Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Blodprøve, der kan være med til at diagnosticere hjertesvigt, skal ikke bruges for tit

En blodprøve kan måle det såkaldte NTproBNP-niveau, som er et tegn på hjertesvigt. Men denne prøve alene er ikke nok til at sige med sikkerhed, om nogen har hjertesvigt. Læger bør kun bruge den af og til og ikke altid hos patienter uden symptomer. Hvis den bruges for ofte, kan det føre til mange fejlagtige resultater, hvilket ikke er økonomisk fornuftigt ifølge professor Morten Schou.

NTproBNP står for "N-terminal pro b-type natriuretisk peptid". Det er en markør, der måles i blodet og bruges som en indikator for hjertesvigt. Når hjertet er under belastning eller har svært ved at pumpe blodet effektivt, producerer det NTproBNP. Høje niveauer af NTproBNP i blodet kan derfor indikere hjertesvigt eller andre hjerteproblemer.

Spørgsmålet har blafret i vinden siden år 2000. Vil det give mening at indføre måling af NTproBNP i almen praksis, når en patient eksempelvis kommer ind med åndenød for at afgøre, om der kan være tale om uopdaget hjertesvigt? En simpel blodprøve vil kunne give en indikation. Det lyder nemt og ligetil, og det er det egentlig også. Men problemet er, at blodprøven ikke kan stå alene.

”Hvis man tager blodprøven på mistanke om hjertesvigt, skal man først have adspurgt patienten om symptomer på hjertesvigt og også foretage et EKG. Er begge dele normale, kan man med stor sikkerhed udelukke hjertesvigt. Men viser blodprøven forhøjede tal til trods for en normal EKG, så vil man være nødt til at sende patienten videre gennem systemet. Der vil med andre ord være risiko for mange falsk positive svar og man vil både pålægge den praktiserende læge endnu en opgave blandt et stigende antal opgaver, ligesom man vil risikere at udsætte patienten for måske helt unødige bekymringer og undersøgelser,” siger professor og kardiologisk overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital, Morten Schou, som tilføjer, at man i almen praksis i øvrigt aldrig bør bestille en måling af NTproBNP uden også at se patienten for at vurdere dennes almene tilstand.

Nytteværdi fra tid til anden

Det kan altså ikke betale sig at implementere måling af NTproBNP-test hos praktiserende læger som en måling på linje med blodtryksmåling til trods for, at testen er enkel, mener Morten Schou.

”Man kan forestille sig, hvad det vil betyde, hvis man indfører testen ikke bare til de patienter, som har åndenød, men også på patienter med mere ukarakteristiske symptomer blot for at udelukke, at der kan være tale om hjertesvigt. Her risikerer man at stå med en symptomløs patient med forhøjede tal – og så er man nødt til at sende patienten videre i systemet.”

Morten Schous holdning er, at testen udmærket kan benyttes i akutmodtagelsen til udelukkelse af hjertesvigt såfremt svaret modtages hurtigt – det vil sige inden for 20-30 minutter -  men ikke som terapistyring. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i Dansk Cardiologisk Selskabs holdningspapir.

”Er vi i tvivl, så tager vi prøven, så den har bestemt en nytteværdi i akutmodtagelsen fra tid til anden. Men jeg tror, at der er ganske lang vej til, at det giver mening at måle NTproBNP mere systematisk. Dels fordi man mange steder ikke får svaret hurtigt nok, og dels på grund af risikoen for de mange falsk positive svar.”

Ligesom der ikke er samfundsøkonomisk belæg for at indføre testen, så er der heller ikke evidens for, at patienterne lever længere og får en bedre livskvalitet ved at indføre testen og dermed sætte tidligere ind, understreger Morten Schou.

Tilpas guidelines til konteksten

I dag behandles patienter med hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF) i begrænset omfang. Det til trods for, at ESC (European Society of Cardiology) for nyligt har udsendt opdaterede guidelines, som anbefaler, at man i mere udbredt grad benytter sig af måling af NTproBNP til diagnosticering af denne gruppe af hjertesvigtspatienter. Men det er naturligvis altid væsentligt at tilpasse de europæiske anbefalinger til den lokale kontekst, mener Morten Schou.

”EU består af mange forskellige lande med meget forskellige sundhedssystemer. I Danmark har vi et godt og udbredt ekkokardiografisk set-up i akutmodtagelserne. Det er ikke tilfældet alle steder i Europa. Derfor giver det ikke samme mening at benytte måling af NTproBNP systematisk og i samme udstrækning i Danmark, som det måske gør i flere andre lande.”

Hverken for eller imod

Ét sted, hvor måling af NTproBNP måske kunne give mening er til tidligere diagnosticering af hjertesygdom hos diabetespatienter. Det er noget, som kardiologerne fra Herlev og Gentofte Hospital diskuterer med endokrinologerne på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor man nu også planlægger et studie til afklaring af, hvorvidt en måling af NTproBNP vil tilføre nogen form for samfundsmæssig nytteværdi, give diabetespatienten en øget livskvalitet og endda forlænge livet. Studiet er endnu ikke sat i gang.

”Det er et vigtigt studie, for det vil imødegå den tvivl, der er og siden år 2000 har været på området og vil kunne hjælpe os med at komme nærmere et svar på, om der er en samfundsøkonomisk gevinst og værdi for patienten ved at indføre målingen af NTproBNP mere systematisk i klinikken.”

Morten Schou understreger i øvrigt, at han ikke er hverken for eller imod, at man benytter sig af målingen.

”Den har bestemt værdi, når man er i tvivl om diagnosen, og den kan sammen med et normalt EKG udelukke hjertesvigt både i akutmodtagelsen og i almen praksis, men jeg er langt fra overbevist om, at den har samfundsmæssig værdi som et systematisk redskab, da jeg er bekymret for at man begynder at teste asymptomatiske patienter og patienter som ikke er undersøgt klinisk.”

Del artikler