Heunicke har ikke i sit tweet oplyst, hvor mange doser af Paxlovid, regeringen ønsker at indkøbe, eller hvad udgiften forventes at blive.

Heunicke vil købe Pfizers coronapille uden om EU

Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) har i mange måneder talt varmt for coronapillen Paxlovid, men selv om den blev godkendt allerede i januar i EU, er den endnu ikke kommet til Danmark. Det skyldes, at det ikke er lykkedes EU at få en indkøbsaftale i stand. Det vil Heunicke nu forsøge at ændre på.

”Da det endnu ikke er lykkedes at få en indkøbsaftale i EU, har jeg netop orienteret partierne om, at vi vil bede om mandat til at kunne købe Paxlovid uden om EU i en bilateral aftale,” skriver Magnus Heunicke i et tweet.

Det har dog på intet tidspunkt været nødvendigt med EU-sporet for at få Paxlovid til Danmark. I en lang række sammenhænge køber EU-landene lægemidler ind bilateralt, og det har landene også kunnet gøre her, har en talsmand for EU-kommissionen med ansvar for sundhedsområdet, Stephan de Keersmaecker, tidligere sagt i et interview med Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Men også her har de danske myndigheder åbenbart løbet panden mod en mur. For i et folketingssvar fra maj fremgår det nemlig, at det allerede har været afprøvet at få en bilateral aftale. 

"Sundhedsmyndighederne har afsøgt mulighederne for at indgå en bilateral aftale med Pfizer, men vurderer, at udsigterne på nuværende tidspunkt er dårligere end for en fælleseuropæisk aftale," hedder det i et svar fra maj fra Magnus Heunicke (Soc) til det konservative folketingsmedlem Per Larsen. Og ministeren fortsætter:

"Når det kommer til Paxlovid, skal man huske på, at der generelt har været en begrænset mængde tilgængeligt, hvilket – som vi også tidligere har oplevet under pandemien – påvirker de forhandlingsmuligheder, vi har. På den baggrund vurderede sundhedsmyndighederne, at den fælleseuropæiske tilgang, hvor Kommissionen forhandler en fælles aftale på tværs af EU-landene, var den tilgang med de mest lovende udsigter for Danmark. Den vurdering var bl.a. baseret på, at tidligere indgåelser af fælleseuropæiske aftaler havde været forholdsvis uproblematiske".

Men uproblematiske har de altså ikke været denne gang. Og myndighederne vil derfor igen forsøge sig med en bilateral aftale.

Gamechanger

Da Paxlovid kom på markedet i november 2021, blev den udråbt som en gamechanger, der kunne reducere covid-patienters hospitalsindlæggelse eller død med hele 89 procent. Midlet skulle gives inden for tre dage efter starten af ​​symptomer, og det var en behandling, der skulle fokusere på de udsatte grupper. 

Allerede 27. januar i år blev Paxlovid godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, hvilket skulle have været godt nyt for bl.a. de udsatte danske grupper, som måtte pådrage sig covid-19. Det troede mange i hvert tilfælde i januar. Men efter, at langt over 1.500 danskere i specielt foråret døde af (og ikke med ifølge Statens Serum Instituts beregninger) corona, er det altså stadig ikke kommet til landet.

Sundhedsministeriet oplyste i en pressemeddelelse i juni, at Paxlovid har ”vist meget lovende resultater i de kliniske studier”.

”Sammen med vaccination og test på plejehjem bliver Paxlovid et vigtigt ekstra skjold mod alvorlig covid-19-sygdom i efteråret og vinteren,” skrev ministeriet. 

Folketingets Finansudvalg har tidligere afsat penge til indkøb af Paxlovid og en anden coronapille kaldet Lagevrio udviklet af medicinalselskabet Merck.

På finansloven for 2022 er der afsat 400 millioner kroner til køb af de to lægemidler. Heunicke har ikke i sit tweet oplyst, hvor mange doser af Paxlovid, regeringen ønsker at indkøbe, eller hvad udgiften forventes at blive.

 

Relaterede artikler om Paxlovid

Like eller del denne artikel