Sundhedspolitisk Tidsskrift

Psykologer og læger: Sådan hjælper vi hurtigere og bedre danskere med ondt i psyken

Som Sundhedsprofilen 2021 viste 10. marts, har danskerne stigende problemer med stress, angst, depression og ensomhed. Nu kommer psykologer og læger i et fælles udspil med fem forslag til, hvordan det nære sundhedsvæsen bedre kan tage hånd om patienter med nyopstået psykisk lidelse.

”Når en borger rammes af en psykisk lidelse, er det vigtigt hurtigt at få afdækket årsagen og få initieret en relevant behandling. Hurtig behandling forebygger, at lidelsen forværres eller bliver kronisk. Ved hurtig behandling reduceres sandsynligheden for, at borgerens lidelse udvikler sig på en måde, hvor det bliver nødvendigt med behandling i sygehuspsykiatrien,” siger næstformand i Praktiserende Læger Organisation (PLO), Mireille Lacroix.

Den nye undersøgelse af danskernes helbred, Sundhedsprofilen 2021, som er udarbejdet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed og udgives af Sundhedsstyrelsen, har netop vist, at der er et kæmpe behov for hurtig behandling af danskere, som får ondt i psyken.

19,9 procent af danske kvinder har en lav score på den mentale helbredsskala, og 14,9 procent af de danske mænd har det. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år. Her har mere end hver tredje ondt i psyken. Stigningen for de unge kvinder i dårligt, mentalt helbred er steget 18,5 procentpoint i perioden 2010 til 2021, heraf med 10,6 procentpoint alene mellem 2017 og 2021.

Dansk Psykolog Forening, Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har udarbejdet et katalog med fem forslag til, hvordan det nære sundhedsvæsen bedre kan tage hånd om patienter med nyopstået psykisk lidelse. Formålet med udspillet er, at borgere i Danmark kan blive hurtigere udredt og behandlet, når psykiske symptomer opstår.

Helt konkret foreslår de tre organisationer, at der skal indføres krisesamtaler i almen praksis, at henvisningskriterierne for psykologbehandling ændres, og at patienter i hele landet med kort varsel skal kunne henvises til en vurderingssamtale hos en praktiserende psykiater.

”Kontakten til disse patienter kræver konsultationer af længere varighed i almen praksis, og vores forslag om krisesamtaler vil medvirke til at sikre en hurtig behandlingsindsats for patienter med nyopstået psykisk lidelse, ” siger Mireille Lacroix.

Et af forslagene går på at ændre henvisningskriterierne til psykologbehandling, så borgerne kan komme til psykologbehandling, når lægen vurderer, at der er behov, og når borgeren har nedsat funktionsniveau - og ikke afhængig af de bagvedliggende årsager, siger fungerende formand i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden.

”Vi vil gøre op med de nuværende henvisningskrav, som er bureaukratiske og forældede. I dag skal man så at sige fejle det rigtige for at få hjælp. Det afgørende for at få en henvisning bør ikke være, om man har været udsat for den ene eller anden påvirkning, men derimod sygdommens alvor, og hvordan den påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Og det sikrer vi med vores forslag,” siger Dea Seidenfaden.

FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier, peger på, at de tre organisationer i udspillet lægger op til at udbrede en ordning til hele landet, hvor de praktiserende læger kan henvise patienter med nyopdaget psykisk lidelse til en omfattende vurderingssamtale i psykiatrisk speciallægepraksis inden for to uger.

”VIVE har dokumenteret, at ordningen, som allerede fungerer i de tre jyske regioner, er til stor fordel for både patienter, almen praksis og for samfundsøkonomien. De patienter, som modtager denne vurderingssamtale, har efterfølgende et langt mindre træk på sygehuspsykiatrien end patienter i kontrolgruppen. En udbredelse på landsplan vil derfor være med til at lette presset på sygehuspsykiatrien, fordi færre patienter får behov for at blive henvist dertil,” siger formanden for FAPS.

Lægerne og psykologerne peger på, at længerevarende psykisk lidelse er en af de almindeligste årsager til, at borgere mister deres tilknytning til uddannelse, job og hverdagens fællesskaber. Hurtig behandling kan bidrage til, at borgeren har mindre risiko for at miste tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

Endelig peges der i udspillet på, at hvis vi for alvor vil sikre, at borgerne kan udredes for nyopdaget psykisk lidelse i det nære sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at regionerne opruster med flere alment praktiserende læger, flere psykologer og flere praktiserende psykiatere.

 

 

Fakta: Forslag til indsatser i det nære sundhedsvæsen

1. Krisesamtaler i almen praksis
2. Bedre udnyttelse af psykologkapaciteten ved ændrede henvisningskriterier, så der kan henvises på et behovskriterium, når borgeren har nedsat funktionsniveau
3. Bedre samarbejde mellem psykologer og almen praksis gennem en ændring af psykologbekendtgørelsen 4. Adgang til hurtig vurdering hos praktiserende psykiater bør gøres landsdækkende
5. Større kapacitet og bedre geografisk fordeling af aktører i det nære sundhedsvæsen, hvilket vil sige flere praktiserende læger, flere praktiserende psykiatere og flere psykologipraksis i de områder, hvor borgeren har langt til et sundhedstilbud

 

 

Tags: almen praksis, praksis

Like eller del denne artikel