Kæmpe ændring af danskernes kost- og skærmvaner

Det blev til mange flere søde sager, meget mere skærmtid og meget mindre motion, efter at fitnesscentre og idrætsklubber lukkede ned i marts 2020, og skole og arbejde for mange danskere flyttede ind i privaten. Det fastslår ny, stor undersøgelse fra DTU.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

DTU Fødevareinstituttets Corona-kostundersøgelse er den første danske undersøgelse, der har målt på hele kosten og fysisk aktivitet for den samme gruppe personer. Dataindsamlingen fandt sted i marts-april 2020 under den første covid-19 bølge, og i analysen indgår svar fra 1.226 danskere i alderen 18-65 år, som ligner baggrundsbefolkningen.

Og undersøgelsen viser, at de søde sager og skærmforbruget eksploderede. Voksne danskeres kost under coronanedlukningen i foråret 2020 indeholdt i gennemsnit 40 procent flere søde sager og markant flere søde drikke, end hvad den indeholdt i den seneste nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA). Samtidig har voksne danskere i perioden brugt betydeligt flere timer foran skærmen i fritiden.

Resultaterne bakkes op af deltagernes egne selvoplevede kost- og aktivitetsvaner. Under forårets ændrede hverdag oplevede 23 procent af de adspurgte, at de spiste mere end vanligt, 21 procent oplevede, at de spiste mere slik og chokolade, og 14 procent spiste mere kage end normalt.

Resultaterne underbygges af data fra COOP: Salget af slik, chokolade og sodavand såvel som centrale ingredienser til kagebagning (f.eks. mel og sukker) var markant højere i marts-april 2020 sammenlignet med samme periode året før.

Sociale forskelle forstærker

Forskerne på DTU Fødevareinstituttet har også undersøgt deltagernes kost- og aktivitetsvaner i forhold til arbejdssituation. Gruppen, der har arbejdet hjemme, har spist sundere end gruppen, der har arbejdet som normalt. Gruppen, der har arbejdet hjemme, tæller flere yngre voksne med en lang uddannelse og en høj hustandsindkomst. Gruppen, der har arbejdet som normalt, tæller til gengæld flere voksne med en kort uddannelse og en lavere husstandsindkomst.

Der er store forskelle i kostens kvalitet mellem de, der har spist mindst og mest sundt under nedlukningen. Den mindst sunde kost indeholdt f.eks. 85 procent flere søde sager og snacks og 60 procent mindre fuldkorn end den mest sunde kost. Det svarer til, at kosten hos de mindst sunde indeholder 13 kilo søde sager og snacks mere årligt end hos de mest sunde.

Desuden har gruppen med den mindst sunde kost spist næsten to megajoule mere om dagen end gruppen med den mest sunde kost. Uddannelsesniveau og indkomst er markant lavere i gruppen, der har spist mindst sundt sammenlignet med gruppen, der har spist mest sundt. 

”På mange måder ligger resultaterne i den coronarelaterede undersøgelse i tråd med resultaterne fra de store nationale kostundersøgelser. Vi kan dog se, at der er større sociale forskelle i kostens indhold af søde sager og snacks mellem de, der har spist mindst og mest sundt i coronaundersøgelsen. Så muligvis har nedlukningen forstærket de sociale forskelle i kostvaner,” fortæller Anja Pia Biltoft-Jensen.

Fritid bag skærmen

Undersøgelsen viser også en markant stigning i forbruget af skærmtid og et fald i mængden af moderat og hård fysisk aktivitet: Mere end fire ud af 10 deltagere har rapporteret et meget højt forbrug af skærmtid, hvilket svarer til, at de har brugt mere end seks timer af deres fritid stillesiddende bag en TV- eller computerskærm. Til sammenligning rapporterede kun én ud af 10 danskere et så højt skærmforbrug i den seneste DANSDA.

Næsten hver anden deltager (46 procent procent) mener, de har været mindre aktive under nedlukningen. 21 procent har haft en decideret stillesiddende fritid, hvilket indebærer, at de i fritiden både har været fysisk inaktive og har haft mere end seks timers stillesiddende skærmtid. Det er cirka en femdobling i forhold til den seneste DANSDA.

Folk betegnes som fysisk inaktive, hvis de ikke får den anbefalede mængde moderat og hård fysisk aktivitet på en uge.

For fysisk aktivitet er det grupperne, der har været sendt hjem (uden arbejde) og gruppen, der ikke er i arbejde, der har haft mest stillesiddende skærmtid. Disse grupper er karakteriseret ved en større andel, der er udenfor arbejdsmarkedet og personer med en lav husstandsindkomst.

”Undersøgelsen har afdækket markante ændringer i danskernes aktivitetsmønster. Jeg har ikke tidligere set data, der viser så mange voksne danskere have så meget stillesiddende skærmtid i fritiden, som tilfældet var under den første nedlukning,” siger Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Overordnet vurderer forskerne, at undersøgelsen styrker grundlaget for fremadrettet at have særligt fokus på gruppen med kort uddannelse og lav indkomst i indsatser rettet mod at fremme sundere kost- og aktivitetsvaner.

Undersøgelsen er blevet gentaget i september 2020, hvor Danmark var underlagt færre restriktioner end i foråret og dagligdagen for mange var mindre begrænset. DTU Fødevareinstituttet er i gang med at analysere data fra den periode med henblik på at sammenligne kost og fysisk aktivitet i de to perioder. Resultatet af arbejdet vil senere blive udgivet i en videnskabelig artikel.

Undersøgelsens resultater er nærmere beskrevet i to publikationer fra DTU Fødevareinstituttet:

E-artikel: Voksne danskeres kost- og aktivitetsvaner under den første nationale COVID-19 nedlukning i foråret 2020

Faktaark: Fakta om danskernes kost- og aktivitetsvaner under den første nationale COVID-19-nedlukning i foråret 2020

 

 

Relateret artikel

 

Tags: overvægt, corona

Like eller del denne artikel