Blærekræftpatienters indrapporteringer gav flere indlæggelser, men ikke bedre overlevelse

ESMO: Anvendelse af PRO (patient-reported outcomes) fra patienter med blærekræft i forskellige sygdomsstadier førte hverken til, at flere patienter fuldførte kemo- og immunterapi eller til, at overlevelsen blev bedre. Samtidig førte det til flere Indlæggelser sammenlignet med kontrolgruppen, hvor man ikke havde PRO fra.  

Sådan lyder resultaterne af det såkaldte iBLAD-studie præsenteret på ESMO 2022.

Studiets hovedforfatter Gry Assam Taarnhøj, der er hoveduddannelseslæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, vedkender, at det kan ligne skuffende resultater.

”Det havde været fedt at vise den effekt, vi håbede, det er klart. Men der har været stor patient- og lægetilslutning, hvilket har været meget opmuntrende,” siger Gry Assam Taarnhøj, inden hun skal til Paris og præsentere sit studie, hvor 80 procent af patienterne havde fuldført og 94 procent for lægerne, der var blevet opfordret til at gennemgå patientens PRO CTCAE-data ved hver klinisk konsultation.

Gry Assam Taarnhøj

Sammenlignelig overlevelse

228 blærekræftpatienter fordelt på fire danske centre var inkluderet i studiet, 76 procent af dem var mænd. Spørgeskemaer blev udsendt til patienterne med link via e-Boks og kunne tilgås via softwaresystemet Ambuflex for lægernes vedkommende. 

141 (62 procent) af patienterne havde metastatisk sygdom ved studiets begyndelse. 49 procent af patienterne, der skulle indrapportere data, gennemførte ikke behandlingen, i kontrolarmen var tallet 44 procent, mens overlevelsen var sammenlignelig i de to arme. 41 procent af patienterne i rapporteringsgruppen måtte indlægges, for kontrolarmen var det 32 procent.

Gry Assam Taarnhøj påpeger, at de ekstra indlæggelser i PRO-gruppen kan skyldes den højere symptomopmærksomhed også fra lægerne forårsaget af interventionsstudiet.

”Et øget fokus på symptomer har medført en øget symptomhåndtering i begge grupper, hvilket kan have spillet ind på det endelige resultat,” siger hun. Hun siger, at det er ”nedslående”, at et øget antal indlæggelser ikke har styrket den samlede overlevelse.

For at være i mål og kalde studiet en succes, skulle forskerne have detekteret en nedgang i behandlingsstop på 20 procentpoint, havde man besluttet blandt studiets forfattere forud.

”Det var nok at skyde lidt højt,” erkender studiets hovedforfatter. ”Og hvis vi skulle affinde os med en mindre forskel, havde det nok været nødvendigt med en større patientpopulation i studiet,” siger Gry Assam Taarnhøj.

En effekt af PRO-intervention i form af øget overlevelse for en gruppe hårdtprøvede patienter kunne ikke påvises i dette studie, da den samlede overlevelse var sammenlignelig i studiets to grupper.

En hårdt prøvet patientgruppe

Studiet har haft blærekræftpatienter som fokus, fordi onkologerne bag studiet er opmærksomme på, det er en patientgruppe med en dårlig prognose og ofte med socioøkonomiske problemer ud over deres kræftdiagnose.

”Måske kunne de hjælpes, hvis de blev mere opmærksomme på symptomer. Det har pilotstudier antydet. Det ville være fristende at indføre PRO efter studierne, der vakte stor opmærksomhed for fem år siden, men vi skal ikke indføre PRO uden at vide, der er gavn af dem for de her ofte ret svage patienter. De skal ikke belemres unødigt,” siger Gry Assam Taarnhøj.

En anden årsag til det skuffende resultat kan ifølge Gry Assam Taarnhøj være, at det var patienterne selv, der skulle reagere, når der var en besvarelse i spørgeskemaet, der burde udløse en henvendelse til kræftafdelingen.

”Det er en stor forskel på vores studie og andre PRO-undersøgelser, hvor personalet er blevet notificeret og har haft mulighed for at reagere på alarmerende svaralgoritmer i det elektroniske spørgeskema. Måske har patienter ikke selv reageret sufficient. Men vi havde ikke ressourcer til i hvert center at tilknytte en projektsygeplejerske, der skulle ringe patienterne op, når der var en ’alert’ i deres spørgeskemaer,” siger Gry Assam Taarnhøj. 

Hun tilføjer også, at det faktum, at enten immunterapi eller kemoterapi har været ordineret til patienterne, kan have mudret billedet, idet mange patienter i immunterapeutisk behandling i forvejen er genstand for en omfattende symptom- og bivirkningsovervågning.

Stadig varsom optimist

Gry Assam Taarnhøj vil gerne en anden gang måle patienternes tilfredshed. ”Interventionsgruppen har en lidt forbedret livskvalitet end i kontrolarmen og det er værd at tage med. Tidligere studier har vist, at nogle gange kan en effekt af PRO-studier først måles senere. Det være sig eksempelvis i form af øget selvopmærksomhed og selvomsorg. Der er altså også en mulighed for, at en øget livskvalitet først ville kunne ses senere end indenfor den tidsramme, vi fulgte patienterne” siger Gry Assam Taarnhøj.

Siden banebrydende PRO-resultater på tværs af kræftdiagnoser udgjorde en regulær kioskbasker på ASCO i 2017, er man på blandt andet på Rigshospitalet gået efter nogle mere afgrænsede resultater.  

”Vi skal bruge PRO der, hvor det giver mening, for eksempel i en mere afgrænset patientgruppe med mærkbar gavn af interventionen. Og det er så det, vi har prøvet med det her studie,” siger Gry Assam Taarnhøj.

Hun erklærer sig stadig som ”varsom optimist,” hvad PRO angår, da hun oplever interessen og accepten fra både lægekolleger og patienter, der også er dokumenteret i dette studie, som værende støt stigende. 

 

Relaterede artikler

Tags: esmo22

Like eller del denne artikel