Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overvægt forbundet med øget sclerose-aktivitet

Patienter med multipel sclerose (MS), der er overvægtige ved sygdomsdebuten, har øget risiko for hurtig forværring og øget attak-aktivitet. Overvægten har dog ingen indflydelse på andre MS-relaterede udfald, og det overordnede billede sløres til en vis grad af patienternes rygestatus, viser studie.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

{slider title="Sundhedspolitisk Tidsskrift" class="orange"}

{slider title="Propatienter" class="blue"}

{/sliders}

Forebyggelse og behandling af overvægt kan måske mildne sygdomsforløbet for visse MS-patienter. Det antyder et internationalt studie under ledelse af epidemiologen Kassandra Munger fra Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA, som blev publiceret netop er publiceret i Multiple Sclerosis Journal. 

Overvægt i barn- eller ungdommen er i flere undersøgelser associeret med en øget risiko for at udvikle MS, men den indbyrdes relation er kun dårligt belyst. I det nye studie har forskerne studeret sammenhængen mellem BMI hos patienter, når de blev diagnosticeret med klinisk isoleret syndrom (CIS) - som er inflammatorisk demyelinisering i centralnervesystemet og ofte anses som det første kliniske stadie af MS - og det eventuelle videre forløb af MS.

Studiet omfattede 468 patienter fra det kliniske forsøg BENEFIT, der var diagnosticeret med CIS, og hvor der forelå en formodning om, at det kunne udvikle sig til MS. Blandt deltagerne var 32,5 procent meget overvægtige (BMI ≥ 30), 27,0 procent var overvægtige (BMI = 25-30), mens 22,0 procent var normalvægtige (BMI = 18,5-25), og 18,0 procent var undervægtige (BMI < 18). Andelen af rygere var svagt stigende fra lav BMI (29,6 procent) til højt BMI (35,8 procent).

I justerede analyser gav overvægt en forøget risiko for forværring på 39 procent i forhold til normalvægtige. Undervægtige og overvægtige havde en forøget risiko på henholdsvis syv procent og 11 procent. Analyseret for rygerstatus havde overvægtige ikke-rygere 65 procent øget risiko end normalvægtige ikke-rygere.

I justerede analyser havde overvægtige patienter 53 procent flere attakker end normalvægtige. Overvægtige havde 12 procent flere attakker, mens undervægtige havde 29 procent færre attakker.

Der var ingen sammenhæng mellem BMI og progression af MS målt som forværring af expanded disability status scale. Der var heller ingen signifikant sammenhæng mellem BMI og volumen af læsioner i hjernen eller ændring af hjernevolumen. Analyseret for rygerstatus var der dog en signifikant tendens til reduktion af hjernevolumen hos overvægtige rygere i forhold til normalvægtige rygere.

Forskerne konkluderer, at overvægt er associeret med øget progression fra CIS til MS og øget MS-aktivitet, samt at overvægtige rygere har øget risiko for hjerneatrofi. De foreslår, at forebyggelse eller behandling af overvægt kan være gavnlig for patienter med MS.

 

Tags: overvægt