Morten Mau-Sørensen tør begynde at håbe på, at en andel af patienterne med fremskreden mave-spiserørskræft bliver langtidsoverlevere, ligesom man har set det inden for andre immunterapifølsomme sygdomme. "Det havde jeg ikke turde håbe for bare få år siden,” siger han.
Langtidsdata viser god effekt af immunterapi til fremskreden mave-spiserørskræft
ASCO GI: Længere opfølgningsdata fra to store fase III-studier bekræfter, at patienter med avanceret mave- og spiserørskræft opnår en overlevelsesgevinst (OS), når de får immunterapi som første behandlingsvalg (første linje). Studierne underbygger fortællingen om, at behandlingen af mave- og spiserørskræft nu for alvor er på vej ind i en ny tidsalder.
Indtil for nylig har kemoterapi udgjort grundpillen i behandlingen af spredt mave- og spiserørskræft, men de seneste knap tre år har immunterapi fortsat vundet mere og mere indpas på området. De positive immunterapistudier har skabt nyt håb og en voksende optimisme inden for et felt, hvor udviklingen ellers længe har stået i stampe.
Opdaterede data fra to fase III-studier, der blev fremlagt på det amerikanske kræftselskab ASCO’s gastrointestinale kræftsymposium ASCO GI understøtter den efterhånden veletablerede fortælling om, at immunterapi repræsenterer et længe ventet fremskridt for patienter med spredt mave- og spiserørskræft. Det drejer sig om treårsdata fra CheckMate 649-studiet og 29-måneders data fra CheckMate 648-studiet.
”Immunterapi er et kæmpe fremskridt for patienter med fremskreden mave- og spiserørskræft. De opfølgende data fra CheckMate 648 og 649 viser, at der er en pæn gevinst at hente, både hvad angår medianoverlevelse og Hazard Ratio. Når jeg ser på OS-kurverne, tør jeg godt begynde at håbe, at vi – når vi får endnu længere opfølgning – vil se, at en andel af patienterne bliver langtidsoverlevere, ligesom vi har set det inden for andre immunterapifølsomme sygdomme. Det havde jeg ikke turde håbe for bare få år siden,” siger Morten Mau-Sørensen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Rigshospitalet.
Patienter med mave- og spiserørskræft er en kompleks gruppe med en dårlig langtidsoverlevelse. For patienter med metastaser er femårsoverlevelsen mellem nul og fem procent, hvorfor nye onkologiske behandlingsalternativer til disse patienter har været efterspurgt længe.
Afventer femårsdata med spænding
I oktober sidste år godkendte Medicinrådet Opdivo (nivolumab) i kombination med kemoterapi i første linje til behandling af visse patienter med fremskreden mave- og spiserørskræft. Behandlingen blev godkendt på baggrund af toårsdata fra CheckMate 649, der viste, at patienterne levede længere, når de fik nivolumab plus kemoterapi frem for kemoterapi alene. Den største overlevelsesgevinst sås hos patienter med høj koncentration af antigenet PD-L1 i kræftcellerne. I Danmark er behandlingen alene godkendt til denne gruppe.
De opdaterede treårsdata fra studiet bekræfter den overlevelses-gevinst, der blev observeret ved to år, og der ses kun beskedne justeringer i den samlede population.
”Det er bekræftende at se, at konklusionerne fra de tidligere datarapporteringer holder. Der er ikke noget, der vil rokke ved Medicinrådets beslutning. Det må være det vigtigste budskab. Treårsdata har i min optik ikke i sig selv den helt store nyhedsværdi. Dér, hvor det for alvor bliver spændende, er som nævnt, når studiet om nogle år rapporterer femårsdata. For her får vi at se, om der indfinder sig et plateau på kurven,” siger Morten Mau-Sørensen.
Han forventer, at det vil være patienter med høj koncentration af antigenet PD-L1 i kræftcellerne og andre gode prognostiske faktorer såsom begrænset tumorbyrde og få metastaser, der har potentiale til at blive langtidsoverlevere på immunterapi.
Morten Mau-Sørensen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det er sandsynligt, at Medicinrådet vil anbefale nivolumab plus kemoterapi til førstelinjebehandling af pladecellekræft i spiserør med PD-L1 ≥ 1 procent. Ansøgningen er aktuelt er under behandling i Medicinrådet. Han understreger dog, at data fra CheckMate 648 er flotte - patientgruppen taget i betragtning - og at der efterhånden er tilstrækkelig dokumentation til, at man kan tale om en klasseeffekt.
”Medicinrådet har allerede godkendt en anden checkpointhæmmer (pembrolizumab red.) sammen med kemoterapi til patienter med avanceret planocellulær spiserørskræft med CPS mere end 10. Så vi har altså nu to immunterapier med nogenlunde sammen virkningsmekanisme, der har vist solid effekt i patientgruppen. Det taler ind i, at der er en klasseeffekt. Og det er et stærkt argument for, at vi har fat i noget rigtigt her,” siger Morten Mau-Sørensen.
Relateret artikel