”Som lungemedicinere observerer vi, at når patienterne får lavet kirurgi på øvre luftveje (mod næsepolypper) taber de kontrol over lungesygdommen. Afvisningen går med andre ord også udover vores patienter," siger Ulla Møller Weinreich, der er formand for Dansk Lungemedicinsk selskab.

Lungemedicinere bakker op om øre-næse-halslæger efter kontroversiel afgørelse

Det vakte harme blandt øre-næse-halslæger, da Medicinrådet afviste at godkende biologisk behandling til patienter med kronisk bihulebetændelse (kronisk rhinosinuitis), da samme behandling er godkendt til astma-patienter. Nu bakker lungemedicinerne op om kritikken.

Det er ikke deres patienter – for deres patienter har allerede adgang til behandlingen. Alligevel bakker lungemedicinerne op om øre-næse-halslægernes kritik af, at Medicinrådet 23. marts afviste behandlingen Dupixent (dupilumab) til kronisk bihulebetændelse med næsepolypper. En behandling, der er godkendt til astma og patienter med atopisk eksem.

Overlæge ved Nordsjællands Hospitals øre-næse-halskirurgiske afdeling, Grethe Samuelsen, sagde efter afvisningen til Sundhedspolitisk Tidsskrift: ”Alle danske rhinologer (øre-næse-halslæger, red.) er dybt rystede over denne beslutning. Vi forstår det ikke, og vi synes, det er så synd for denne patientgruppe. Når man endelig kunne give dem en behandling, der behandler deres grundlæggende sygdom, undlader man at gøre det.” 

Forundrede lungemedicinere

Ulla Møller Weinreich er formand for Dansk Lungemedicinsk selskab. Hun fortæller, at lungemedicinerne også er ’forundrede’ over situationen.

”Vi synes jo, at der er en betydelig evidens for, at behandlingen kan være effektiv. Det er en lidt pudsig beslutning. Hvad der gør forskellen til astmapatienter, det kan jeg godt undre mig over.”

Medicinrådet fastslår faktisk også, at Dupixent (dupilumab) virker til patienter med kronisk rhinosinuitis, men man afviser at godkende til patientgruppen med hensyn til, at prisen er høj. 

"Medicinrådet vurderer, at sundhedsvæsenets omkostninger til lægemidlet vil være for store i forhold til effekten," hedder det i begrundelsen. Behandlingen koster omkring 10.000 kroner om måneden pr. patient.

Ikke dyrt i praksis

Imidlertid mener en række læger, at man skal se behandlingen som en investering, siden patientgruppen kan blive invalideret uden biologisk behandling. Og som minimum skal patienterne igennem en række dyre operationer.

”Det er ikke nødvendigvis så dyrt, som det kunne se ud som om ved første øjekast,” sagde Kasper Aanæs til Medicinsk Tidsskrift 29. marts. Han uddybede: ”Siden man forventer, at medicinen hjælper den enkelte patient, vil samfundet spare patienten for en lang række tabte arbejdsdage, sygedage, bookede operationer, tabt livskvalitet etc.”

Det er en udlægning, som Ulla Møller Weinreich er enig i.

”Det er jo en bekostelig medicin, og selvfølgelig skal vi sikre, at vi ikke kan behandle på anden vis. Men det skal med i ligningen, at svært ramte patienter med næsepolypper og kronisk rhinosinuitis typisk må have adskillige kirurgiske tilbud (for at fjerne polypper, red.) – og de operationer koster jo. Dvs. hvis det er den kirurgiske mulighed, der ligger til grund for at afvise de biologiske behandlinger, ja... så passer det ikke så godt i ligningen,” siger Ulla Møller Weinreich.

Hun mener, at man bør gøre sig fri af kassetænkning i denne sammenhæng.

”Der nogen pengekasser, som ikke rigtig taler sammen her. Vi kan jo se patienter, som har så store påvirkninger af det her, at de har fravær fra arbejde etc. Man må med andre ord se en helhedssammenhæng. Det er jo rigtigt, at vi får flere og flere behandlingsmuligheder tilgængelige, og det koster. Men i dette tilfælde kan man se en meget stor symptombyrde, der kan være svært belastende for patienten med næsepolypper,” siger hun.

Ulla Møller Weinreich understreger, at de ofte mange operationer, der kommer i stedet for den afviste biologiske behandling, ikke kun har en pris i kroner og ører. ”Som lungemedicinere observerer vi, at når patienterne får lavet kirurgi på øvre luftveje (mod næsepolypper, red.) taber de kontrol over lungesygdommen. Afvisningen går med andre ord også udover vores patienter.”

Faggrupper vil samarbejde

Lungemedicinerne opfatter faktisk næsepolypper og kronisk bihulebetændelse som nogle af de hyppigste komorbiditeter, de møder, fortæller Ulla Møller Weinreich.

”Det er en gammel sandhed, at kan man ikke få kontrol i næsen, kan man heller ikke få kontrol i lungerne, og her skal man forstå ’post nasal drip’. Populært sagt - hvis næsen kan drøvle forud, kan den også drøvle bagud. Det hænger sammen, og det er med andre ord ikke et nyt samarbejde, vi ser mellem øre-næse-halslæger og lungemedicinere. Vi har brugt hinanden meget i mange år,” siger hun.

Ulla Møller Weinreich mener, at lungemedicinere og øre-næse-halslæger nu må samarbejde om at få de biologiske behandlinger ud til patienter med næsepolypper på sigt.

”Vi må rykke tættere sammen i bussen og finde andre måder at vise, at det her er altså noget, vi mener. Vi havde set frem til yderligere samarbejdsrelationer i den sammenhæng, men nu skal vi samarbejde om at tale patienternes sag. Vi mener stadig, at denne behandling har sin plads, og vi mener absolut, at den er økonomisk rentabel,” siger hun.

 

 

Fakta: Europæiske retningslinjer 

EPOS 2020 er de nyeste europæiske retningslinjer for bl.a. behandling af næsepolypper.

Ifølge retningslinjerne hersker der ikke længere tvivl om, at den biologiske medicin har en ny og for mange afgørende rolle i behandlingen af svære tilfælde af næsepolypper. 

Derfor anbefaler EMA biologisk behandling i svære tilfælde. Dog afhængig af den individuelle situation – operation kan f.eks. stadig være nok for mange.

 

Fakta: Biologiske behandlinger

Kronisk rhinosinuitis er en tilstand med kronisk inflammation i næse og bihuler og kan være med eller uden nasal polypose (næsepolypper).

Det er en tilstand, der særligt med næsepolypper kan føre til tab af lugtesans og i sjældnere tilfælde smagssans, mens mange slet ikke kan trække vejret igennem næsen pga. voksende polypper. 

Inden for astma og næsepolypper har man en lille håndfuld signalveje, der er overaktive (langt hen ad vejen de samme signal veje). 

De biologiske behandlinger rammer de specifikke signalveje, hvilket man kan gøre ved en lang række forskellige sygdomme. 

De biologiske behandlinger, der findes til behandling af næsepolypper, har længe været godkendt til astma og atopisk eksem i Danmark. Derfor kan man faktisk allerede se, hvordan de virker på næsepolypper, da mange med astma har polypper. Og det virker.

 

Relaterede artikler

 

Like eller del denne artikel