Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

S-ordfører: Vi har råd til at forebygge overvægt

Vi ser problemet vokse. Vi kender konsekvenserne. Det er på tide at få vendt udviklingen i overvægt blandt danskerne, mener sundhedsordfører for socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen.

{snippet tunge}

Han ønsker en mere ensartet og målrettet indsats over hele landet. Der skal sættes ind hos kommunerne, i regionerne, hos den praktiserende læge osv.

”Hvis vi virkelig forstod, hvad sygdom og stigmatisering gør ved mennesker, ville den politiske vilje til at gøre noget ved overvægt også være meget større,” siger han.

Men denne forståelse mangler, og gennem mange år er flere og flere børn, unge og voksne blevet større og større, på verdensplan og i Danmark.

Herhjemme er det over halvdelen af befolkningen, der vejer for meget, og flere end hver syvende, der er svært overvægtige. Og ifølge professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed, Kim Overvad, er det ikke dokumentation, der mangler.

”Et utal af undersøgelser understreger igen og igen, at overvægten medfører øget sygelighed og dødelighed. Antallet af mennesker med type 2-diabetes eksploderer mellem hænderne på os. Det er et kæmpeproblem. Vi ved det, men vi ikke gør nok ved det,” siger han.

Flemming Møller Mortensen er enig. Der er behov for politisk handling på den viden, vi har.

”Vi skal have vendt den skude, og der er meget, vi kan og skal gøre anderledes,” siger han.

Skal vi bare tage os sammen?

Ingen er længere i tvivl om problemets omfang. Hvordan opgaven skal gribes an, står til gengæld mere tåget. Er der brug for et paradigmeskifte, hvor svær overvægt anerkendes og behandles som en hormonbetinget kronisk sygdom, som bl.a. ophavsmanden til Holbækmodellen, professor Jens-Christian Holm, mener? Skal der etableres regionale fedmecentre, som Adipositasforeningen ønsker sig? Eller skal de tykke danskere bare tage sig sammen, spise noget mindre og bevæge sig noget mere, som 85 procent af de adspurgte danskere gav udtryk for i en megafonmåling fra foråret 2017?

Ifølge Flemming Møller Mortensen skal de handlemuligheder, der findes, tages i brug.

”Det er ikke den enkeltes eget problem, men et samfundsansvar at tackle problemet,” siger han. Vi skal  lytte til sundhedsforskerne, bruge de behandlingsmuligheder, der findes og lægge en målrettet forebyggelsesstrategi,” siger han. 

Begrænsede handlemuligheder skal udnyttes

Medicinsk behandling af overvægt har kun effekt, så længe medicinen tages. Der forskes lige nu intenst over hele verden i, om tarmbakterier kan være en af fremtidens nøgler til at komme overvægten til livs. Der er dog stadig en del kortlægning af tarmbakteriers virke at gøre, før de kan blive en systematisk behandlingsmulighed.

Det har indtil videre efterladt scenen til kirurgi i form af f.eks. gastrisk bypassoperationer, der effektivt og med det samme kan hjælpe voksne, som er svært overvægtige, og helt fjerne deres diabetes. Men kniven er ikke noget, man lige griber til. Tværtimod. I 2010 medførte politiske prioriteringer nye kriterier for fedmeoperationer, som betød, at antallet af operationer faldt fra 4.334 om året til omkring  600 i dag.

I juni 2017 kom sundhedsstyrelsen dog med nye retningslinjer, som anbefaler, at flere og yngre overvægtige med et lavere BMI tilbydes kirurgi.

”Det er helt oplagt at lytte til sundhedsstyrelsen,” siger Flemming Møller Mortensen.

”Fedmekirurgi er lige nu det bedste bud på et varigt vægttab og nedbringelse af diabetes hos svært overvægtige.”

