Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk gigantstudie genoplives

Inter99 indrullerede mere end 6000 danskere i en folkesundhedsundersøgelse for mere end 20 år siden - undersøgelsen er opkaldt efter året, den gik i gang. Nu bliver de samme personer indkaldt igen til de samme og lidt ekstra undersøgelser, skriver Bispebjerg Hospital.

”Studiet giver os muligheder for at finde årsager til sygdomme i den generelle befolkning - bl.a. ved at sammenligne data fra 1999 med data fra nu,” siger Line Lund Kårhus, sektionschef i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som er med til at køre Inter99-undersøgelserne. Det foregår i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Metabolismecenteret på Københavns Universitet og Rigshospitalet Glostrup, hvor testene finder sted.

Forsøgspersonerne fik i slutningen af 90’erne målt blodtryk, EKG, iltoptag og puls. De fik foretaget blodprøver, gennemgik fysiske tests og udfyldte spørgeskemaer om livsstil. Det gør de også nu – samtidig med de får vurderet karstivhed og skannet øjne og lever i nye maskiner.

Det er langt fra alle 6000 forsøgspersoner, der bliver testet igen.

Efter 20 år er en del af de ældre døde eller blevet for syge. Desuden er det selvfølgelig frivilligt at deltage.

”Men 3000 deltagere er stadig rigtig meget data, som vi – og andre – kan bruge til videre forskning. Vi har fokus på kardiometabolisk helbred, men vi ser samtidig vores data som en forskningsplatform med mange muligheder,” siger Line Lund Kårhus.

Det tager mellem to og tre timer at teste hver person til bunds. Med tusindvis af forsøgspersoner vil det således tage flere år at gennemføre hele undersøgelsen.

Et af verdens største studier af sin slags

Inter99-undersøgelsen er den største danske lodtrækningsundersøgelse, og én af de største i verden, der har undersøgt effekten af helbredsscreening efterfulgt af rådgivning/støtte til sundere livsstil, skriver Region Hovedstaden.

Studiet fandt ingen tendens til, at den gruppe, der fik tilbudt helbredsscreening og rådgivning i sund livsstil, havde lavere forekomst af blodpropper i hjertet eller hjernen eller lavere dødelighed efter 10 år.

Sundhedspersonale skal dog fortsat benytte enhver oplagt lejlighed til at tale sund livsstil med deres patienter, forlyder det i opsummeringen af studiet. Der er god evidens for dette, specielt hvad angår rygning. Resultaterne blev publiceret i 2014 i British Medical Journal.

Del artikler