Højdepunkterne fra kræftkongressen ESMO: Ét resultat fik verdens kræftlæger til at bryde ud i klapsalver
Årets europæiske kongres for kræftlæger, ESMO, med omtrent 33.000 deltagere svømmede i nyheder. Flere resultater havde potentiale til at ændre praksis, men det var ét resultat inden for blærekræft, som fik verdens kræftlæger til at bryde ud i klapsalver.
”Goosebumps. Det har taget 30 år, men nu er der en ny ’standard of care’ i første linje mod blærekræft!!!!!” skrev Toni Choueiri på Twitter i forbindelse med den stående ovation under ESMO’s Presidential Symposium søndag eftermiddag i Madrid. Han er professor på Harvard University og ledende overlæge inden for urologiske kræftformer på Dana Farber Institute.
Onkolog Paolo Tarantino fra selvsamme Dana Farber Institute fulgte trop og konstaterede, at det er et historisk øjeblik for uro-onkologi, altså kræftbehandling af kræft i nyrer, testikler, blære, urinrør, penis og prostata.
I Danmark var der også begejstring at spore:
”Det er fantastiske resultater, som jeg nærmest aldrig har set magen til i min onkologiske karriere. Det er helt uhørt flotte data,” sagde Andreas Carus, overlæge ved Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som har hjulpet med at finde patienter til undersøgelsen.
Det var resultaterne fra fase III-studiet EV-302/KEYNOTE-A39, som fik onkologerne op af stolene i Madrid. Studiet viser, at patienter, som fik lægemidlerne Padcev (EV) plus Keytruda (pembrolizumab) levede næsten dobbelt så længe, uden at deres kræft blev værre, og de levede også længere generelt sammenlignet med dem, der fik kemoterapi, der er nuværende standardbehandling mod metastatisk urotelialt karcinom (UC), der er en form for blærekræft (eller kræft i de nærliggende urinveje), der har spredt sig til andre steder i kroppen.
Resultaterne understøtter, ifølge Andreas Carus, at Padcev plus Keytruda kan blive ny standard i første linje til patienter med tidligere ubehandlet UC, der har spredt sig.
”Jeg kan umiddelbart ikke se, hvad der skulle tale imod, at EV plus pembrolizumab bliver ny standard i første linje. Formentlig til hele gruppen – både de patienter, vi tidligere betragtede som cisplatin-egnede, og ikke-cisplatin-egnede,” sagde han og fortsatte:
”Vi har i årevis haft relativt få behandlingsmuligheder til urotelialt karcinom. Platinstofferne (kemoterapi, red.), som fortsat er grundstenen i behandlingen, er efterhånden mere end 20 år gamle. Immunterapien har gjort sit indtog, men har hidtil ikke rykket noget videre for den brede patientgruppe. Og nu ser vi så data på en ny førstelinjebehandling, som nærmest fordobler patienternes samlede overlevelse – og som umiddelbart er egnet til alle patienter med lokalavanceret eller metastatisk sygdom. Det er helt vildt,” sagde Andreas Carus, der mener, at antistof-lægemiddelkonjugater (ADC) som EV kommer til at præge kræftbehandlingen bredt de kommende år.
”Det lover rigtig godt for fremtiden,” sagde han.
ESMO: Når patienter med en bestemt type fremskreden blærekræft får behandling med lægemidlerne
ADC’er fyldte programmet
Tidens tendens er uden tvivl de såkaldte antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er), og programmet på ESMO 2023 var også i høj grad præget af dem. ADCér kombinerer et antistof med et meget potent kemoterapeutisk stof. Antistoffet er et protein, der er designet til at målrette en bestemt type kræftcelle, og det kemoterapeutiske stof dræber kræftcellen.
Blandt andet så vi, at antistof-lægemiddelkonjugatet Tivdak (tisotumab vedotin, TV) mindsker risiko for død med 30 procent sammenlignet med standardkemoterapi i anden og tredjelinje ved livmoderhalskræft, der vender tilbage eller har spredt sig.
”Det er en fornem ekstra overlevelsesgevinst. Lægemidlet bliver forhåbentlig en behandling, vores patienter kan få, for vi har ikke mange gode muligheder til livmoderhalskræft i de sene sygdomsstadier lige nu,” sagde Anja Ør Knudsen efter præsentationen af resultaterne fra fase III-studiet innovaTV 301 . Hun er ledende overlæge på Odense Universitetshospital og næstformand i Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe.
Markante resultater på brystkræft
På ESMO 2023 så vi også, at ADC’er kan have en effekt på HER2-negativ brystkræft.
I studiet TROPION-Breast01 blev en ny ADC-medicin, datopotamab deruxtecan (også kaldet Dato-DXd), testet mod den almindelige kemoterapi. Resultaterne var meget positive: De patienter, der fik Dato-DXd, havde en meget bedre chance for at leve længere uden at deres kræft blev værre, sammenlignet med dem, der fik den almindelige kemoterapi.
”Studiet viser tydeligt, at Dato-DXd har effekt på ER+/HER2-brystkræft, og det kan dermed sagtens få en plads i behandlingen af patienter med denne sygdom. Hvor det bedst skal bruges i rækken af behandlinger, må nok afhænge af data fra yderligere studier,” sagde Mogens Karsbøl Boisen, afdelingslæge ved onkologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.