Livsstilsændringer er et samfundsansvar

Forskerne er enige om, at livsstilsændringer også er en central del af en behandlingsstrategi i forhold til overvægtige. Men det er sværere, end det lige lyder, at lægge livsstilen om. Det kan de mange overvægtige, der har prøvet alskens slankekure skrive under på. Som regel er resultatet af en kur, at personen efterfølgende tager det samme eller mere på, end han eller hun tabte.

Rapporten ”Skal overvægtige tabe sig?” fra Vidensråd for Forebyggelse 2013, som professor Kim Overvad var medforfatter til, viste desuden overraskende, at let overvægtige personer, der tabte sig, i gennemsnit havde en dødelighed, der var ca. 15 procent højere end en tilsvarende kontrolgruppe, der ikke tabte sig. Der var ikke oplysninger om, hvordan vægttabet blev opnået, men rapporten konkluderede i overensstemmelse med ovenstående, at fokus på livsstil i form af sunde kostvaner og fysisk aktivitet var vejen frem.

”Vi ved, at livsstilsændringer virker, men det er et fælles ansvar,” siger Kim Overvad.

”Vi må tage alle argumenter i brug, trække i alle trådene på en gang. Ønsker vi, at børn rører sig mere ved f.eks. at cykle til skole, jamen, så må vi eksempelvis etablere trafiksikre skoleveje.”

Invaliderende stigmatisering

Stigmatiseringen af overvægtige er et andet stort problem, der blokerer for en løsning i en stadigt tungere befolkning. Både generelt og blandt fagpersonale lever holdningen, at overvægt er selvforskyldt og derfor et personligt problem. Som Jens-Christian Holm siger, forbinder mange både almindelige mennesker og fagpersoner stadig overvægt med gammeltestamentlige dødssynder.

”Overvægt skyldes ikke frådseri og grådighed,” slår han fast.

”Det er en sygdom, præcis som f.eks. brystkræft er det. Og når læger og sundhedsmyndigheder anerkender det, kan vi gøre noget ved problemet.”

I Adipositasforeningen oplever man også ofte, at svært overvægtige skal overvinde stigmatiseringen for at få relevant hjælp.

”Men det hjælper ingen, at lægen råder en patient, der vejer 200 kilo til at gå hjem og spise noget mindre og  bevæge sig noget mere, og så ellers komme tilbage, når overvægten har udløst en livsstilssygdom,” siger formand for foreningen, Per Nielsen.

”Der er brug for en langsigtet, bredspektret behandling, gerne organiseret i regionale fedmecentre.”

Manglende interesse for forebyggelse

Selvom der er er uenighed om årsagen til, at så mange danskere er overvægtige, kan alle blive enige om, at det er fornuftigt at styrke forebyggelsen. Men også den politiske opbakning til forebyggelse svinger med skiftende regeringer. Overvægt er ikke et pludseligt opstået problem, og den socialdemokratiskledede regering lancerede i 2014 en sundhedsplan, hvor et af målene var at forebygge, at børn blev overvægtige. I 2014 og 2015 blev der i alt afsat en lille milliard til at styrke kommunernes generelle forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Men for det første har indsatsen været for spredt, for det andet har den nuværende regering ikke fulgt den op.

”Det vil være synd at sige, at regeringen interesserer sig for forebyggelse,” siger Flemming Møller Mortensen.

”Den har ingen forebyggelsesstrategi i sit regeringsgrundlag og har rullet den tidligere beslutning om forebyggelsestiltag og sundhedstjek til særligt udsatte grupper i samfundet tilbage.”  

Vi er rige, selvfølgelig har vi råd

Uanset hvilket paradigme, man hylder, vil mere forebyggelse og målrettet behandling koste. Men det koster omvendt også at gøre ingenting. De omkostningerne til behandling og i form af produktionstab, der er forbundet med overvægt, beløber sig til ca. 18 milliarder, og som samfund har vi ifølge Flemming Møller Mortensen et ansvar for de borgere, det handler om.

”Det menneskelige er det vigtigste,” siger han.

