Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danmark vil bruge 450 mio. på covid-19-medicin med minimal evidens

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

De to lægemidler til forebyggelse af alvorlig covid-19, som Danmark planlægger at indkøbe for knap en halv mia. kroner af, er ikke dokumenteret effektive på vaccinerede personer. Der findes med andre ord endnu ikke evidens for, hvordan lægemidlerne vil virke i størstedelen af den danske befolkning, hvor tre ud af fire er færdigvaccinerede. 

Regeringen og Folketingets nylige beslutning om at afsætte 450 mio. kroner til i løbet 2021 og 2022 at indkøbe lægemidlerne Paxlovid (PF-07321332/ritonavir) og Lagevrio (molnupiravir), hviler på et meget spinkelt fagligt grundlag. Det vurderer overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi ved Næstved Sygehus, Kenneth Jensen.

Paxlovid og Lagevrio har ifølge virksomhederne i kliniske forsøg vist sig meget meget effektive til at forebygge indlæggelse hos visse coronasmittede personer.

For eksempel viser forsøgene med Lagevrio, at kun syv procent af de covid-19-smittede, der fik den antivirale tabletbehandling senest fem dage efter konstateret smitte, blev indlagt, mens det samme var tilfældet for 14 procent af den placebobehandlede kontrolgruppe. Ingen af patienterne i Lagevriogruppen døde, men det gjorde otte i kontrolgruppen. Dermed er der fundet en halvering af risikoen for indlæggelse og en komplet reduktion af dødeligheden ved behandling med Lagevrio. 

I studierne med Paxlovid har studierne vist 89 procents reduktion i antallet af indlæggelser og generel dødelighed ved behandling med det aktive stof inden for tre dage efter registreret smitte sammenlignet med placebo. 

Foreløbig er kun Lagevrio kommet på markedet, mens Paxlovid forventes at følge efter inden for det næste halve til hele år.

Ud fra de data der indtil videre er tilgængelige, er det imidlertid uklart, hvilken effekt, man vil kunne forvente af behandlingerne i den danske befolkning. De dækker ifølge Kenneth Jensen hverken dækker den relevante målgruppe eller den danske befolkning generelt.

De data, der indtil videre er offentliggjort for de to lægemidler omfatter ikke vaccinere personer. Data for dette er på vej for Paxlovid, men foreløbig gælder den rapporterede behandlingseffekt kun for personer, der ikke er vaccineret. 

I Danmark er 76 procent af befolkningen vaccineret, og dermed er andelen af danskere, som der findes relevant videnskabelig evidens for en effekt hos, indsnævret til mindre end 25 procent, og en stor del af den mest relevante målgruppe for behandlingerne, altså personer i forhøjet risiko for alvorlig covid-19, er formentlig i gruppen af vaccinerede personer. 

“Alle højrisiko personerne er jo allerede vaccinerede. Jeg kan ihvertfald ikke forestille mig, at der er mange antivaxx’ere i den gruppe,” skriver Kenneth Jensen.

Derudover har man i forsøgene med Lagevrio, som er udviklet af virksomheden MSD, udelukket personer, hvor der var en forventning om behov for indlæggelse eller iltbehandling inden for 48 timer. Kenneth Jensen vurderer, at man dermed har ekskluderet mange af de patienter, behandlingen vil være relevant for.

“Den eneste måde fagligt at vurdere risikoen for snarlig indlæggelse, er at ekskludere de personer, som er allermest svækkede, hvilket tilfældigvis også er de personer, som den type medicin kunne og burde målrettes til. Med andre ord er det faglige grundlag ikke længere til stede, og det, der er tilbage, må være et politiske grundlag,” siger Kenneth Jensen. 

Det første indkøb af Lagevrio sker i denne uge, men Kenneth Jensen mener, at det ud fra datagrundlaget bliver svært at vurdere, hvem der skal have behandlingen.

Sundhedsstyrelsens definition af højrisiko ved covid-19 er høj alder og forekomst af flere risikofaktorer. Men studierne med Lagevrio og Paxlovid omfatter patienter fra 18 år og opefter, og de har inkluderet patienter med en enkelt risikofaktor for alvorlig covid infektion.

“Mit skøn er derfor, at jeg ikke umiddelbart kan identificere, hvem denne medicin burde forbeholdes, for prisen skal jo holdes op imod en individuel risiko, og vi har ingen viden om dens effekt på højrisiko personer,” siger Kenneth Jensen.

Endvidere skal medicinen tages, når man tester positiv for covid-19, hvilket vil sige, at man ikke behøver at være meget syg af smitten endnu. Dermed lægges der fra virksomhederne op til en meget stor målgruppe for behandlingen, men det vil ifølge Kenneth Jensen være at skyde gråspurve med kanoner, for kun en lille procentdel af befolkningen er i risiko for at blive indlagt. 

Det begrunder han med, at kun 20.954 af de 522.581 danskere, der foreløbig har været registreret smittet med covid-19, har været indlagt på grund af sygdommen. Det svarer til fire procent af de smittede, og risikoen for at dø af sygdommen har i Danmark med de restriktioner, der har været, været under en procent.  

“Potentielt lægges der op til en målgruppe for de nye behandlinger på omkring en million danskere, men ser man på de godt 500.000 danskere, der foreløbig har været smittet med covid-19, så er mindre end 3.000 døde. Det vil sige en halv procent. For langt de fleste af de ramte er covid en håndterbar sygdom ligesom influenza,” siger Kenneth Jensen. 

 

Tags: corona