Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kræftlæge: Der mangler centralisering af behandlingen af sjældne kræfttyper

ESMO: Behandlingen af de sjældne kræfttyper vil kunne effektiviseres, hvis behandlingen blev mere centraliseret og klinikere i tværfaglige teams i højere grad organiserede sig bedre. 

Få centre, hvor onkologer, endokrinologer og kirurger er samlet under samme tag, vil kunne sikre en bedre behandling af patienter med sjældne former for kræft.

Det peger onkolog Niels Junker på. Han er speciallæge i Sarkomcentret på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Sygehus og i en årrække har beskæftiget sig med sjældne kræftformer som sarkomer, Merkelcelle karcinom og de to neuro-endokrinologiske kræfttyper fæokromocytom og paragangliom (MPP).

“Varetagelsen af de mere sjældne kræftformer som MPP savner en national organisering, da fagfolkene og behandlingen af disse er spredt geografisk. En større centralisering af behandlingen af sygdommene vil være til stor gavn for både patienterne, men også have en stor betydning for os klinikere i praksis ved at kunne sparre og vidensdele i langt højere grad,” siger han.

Niels Junker understreger samtidig, at de få, der beskæftiger sig med området og behandler patienterne, er gode, men at der er flere fordele at hente ved en centralisering.

Første skridt taget

Det første skridt på vejen mod at samle kræfterne blev taget i sidste uge, hvor Afdelingen for Behandling af Kræft på Herlev Hospital inviterede relevante fagfolk som blandt andre onkologer, endokrinologer, kliniske fysiologer og kirurger til et netværksmøde. Omkring 30 fagfolk på tværs af specialer var mødt op for at blive klogere på hinandens erfaringer og viden i behandlingen af sjældne kræfttyper, fortæller Niels Junker.

“Vi oplever, at det i høj grad giver mening at samle kræfterne, fordi patientgrupper med sjældne cancerformer er så små, hvorfor det ikke giver mening at have dem spredt ud over hele landet,” siger han og fortsætter:

“Data inden for andre kræftformer viser, at det at samle behandlingen få steder med de relevante specialister, kan øge overlevelsen, fordi udredningen, diagnosticeringen og behandlingen i princippet kan gå hurtigere. Det samme vil formodentlig kunne være gældende her.”

Mere fokus kræver penge

Udover en centralisering af behandlingen kræver en øget indsats for de sjældne cancertyper også, at der kommer mere fokus på sygdommene. Niels Junker peger på, at der er få kvalitetsstudier tilgængelige, som vil kunne give den fornødne evidens, som vil kunne skabe et grundlag for konklusioner.

“I dag er der rigtig få studier tilgængelige, hvilket er virkeligt ærgerligt. Det har både noget at gøre med, at patientgrupperne er rigtig små, og derfor tager enormt lang tid at opbygge data på en bestemt kohorte, men det handler også om, at det kan være svært at få finansiering af forskningen, da de sjældne sygdomme ikke vækker den største interesse,” siger han og forklarer, at nogle studier på området derfor er finansieret af forskerne selv.

Det er tilfældet ved et nyt studie præsenteret mandag ved dette års kræftkongres ESMO, der handlede om behandlingen af to sjældne typer af neuroendokrine tumorer (malignt fæokromocytom og paragangliom). Her påviste forskergruppen bag, at lægemidlet sunitinib kunne forlænge tiden unden forværring med fem måneder. 

Tags: ESMO21

Del artikler