”Danmark er et af de rigeste lande i verden. Selvfølgelig har vi råd til at prioritere, at vores børn og unge ikke bliver overvægtige, og at svært overvægtige voksne kan få den behandling, vi ved virker. Jeg plejer at sige, at ingen børn vælger at blive overvægtige. Det vil altid være de voksnes ansvar, at de ikke bliver det. Vi skal benytte os af de resultater, vi har fra f.eks. Holbækmodellen og også bruge dem i forhold til de overvægtige voksne. Og vi skal drøfte, hvordan vi sikrer en mere ensartet og målrettet indsats i kommunerne, regionerne, hos den praktiserende læge, sundhedsplejersken samt blandt alle de voksne, der har med børn og unge at gøre i det daglige.”

 


FAKTA

Holbækmodellen – tre hjørnesten

Enhedens multidisciplinære behandling er baseret på 3 hjørnesten:

  1. Svær overvægt forstås, prioriteres og behandles som en kronisk sygdom
  2. Forståelsen af fedtmassens neuroendokrinologiske regulationssystem medfører at behandleren forstår, at patientens krop aktivt stræber efter at bevare og forsvare fedtmassen, hvilket giver yderst vigtige forståelser i daglig klinisk praksis af svær overvægt og dets udvikling, tilstedeværelse, behandling og relapse.
  3. Enheden har udviklet en helt ny pædagogik, der på mange måder går direkte imod standard sundhedspædagogisk selvforståelse og går direkte imod metoderne; ”Den motiverende samtale”, ”Du bestemmer” og ”Små skridt”. Den nye pædagogik er evalueret til at bidrage med selvidentifikation og værende autentisk, hvilke giver patienten mulighed for at tage behandlingen til sig forstået som styring til selvstyring eller omsorg til egenomsorg.

- Kilde: Lægemagasinet 2: Behandling af børn og unge med svær overvægt. Det nye paradigme

 

Adipositasforeningen

Adipositasforeningen blev startet i 1999 og har i dag ca. 400 medlemmer. Foreningen arbejder med at forbedre forhold og behandlingsmuligheder for overvægtige danskere. I oktober 2017 vedtog foreningen en ny strategi for arbejdet, som blandt andet sigter efter, at:

  • få anerkendt svær overvægt som en kronisk sygdom hos sundhedsmyndigheder og lægeforeningen.
  • etablere et patientråd, sammensat af patienter, der er svært overvægtige og derigennem skabe mere synlighed om mennesker med overvægt
  • understøtte forskning og sundhedsfagligt personale med patientens stemme
  • oprettelse af behandlingscentre i de store byer i Danmark

 

Et toårigt patientforløb

Ifølge Adipositasforeningen kan et 2 års patientforløb på et af de behandlingscentre, foreningen gerne ser etableret f.eks. bestå af:

  • Undervisning omkring kostsammensætning/madlavning
  • Undervisning omkring fysisk aktivitet og effekt på et godt helbred
  • Psykologisk behandling
  • Medicinsk behandling
  • Kirurgisk behandling

- Kilde: Landsforeningen for Overvægtige. Adipositasforeningen. Strategi 2020. 3. oktober 2017

 

Det mener danskerne

1000 mennesker blev spurgt om, hvem der bærer ansvaret for, at mennesker bliver svært overvægtige. Svarene fordelte sig således:

  • 82 procent: Overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar.
  • 4 procent: Overvægt er først og fremmest familie og venners ansvar.
  • 7 procent: Overvægt er først og fremmest samfundets ansvar.
  • 6 procent: Ved ikke.

Megafon-målingen for Tv2 og Politiken gennemført som en web-måling i perioden 28.-29. marts 2017. 1.085 respondenter har medvirket i undersøgelsen.

 

Tags: flemming møller mortensen, overvægt, Jens-Christian Holm, Kim Overvad, Adipositasforeningen

Del artikler