Læger slår alarm: Kæmpe forskel på lungekræft-overlevelsen i regionerne

Lungekræftoverlevelsen og andelen af patienter, som har fået bortopereret kræften, varierer i høj grad fra region til region, viser en ny årsrapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG). Det er første gang i en lang periode, at man har set så store regionale forskelle inden for lungekræft.

Det får DLCG til at konkludere, at der er et alvorligt ulighedsproblem.

Den største forskel i overlevelse findes mellem Region Midtjylland og Region Sjælland. I Region Midtjylland overlever 24,2 procent fem år efter diagnosen, i Region Sjælland er det kun 17,4 procent - en forskel på 6,8 procentpoint. 

Eftersom det “svarer til en relativ forskel på nær ved 40 procent fra dårligste regionsresultat til bedste, da har vi et alvorligt ulighedsproblem, som man bør prøve at identificere årsagen til med henblik på en målrettet indsats for at eliminere det,” skriver DLCG i årsrapporten for 2021.

Dertil kommer en forskel på knap 12 procentpoint i hvor mange, som har fået bortopereret kræften – igen ligger Region Sjælland i bunden med 26,7 procent, mens Region Hovedstaden ligger i toppen 38,4 procent. 

Forklaringen er svær at finde, for selvom der er regionale forskelle i, hvor mange patienter der får stillet deres lungekræftdiagnose i et tidligt sygdomsstadium, så lader der til at være mere på spil, skriver gruppen. 

Det varierer nemlig betydeligt, hvor ofte der bliver igangsat såkaldt kurativ behandling senest 90 dage efter diagnose - altså behandling, som sigter imod at helbrede patienten. 

Standardmålet er, at mindst 90 procent af patienter med stadie I-II-sygdom skal have fået kurativ behandling senest 90 dage efter diagnose, men det mål er de færreste regioner tæt på at nå, og det kan give kræften mulighed for at sprede sig. Igen er Region Sjælland i bund, mens Region Sydjylland denne gang er tættest på målet.

Der ses “også her meget betydelige forskel fra en bedste andel på 89,3 procent, som er tæt på den fastsatte standard på 90 procent, til en laveste andel på 69,9 procent, svarende til en absolut forskel på nær ved 20 procent,” skriver DLCG i årsrapporten. 

Desuden har demografiske forskelle mellem regionerne måske også noget at sige, skriver gruppen, men det er ikke informationer, gruppen har adgang til i lungecancerregisteret. 

”Vi ved ikke, hvor problemet ligger, om det er på hospitalsniveau, hos de praktiserende læger eller hos patienterne selv – om de venter med at opsøge læge med deres symptomer. Hvor forskellen kommer ind, det ved vi reelt ikke. Men vi kan se, at der er nogle regioner, hvor det er vanskeligere at finde patienterne i tidlige stadier,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge i lungemedicin på Aarhus Universitetshospital og formand for DLCG.

DLCG vil forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag forskellene i overlevelse, siger han. 

”Vi er i gang med at lave nogle stikprøver og udarbejde en vurdering af, hvor problemet ligger. Vi ved mere om det inden for et halvt eller helt år,” siger Torben Riis Rasmussen og fortæller, at analysen muligvis bliver til en særskilt rapport. 

Et års overlevelse stagneret

Den store spredning i overlevelsesraten fra region til region rammer samtidig med, at et-årsoverlevelsen for lungekræft ser ud til at være stagneret på landsplan siden 2018. 

”Måske vi har nået et plateau. Vi er ved at komme så højt op, at det måske er vanskeligt for stigningstakten at fortsætte. Om det bliver et plateau, er svært at sige, men man kan få indtrykket af det,” siger Torben Riis Rasmussen.

”Når vi går tilbage i tiden, så kan vi se, at vi for hvert år finder en procent flere tilfælde i de kurable stadier I og II. Og nu er vi ved at være oppe på, at hver tredje lungekræfttilfælde findes i stadie I og II. For en stor del af tidlige stadier er det bifund til andre undersøgelser af f.eks. hjertet,” siger Torben Riis Rasmussen.

Bedring på en række områder

Der er også grund til optimisme, for igen ser langtidsoverlevelsen ud til at rykke frem i nogle regioner.

”For fem år siden troede vi, at vi skulle frem til 2030 for, at vi havde nået en 25 procents-femårsoverlevelse. Men det ser ud til, at vi allerede er ved at være deroppe nu for nogle regioner. På den måde går det hurtigere, end vi havde regnet med,” siger Torben Riis Rasmussen.

Én af årsagerne kan være, at flere synes at få tilbudt kurativ behandling. Samtidig er ni ud af ti patienter, der er blevet kurativt opereret, i live et år senere. Mindst fire af fem er i live efter to år, og tre af fem er i live fem år efter operation. 

”Én af baggrundene for de gode resultater efter operativ behandling er selvfølgelig en grundig udredning, som fører frem til en korrekt stadievurdering, således at den efterfølgende behandling baseres på et korrekt og realistisk grundlag,” skriver DLCG.

Gruppen fortsætter:

”Her præsterer de udredende afdelinger stabilt godt med på landsplan næsten 95 procent overensstemmelse mellem den kliniske stadievurdering og den efterfølgende operative/patologiske stadievurdering. Der har samtidig gennem de seneste 6 år været en stadieindberetningskomplethed på over 95 procent og for de seneste 2 år på 98 procent.” 

”Det betyder også, at vi nu med bedre sikkerhed kan sige, at andelen af patienter i tidligt/lavt stadie er jævnt stigende, mens andelen i højt stadie er faldende,” skriver DLCG.