Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi har vist, at vi kan nedbringe dødeligheden ved at indsætte en kredsløbspumpe i venstre hjertekammer. Den hjælper med at pumpe blodet ud i hovedpulsåren, så der kommer ilt til kroppen, mens hjertet får ro til at komme sig igen," siger Jacob Eifer Møller. Foto: Rigshospitalet

Danske forskere vækker opsigt: Bestemt behandling kan redde kritisk syge hjertepatienter

Et danskledet studie, der netop er blevet præsenteret på den amerikanske hjertekongres ACC, viser, at flere patienter med en stor blodprop i hjertet kan reddes med en lille pumpe. Ifølge overlæger er det det største fremskridt, der er sket i 25 år for patientgruppen.

Den banebrydende forskning er samtidigt offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Når en patient med en stor blodprop i hjertet kommer til hospitalet i ambulance eller helikopter, vil 5-10 procent have lukket så meget for blodtilførslen til hjertemusklen, at de får kredsløbschok. Hjertet kan ikke længere pumpe blod nok til resten af kroppen, som vil ophobe mælkesyre, hvorefter de vitale organer vil sætte ud et efter et, og patienten dør.

Men disse kritisk syge patienter har en markant forbedret overlevelse, hvis de tidligt i forløbet får indsat en lille cirkulationspumpe ved navn Impella CP i venstre hjertekammer, viser resultaterne af det randomiserede studie DanGer Shock, som studiets førsteforfatter Jacob Eifer Møller, overlæge og professor på kardiologisk afdeling på Odense Universitetshospital og overlæge på hjerteintensivafdelingen på Rigshospitalet, netop har præsenteret på American College of Cardiology’s (ACC) kongres i Atlanta, USA.

Pumpen indsættes gennem en stor blodåre og føres ind i hjertets venstre kammer. Herfra hjælper den med at pumpe blod fra hjertet til resten af kroppen, hvilket aflaster det syge hjerte og giver det en chance for at komme sig. Pumpen pumper blodet rundt i kroppen med et flow på op til 3,5 liter pr. minut. I forsøgsdeltagerne sad pumpen i gennemsnit i tre døgn.

Ifølge overlæger er det det største fremskridt, der er sket i 25 år for patientgruppen – lige siden ballonudvidelse blev standardbehandling.

"I mange år har vi ikke haft nogen fremskridt i forhold til at hjælpe de patienter. Over halvdelen vil dø, og det på trods af ballonudvidelse og intensiv behandling. Det tager hjertet nogle dage at komme sig efter en ballonudvidelse, men har man først fået kredsløbschok, kan det være for sent, og man kan dø, selvom man får en ballonudvidelse, fortæller Jacob Eifer Møller.

"Vi har vist, at vi kan nedbringe dødeligheden ved at indsætte en kredsløbspumpe i venstre hjertekammer. Den hjælper med at pumpe blodet ud i hovedpulsåren, så der kommer ilt til kroppen, mens hjertet får ro til at komme sig igen. Det har vist 13 procentpoint lavere dødelighed for patienter, der får pumpen indsat, sammenlignet med dem, der ikke får den," siger han.

Inden for seks måneder efter indlæggelsen døde 59 procent i den gruppe, der ikke havde fået kredsløbspumpen, mens 46 procent i gruppen med pumpe var døde efter seks måneder.

Resultaterne glæder overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet, Christian Hassager, der er seniorforfatter på artiklen og professor ved Københavns Universitet.

"Kredsløbschok er efter et hjertestop den mest alvorlige tilstand, vi overhovedet kender, og det er første gang i dette årtusind, at vi dokumenteret kan gøre noget for disse kritisk syge patienter," siger han.

Jacob Eifer Møller håber, at lægerne de kommende år bliver dygtigere til at bruge pumpen, ligesom pumpen forhåbentligt udvikles, så endnu flere kan reddes. Der kan nemlig i dag opstå alvorlige komplikationer ved brug af pumpen, fordi den skal gennem hovedpulsåren og ind i hjertet.

Jacob Eifer Møller og Christian Hassager har fået mange henvendelser fra interesserede hjertelægekollegaer og fagmedier rundtomkring i verden, som har rykket for, hvornår resultaterne af studiet var klar.

Jacob Eifer Møller forventer, at studiet vil øge brugen af pumpen, og allerede nu er den taget i brug som standardbehandling til de sygeste patienter i Danmark og de øvrige deltagerlande.

 

Om studiet 

  • I alt blev 360 patienter deltog i lodtrækningsstudiet DanGers, hvoraf 355 blev inkluderet i den endelige analyse (179 i kredsløbspumpegruppen og 176 i standardbehandlingsgruppen). Medianalderen for patienterne var 67 år, og 79,2 procent var mænd. Dødsfald af enhver årsag opstod hos 82 ud af 179 patienter (45,8 procent) i pumpegruppen og hos 103 ud af 176 patienter (58,5 procent) i standardbehandlingsgruppen.
  • Dette viser, at brugen af pumpe sammen med standardbehandling nedsatte risikoen for dødsfald inden for 180 dage med 13 procentpoint, sammenlignet med dem, der får standardbehandling alene. Dog var forekomsten af bivirkninger højere i gruppen, der fik pumpe.
  • Studiet er finansieret af Hjerteforeningen samt Abiomed/Johnson & Johnson, der står bag produktionen af Impella CP. Ingen af dem har haft indflydelse på studiets resultater.
Del artikler