”Indtil nu har vi kun kunnet behandlet overvægtens følgesygdomme. Men med medicinske behandlinger, der retter sig direkte mod årsagen og kan præstere vægttab på op til 25 procent, varsler resultaterne udryddelse af type 2-diabetes og eventuelt andre vægtrelaterede sygdomme," siger professor Sten Madsbad.
Medicinsk overvægts-behandling overhaler dystre helbredsprognoser
Hidtil har lægens eneste løsning været at hjælpe overvægtige patienter med livsstilsændringer. Men ifølge professor Sten Madsbad vil den hastige udvikling inden for medicinsk overvægtsbehandling potentielt kunne føre til udryddelse af type 2-diabetes og andre vægtrelaterede sygdomme.
Ofte har livsstilsændringer kun minimal effekt med et ofte temporært vægttab omkring fem-seks procent. Et alternativ er den mere drastiske behandling bariatrisk kirurgi, som præsterer vægttab i størrelsesordenen 40 kg. Men med de nyeste medicinske præparater som semaglutid fra Novo Nordisk, Eli Lillys tirzepatid, og flere på trapperne er der ifølge professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital Sten Madsbad lys for enden af tunnelen, når det gælder overvægtsbehandling. Han forudser, at den medicinske udvikling vil medføre et paradigmeskifte i behandlingen af svær overvægt og konsekvenserne af overvægten.
”Udviklingen af medicinske præparater til behandling af overvægt går i disse år med lynets hast. Vi regner med, at almen praksis inden for det næste års tid råder over effektive medicinske behandlingsmuligheder i forhold til patienter med svær overvægt.”
Medicinske fremskridt
Ozempic (semaglutid) i en dosis 1 mg er en af de medicinske behandlinger, der nu er godkendt til mennesker med type 2-diabetes. Præparatet giver i gennemsnit et vægttab på fem-seks kg., har en gavnlig effekt på langtidsblodsukker på gennemsnit 18-20 mmol/mol og har vist nedsættelse af dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom, ikke dødelig blodprop i hjertet og ikke dødeligt slagtilfælde med 25 procent. I dag anbefales semaglutid til behandling af patienter med type 2-diabetes og erkendt hjerte-kar-sygdom eller flere kardiovaskulære risikofaktorer.
Vægttabet bliver dog større i en dosis på 2,4 mg. STEP studierne, som blev publiceret for omkring et år siden, viser således vægttab på 15-17 procent svarende til 15 -20 kg. Semaglutid i denne dosis markedsføres under navnet Wegovy og er godkendt i Danmark til behandling af patienter med svær overvægt BMI > 30 eller BMI > 27 og mindst en vægtrelateret komorbiditet som prædiabetes eller manifest diabetes, hypertension, dyslipidæmi, obstruktiv søvnapnø eller kardiovakulær sygdom.
”Et vægttab på over 20 procent er desuden ikke urealistisk, hvis semaglutid 2,4 mg kombineres med en ændret livsstil, eventuel med en ”pulverkur” i seks-otte uger,” siger Sten Madsbad.
Udryddelse af type 2-diabetes
I juni publiceredes det første studie af effekt og sikkerhed af endnu et præparat, den kombinerede GIP- og GLP-1-receptoragonist, tirzepatid, der gives som injektion en gang om ugen.
I studiet deltog 2539 personer med en gennemsnitsvægt på 105 kg (BMI 38). De blev tilfældigt udvalgt til behandling med tirzepatid 5 mg, 10 mg 15 mg eller placebo i 72 uger. Vægttabet var 16 procent på tirzepatid 5 mg, 21,4 procent på 10 mg og 22,5 procent på 15 mg mod 2,4 procent i placebogruppen. Omkring 60 procent af deltagerne tabte mindst 20 procent i vægt og omkring 40 procent tabte mindst 25 procent i vægt.
