Danske forskere: Sådan får rygere succes med rygestop

Mange rygere forsøger sig forgæves med et rygestop.. Men hvad skal der til for at få succes med et rygestop? Og hvilken type rygestoprådgivning virker bedst? Det har danske forskere undersøgt.

16 procent af den voksne befolkning i Danmark ryger dagligt, mens 5 procent ryger lejlighedsvis. De fleste vil gerne stoppe, og argumenterne står da også i kø. Her er bare to: Stopper man med at ryge i en alder af 30 år, forventes ens levetid at blive forlænget med 10 år.  Dødeligheden blandt dagligrygere er tre gange højere end blandt folk, der aldrig har røget.

Men hvorfor er der så ikke flere, som stopper, når de nu gerne vil? En årsag er, at der kun er få, som gør brug af hjælpemidler som nikotinplastre, rygestopkurser eller anden form for støtte. Selv om det faktisk har vist sig at have stor effekt.

Desuden benytter størstedelen af dem, der stopper med at ryge, ikke nogen form for formaliseret støtte, selvom forskellige typer af adfærdsmæssig og farmakologisk støtte har vist sig at øge sandsynligheden for et rygestop. 

Og hvad der virker bedst, har Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed undersøgt. Centret har lavet en ny minirapport, hvor man kan læse om centrets forsøg med 1.809 rygere, der fik tilbudt fire forskellige former for rygestoprådgivning:

Én gruppe rygere fik en skriftlig selvhjælpsguide med gode råd til, hvordan man kommer i gang med et rygestop, og hvordan man håndterer svære situationer undervejs.

En anden gruppe fik et link til et internet- og sms-baseret rygestopprogram.

En tredje gruppe fik telefonnummeret på rygerådgivningen Stoplinjen samt en opfordring til at tage kontakt til en rygestoprådgiver. 

Og en fjerde og sidste gruppe skulle ikke foretage sig noget aktivt for at få støtte til rygestoppet. De blev derimod ringet op af Stoplinjen med tilbud om fem samtaler over telefonen, hvis mål var at rådgive, støtte og motivere til et rygestop. Ved alle fem samtaler var det rådgiveren, der ringede til borgeren og ikke omvendt.

Forsøget viste, at der var flest, der droppede tobakken i gruppe nummer fire - rygerne, der blev ringet op. 

”De rygere, der fik tilbudt proaktiv telefonrådgivning, havde væsentlig større chance for at være røgfri både én måned og 12 måneder efter, at de havde fået hjælp. For eksempel var der lidt over syv procent, der stadig var røgfri et år efter forsøget, mens det kun gjaldt 3,6 procent af de deltagere, der havde fået tilsendt den skriftlige selvhjælpsguide,” siger Lotus Sofie Bast, rygeforsker ved Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed til instituttets hjemmeside.

At det var den proaktive telefonrådgivning, der havde størst effekt, kan ifølge forskeren skyldes, at den bygger på en bestemt teoretisk model om adfærdsændringer. Det er en model, der guider rygeren igennem de forskellige faser, der er i et forløb med rygestop, såsom afklaring om parathed til motivation og fastholdelse.

”Rådgiveren støtter rygeren i forløbet og kommer med konkrete redskaber til eksempelvis at håndtere de situationer, der kan opstå, når man får lyst til at ryge. Samtidig hjælper rådgiveren med at holde motivationen oppe. Det kan være svært at gøre alene,” siger Lotus Sofie Bast.

Hun peger endvidere på, at rygestophjælp, der benytter sig af kommunikationskanaler, som folk har til rådighed hver eneste dag, såsom telefon eller internet, har potentiale til at nå mange rygere. Det er fleksibelt og mindre tidskrævende end rygestophjælp, der kræver fysisk fremmøde.

Tags: rygestop, rygning

Like eller del denne artikel