, fordi det indgår i de kliniske retningslinjer på området. Men det bliver ikke gjort ved opfølgende scanninger, fordi det ikke står i retningslinjerne,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Han tilføjer, at selvom man ikke har en 7T MR-scanner til rådighed, kan man faktisk forbedre muligheden for at se skader i hjernebarken ved at bruge en særlig scanningsmetode kaldet DIR (Double Inversion Recovery). Denne metode giver en særlig kontrast i scanningsbillederne, hvilket gør det lettere at identificere kortikale læsioner.

”Jeg tror, at neuroradiologerne har kompetencerne til at kunne identificere kortikale læsioner på scanningerne, men der mangler nok fokus på muligheden for at gøre det. Samtidig skal patientens neurolog også være opmærksom på, at der kan være kortikal aktivitet og lave en rigtig henvisning, så der bliver kigget efter det på scanningen. Det er et vigtigt redskab, som jeg tror vil kunne guide fremtidens behandling.”

Del artikler