”Studiet viste også, at tirzepatid har en organbeskyttende effekt i forhold til f.eks. fedtlever og nyrelidelser, og 93 procent af de deltagere, der før studiet havde prædiabetes, havde efter 72 uger normal blodglukosetolerance,” siger Sten Madsbad. Han tilføjer:
”Indtil nu har vi kun kunnet behandlet overvægtens følgesygdomme. Men med medicinske behandlinger, der retter sig direkte mod årsagen og kan præstere vægttab på op til 25 procent, varsler resultaterne udryddelse af type 2-diabetes og eventuelt andre vægtrelaterede sygdomme.”
Økonomisk bremse
Økonomi er dog ifølge Sten Madsbad stadig en markant bremse for den udvikling, og den danske tilskudspolitik betyder, at mange patienter selv skal betale for at blive behandlet for overvægt. I marts i år afslog Medicintilskudsnævnet således et generelt klausuleret tilskud til Wegovy bl.a. med begrundelsen om, at der mangler studier af behandlingens langtidseffekt. Nævnet anfører også, at studier viser vægtøgning efter ophør af behandling, men anbefaler dog, at Lægemiddelstyrelsen bevilger enkelttilskud til de patienter, hvor præparatet kan være en relevant behandling.
”Erfaringen er, at hvis et fedmepræparat ikke får tilskud, så er behandling oftest kun muligt som selvbetaling. Derfor vil det manglende tilskud medføre en skæv fordeling i forhold til, hvem der har mulighed for en effektiv behandling af deres overvægt. Det bliver en behandling for de mere velhavende, hvilket vil øge uligheden i behandlingen af fedme. Denne ulighed forstærkes desuden af, at fedme har en social slagside med en øget forekomst hos de grupper i befolkninger, der tjener mindst. Da vi nu har fået og i fremtiden får mere effektive behandlinger af overvægt, er det vigtigt med en overordnet national strategi, så behandlingstilbuddet ikke afhænger af, hvilken kommune man bor i,” siger Sten Madsbad.
God forretning
Overvægt er en global krise, og i Danmark har 18-20 procent af befolkningen i dag et BMI over 30 kg/m.
”I USA, som traditionelt er et hestehoved foran os, når det gælder uheldige konsekvenser af moderne livsstil, forventer man, at næsten halvdelen af alle amerikanere i 2030 vil have et BMI over 30, mens en fjerdedel vil være svært overvægtige,” siger Sten Madsbad og understreger, at denne udvikling i overvægt ikke alene har store menneskelige omkostninger, også samfundet har voldsomme udgifter til sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og tabt indtjening.
Det danske registerstudie ’Obesity is associated with substantial costs for society,’ som blev publiceret i juni 2021, og som Sten Madsbad er en af forfatterne til, understreger den økonomiske belastning og viser bl.a., at overvægt fordobler udgiften til sundhedsvæsenet.
Ifølge studiet, som bygger på data fra en halv million mennesker fra 2002 to 2018, koster patenter med normal vægt i snit systemet 20.086 kroner årligt, mens en patient med overvægt koster 41.087 kroner årligt. En fordyrelse på 105 procent. Og jo mere overvægt, jo større sundhedsomkostninger. Overvægt belaster desuden generelt økonomien. Gruppen af patienter med overvægt tjener således 19 procent mindre, og udgiften til overførselsindkomster er 31 procent større end for patienter med normal vægt. Desuden viser studiet, at 90 procent af disse ekstra udgifter stammer fra afledte sygdomme.
”Overvægt og følgevirkningerne har kæmpestore personlige og samfundsøkonomiske omkostninger. Med den nye medicinske behandling har vi nu et effektivt alternativ til operation og udsigt til at behandle nogle af de største livsstilssygdomme. Det vil ikke alene være gavnligt for patienterne, men også en rigtig god samfundsforretning,” konkluderer Sten Madsbad.
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin for Almen Praksis fra september 2022
Relaterede artikler