“Der er ingen tvivl om, at i takt med at vi bliver bedre til at spotte symptomer på ADHD allerede i barndommen eller ungdommen, vil vi se færre voksne med ADHD-problemer. Men lige nu er der heller ingen tvivl om, at vi har en kæmpe mængde af voksne med ADHD, som ikke er blevet diagnosticeret," siger Jakob Ørberg.

Børne- og ungdomspsykiater: Sådan kan vi hjælpe flere børn med ADHD

Når politikerne skal til at forhandle en 10-årig psykiatriplan på plads, har overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Jakob Ørnberg, især ét stort ønske: Opgrader PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en kommunal rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og dagtilbud samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge fra 0-17 år.

“Hvis Børne og Ungdomspsykiatrien blev tilført flere penge, ville jeg helt klart bruge dem på at skabe et bedre PPR. Udgangspunktet for en vellykket behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien er jo både psykologisk, pædagogisk og social. Og det er ikke noget der kan styres fra et ambulatorium, men noget som skal foregå ude i virkeligheden, hvor barnet er,” siger Jakob Ørnberg, der er tilknyttet PP Clinic og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland.

Som eksempel nævner han, at det jo ikke hjælper et barn med ADHD at få noget medicin, hvis virkeligheden er, at barnet til daglig sidder i en klasse med 30 elever, skiftende vikarer, dobbelttimer og masser af gruppearbejde.  

Jakob Ørnberg noterer sig, at visse eksperter for nylig foreslog specialenheder i kommunerne målrettet børn og unge med ADHD. Men som han ser det, har vi institutioner nok. En bedre løsning er for ham altså at opgradere PPR og opkvalificere medarbejderne her:

“De er tæt på børnene i dagligdagen. Og havde de flere ressourcer til at holde øje med børnene, screene dem og sætte hurtigere ind med konkrete indsatser, ville vi komme rigtig langt.”

Psykiaterne rejser rundt og rådgiver

Når han peger på PPR som det centrale element i behandlingen af ikke bare ADHD, men alle andre psykiske lidelser blandt børn og unge, skyldes det også den succes, som man i Region Nordjylland  har haft med et satspuljeprojekt, som nu er gjort permanent. Det startede for fem-seks år siden, da man fik penge til at etablere en fremskudt funktion med udgangspunkt i Børne- og Ungdomspsykiatrien, baseret på ideen om at styrke den tværsektorielle indsats. Projektet indebærer, at specialister fra Børne- og Ungdomspsykiatrien yder konsulentbistand over for de kommunale faglige aktører, og sammen med dem koordinerer indsatsen over for det enkelte barn ud fra et børne- og ungdomspsykiatrisk perspektiv. Specialisterne, som typisk er psykiatere, rådgiver, superviserer og uddanner de kommunale aktører, ligesom kommunerne kan anmode dem om sparring og viden, når de sidder med nogle tunge sager. 

“Det har vist sig at være enormt udbytterigt og har også opkvalificeret dem i PPR rigtig meget, sådan at de er blevet hurtigere til at opdage, når der er brug for handling over for et bestemt barn. Før var man mere tilbøjelig til at sige ‘vi ser tiden an’, men nu reagerer de hurtigt, hvis de fornemmer, at der måske er autisme eller ADHD på spil. På den måde sikrer vi mindst mulig indgriben, og sikrer at den sker i nærmiljøet, men også at vi får de børn, der har behov for mere, henvist til udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien i rette tid,” fortæller Jakob Ørnberg.

Charter for fælles handling

Han er en af eksperterne bag et netop offentliggjort charter med konkrete forslag til initiativer, der kan løfte ADHD-området. Formålet med charteret er at opfordre til fælles handling, der kan forbedre ikke bare forløbet, men hele livssituationen for voksne med ADHD. Charteret skal desuden anskueliggøre behovet og gevinsten ved en helhedsplan for området.

Anbefalingerne i charteret omhandler struktur, uddannelse og behandling, hvor det overordnede budskab er, at der er evidens for, at rettidig opsporing og behandling kan gøre en markant forskel for personer med ADHD og på samme tid reducere de samfundsmæssige omkostninger. Ifølge en en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed koster ubehandlede voksne med ADHD samlet set samfundet op mod tre milliarder kroner om året.

“Der er ingen tvivl om, at i takt med at vi bliver bedre til at spotte symptomer på ADHD allerede i barndommen eller ungdommen, vil vi se færre voksne med ADHD-problemer. Men lige nu er der heller ingen tvivl om, at vi har en kæmpe mængde af voksne med ADHD, som ikke er blevet diagnosticeret. Især ser vi mange blandt kriminelle og misbrugere. Og derfor er det mest presserende behov på voksenområdet målrettet at sætte ind med opsporing og behandling i disse grupper,” lyder det fra Jakob Ørnberg, der gerne ser indførelse af fast screening for ADHD i de danske fængsler.

Desuden peger han på en opkvalificering af almen praksis og tildeling af ADHD-sygeplejersker, der kender patienterne og kan følge op.

“De steder, hvor vi i almen praksis ser dygtige sygeplejersker med stort kendskab til psykiatrien fungerer det eminent, da de er bedre til at tage sig af psykiatria-minor end lægerne og er i stand til at hjælpe meget bredt. Så det er helt klart også et vigtigt indsatsområde,” påpeger han.

 

 

FAKTA

- det siger Sundhedsstyrelsens udkast til en 10-års plan for psykiatrien om ADHD    

  • Indsatsen til børn og unge med psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse er mangelfuld, og for mange udredes for sent for særligt udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. Der er behov for en styrket opsporing.
  • Hos børn og unge er der især sket en markant stigning i forekomsten af adfærds- og følelses- mæssige forstyrrelser, som fx ADHD. Der ses også blandt voksne en stigende forekomst af adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser.
  • Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser er den hyppigste psykiatriske sygdomsgruppe blandt børn og unge. Her er det særligt ADHD, som er den hyppigste psykiske lidelse, med en aktuelt estimeret forekomst på 3,6 pct.
  • Behandlingen af børn og unge med ADHD repræsenterer den største udgift efterfulgt af udviklingsforstyrrelser såsom autisme og Aspergers syndrom.
  • Børne- og ungdomspsykiatrien angiver, at de ofte får henvist børnene for sent fx ved udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, hvor en tidlig psykiatrisk udredning og behandling er afgørende for at undgå fx udvikling af andre svære psykiske lidelser.
Like eller del denne artikel