Der var også gode nyheder om Dato-DXd i kombination med en anden kræftmedicin kaldet Imfinzi. Sammen viste de to lægemidler gode resultater i behandlingen af en særlig aggressiv type brystkræft, 'triple negativ brystkræft'. Det bedste er, at denne kombination virkede godt, uanset om patienternes kræftceller havde et bestemt protein kaldet PD-L1. Dette er vigtigt, fordi nogle behandlinger kun virker, hvis dette protein er til stede
Af de patienter, der fik behandlingen, reagerede 79 procent godt på den. Blandt disse havde 10 procent af patienterne en fuldstændig forsvinden af deres kræft, mens 69 procent havde en delvis forbedring.
En ny behandling med lægemidlet datopotamab deruxtecan har vist sig at forlænge den tid, brystkræf
TKI’er imponerer fortsat
ADC’er har endnu til gode at vise imponerende resultater mod lungekræft. Til gengæld så vi en anden type medicin, de såkaldte tyrosinkinase-hæmmer (TKI), være meget effektive. Disse TKI'er har gjort det bedre end de nuværende standardbehandlinger for ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Tyrosinkinaser er enzymer i kroppen, der kan aktivere mange cellulære funktioner, herunder celleopdeling. Når disse enzymer er overaktive eller fejlfunktionelle, kan de føre til ukontrolleret celleopdeling, hvilket kan bidrage til kræftudvikling. TKI'er virker ved at blokere (hæmme) aktiviteten af en eller flere af disse tyrosinkinaser, hvilket kan stoppe eller bremse kræftcellernes vækst.
Vi så blandt andet, at TKI’en Retsevmo (selpercatinib) viste sig at være meget effektiv mod en bestemt type lungekræft, hvor kræftcellerne har en bestemt genændring kaldet RET-fusion. Resultaterne viste, at Retsevmo fordoblede den tid, patienterne kunne leve uden at deres kræft blev værre, sammenlignet med de nuværende standardbehandlinger, som er kemoterapi alene eller kombineret med pembrolizumab. Det viser de første resultater fra det længeventede internationale fase III-studie LIBRETTO-431).
”Resultatet er jo overordentligt positivt, og jeg er helt enig i konklusionerne: Fremover bliver vi nødt til at teste patienter med fremskreden NSCLC af ikke-planocellulær type for RET-ændringer,” sagde Jens Benn Sørensen, overlæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling.
Lægemidlet Retsevmo (selpercatinib) har vist sig at være særligt effektivt for en sjælden type lu
Et tidligere fase II-studie havde i forvejen indikeret en positiv effekt af behandlingen, og lungeonkologerne har ventet på fase III-resultaterne, så behandlingen forhåbentlig kunne blive anbefalet af Medicinrådet som ny standard i første linje. Lige nu er behandlingen anbefalet i anden linje mod RET-muteret NSCLC og mod medullær kræft i skjoldbruskkirtlen.
”Vi har længe gerne ville give behandlingen up-front til ubehandlede NSCLC-patienter, da det ser ud til, at behandlingen har en betydelig effekt. Nu har vi det så bekræftet i et fase III-studie, som underbygger en betydelig klinisk værdi ved selpercatinib. Det kan blive praksisændrende, hvis altså Medicinrådet vurderer, at prisen er den rette,” siger Jens Benn Sørensen.
Der var også imponerende TKI-resultater mod ALK-positiv lungekræft på kongressen i Madrid.
Resultaterne fra fase III-studiet ALINA, viste, at for patienter, hvis kræft var blevet fuldstændigt fjernet, og som var i et tidligt til mellemlangt stadium (stadium IB-IIIA), reducerede Alecensa risikoen for, at kræften kom tilbage, med over 75 procent sammenlignet med dem, der fik den almindelige kemoterapi.
Dét resultat imponerede Edyta Urbanska fra Rigshospitalets onkologiske afdeling, som mener, at behandlingen meget vel kan blive ny adjuverende standard.
”Det er ikke bare en lille forskel, det her. Patienterne får en helt anden chance for at undgå, at kræften vender tilbage. Selv om der mangler overlevelsesdata, så er forskellen på sygdomsfri overlevelse markant,” sagde hun.
Peter Meldgaard, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, vurderer også, at der er tale om en ny mulig standard for denne patientgruppe.
”Resultatet er helt vildt signifikant. Det er virkelig imponerende. Så det kan godt blive en ny standard,” sagde han.
”Uhørt respons”
Det var også TKI’er, der imponerede med lovende effekt mod modermærkekræft.
I et mindre fase I/II-studie demonstrerede kombinationsbehandling med darovasertib og Xalkori (crizotinib) uhørt høje responsrater mod metastatisk malignt uvealt melanom (MUM) – modermærkekræft i øjet – som ellers har få behandlingsmuligheder.
Studiet viser blandt andet, at 45 procent af MUM-patienterne, som fik behandlingen i første linje, reagerede godt på behandlingen, hvilket betyder, at deres sygdom blev bedre. Endnu mere imponerende er, at næsten alle disse patienter (95%) oplevede, at deres tumorer blev mindre.
Det fik Marco Donia, afdelingslæge og klinisk lektor på Center for Cancer Immune Therapy ved Herlev og Gentofte Hospital, til at fremhæve studiet som et af de mest interessante inden for modermærkekræft på ESMO 2023.
”En responsrate på 45 procent er aldrig før set inden for MUM, og det er meget lovende for en kræftsygdom, der har dårlig prognose og få behandlingsmuligheder. Der er måske en fremtidig behandling for patienterne,” siger Marco Donia.
