"Et sådan udført studie med anvendelse af så lave doser vil altid nå frem til, at der ikke er nogen effekt i forhold til placebo. For farmakologisk og fysiologisk er det ikke muligt at opnå nogen som helst relevant smertestillende effekt med 20-30 mg," siger Peter Leutscher.

Forskningschef: Dansk undersøgelse af medicinsk cannabis siger ingenting

I går, mandag, kunne læger fra Aalborg Universitetshospital og forskere fra Aalborg Universitet fortælle, at det første danske studie af cannabisbaseret medicin (CBD) som behandling mod smerter ikke kunne påvise, at medicinen skulle have nogen effekt. Men professor samme sted mener, at forskningen ikke kan sige noget om det. 

I 2018 indgik læger ved Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og forskere fra Center for Neuroplasticity and Pain, Aalborg Universitet, i gang med et studie, der skulle undersøge, om Cannabidiol (også kaldet CBD) kunne virke smertelindrende hos patienter med psoriasisgigt eller slidgigt i hænderne. CBD fra cannabisplanten har modsat tetrahydrocannabiol (THC) ingen euforiserende effekt.

I forsøget har forskerne anvendt syntetisk fremstillet CBD i doser på mellem 20-30 mg. Og konklusionen på forsøget var, at der ingen klinisk eller statistisk forskel var på smerteoplevelsen mellem grupperne, der fik CBD og snydemedicin - placebo. 

Forskningschef, professor og overlæge ved Center for Klinisk Forskning under Klinisk institut ved Aalborg Universitet, Peter Leutscher, mener, at forskningen "faktisk siger ingenting", fordi doserne er alt for små.

Doser på 20-30 mg benytter man ganske simpelt ikke i almindelig klinisk praksis. De internationale kliniske retningslinjer for behandling af smerter med medicinsk cannabis taler om tre-fire mg pr. kilo, hvilket vil sige, at en person på 70 kilo skal have 200-300 mg. Altså ti gange mere, end der er brugt i forsøget, siger han.

"Et sådan udført studie med anvendelse af så lave doser vil altid nå frem til, at der ikke er nogen effekt i forhold til placebo. For farmakologisk og fysiologisk er det ikke muligt at opnå nogen som helst relevant smertestillende effekt med 20-30 mg. Hvis jeg skulle drage en parallel til et eksempelvis et andet smertemiddel, som eksempelvis paracetamol, så ville det det svare til, at man tester den smertestillende effekt af 100 mg paracetamol, vel vidende at normal dosis er 1000 mg, og således ikke 100 mg. Eller hvis der var tale om ibuprofen, at man havde behandlet med 40 mg i stedet for 400 mg," siger Peter Leutscher.

Studiet er planlagt for mere end tre år siden, og ifølge Peter Leutscher gjorde de i faglige kredse opmærksom på, at CBD doseringen i forsøget var alt for lav. 

"Selv om udviklingen går meget stærkt, og konsensus på det tidspunkt ikke så klar og entydig, så vidste man på det tidspunkt godt, at der var god sikkerhedsprofil i anvendelsen af op til 800-1000 mg til børn og unge med epilepsi, som ikke havde gavn af konventionel medicin. Børnene kunne risikere mundtørhed og lidt tynd mave, men det var det - og de bivirkninger forsvandt som regel hurtigt. CBD er godkendt af FDA i så høje doser til epilepsi. Der var også på det tidspunkt meldinger fra klinikerne om, at man skulle op i doser på 100-200 mg eller mere, før det kunne have smertereducerende effekt på patienterne," siger han og tilføjer, at skulle man begynde et sådan studie om CBD og smerter i dag, ville aldrig man anvende doser på 20-30 mg. 

Peter Leutschers klinik har været med til at foretage serumkoncentrationsmålinger af den anvendte CBD i forsøget.

"Vi og apotekeren har nævnt vores bekymringer om doseringen. Man kunne også godt forestille sig, at man i forsøget havde anvendt flere arme (grupper af forsøgspersoner, red.), som kunne have fået forskellige doser," siger Peter Leutcher, der er ærgerlig over, at det med forsøgets konklusion kommer til at fremstå som om, at medicinsk cannabis ikke kan have en smertedæmpende effekt. For det kan den, siger han.

Han og smertelægen Tina Horsted har på eget initiativ undersøgt ca. 500 smertepatienter, som har fået medicinsk cannabis i løbet af de første to år af forsøgsordningen.

Studiet er på vej til publicering i et internationalt tidsskrift, og derfor kan mellemregningerne endnu ikke offentliggøres, men konklusionen er, at hver tredje patient har signifikant smertedækning, hvilket vil sige mindst 30 procent smertedækning ved behandlingen. Hos kroniske smertepatienter, som har prøvet alt andet, er det et rigtig godt resultat, fortæller Peter Leutscher. Derudover melder hver anden patient om, at de har fået bedre livskvalitet.

"Ud over, at CBD for nogle patienter kan have en smertedæmpende effekt, har det også en anti-inflammatorisk effekt. Det er derfor utrolig ærgerligt, hvis folk får indtrykket af, at det ikke hjælper, for det er meget mere nuanceret. Nogle patienter kan få god effekt," siger han.

Peter Leutscher vil dog ikke kalde den nu offentliggjorte forskning ubrugelig.

"Nej. Men studiet er jo nærmest et safety-studie, som kan bruges til at sige, om en bestemt dosis er sikker. Og så kan det bruges til at sige, at meget små doser ikke virker," siger han.

Jonathan Vela, læge ved Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som står bag forsøget, som blev offentliggjort i går, vil ikke afvise, at resultatet havde været anderledes, hvis doserne blev øget. Men doserne er nøje udvalgt, siger han.

"I studiet har vi undersøgt effekten af doser, der er i tråd med anbefalinger fra onlineforhandlere af CBD-olier og tidligere forsøg. Vi har også taget en pragmatisk vinkel og set på hvilke doser, brugere af CBD selv har meldt ud, at de bruger. Og det ligger i snit på omkring 25 mg. Så vidt jeg ved, har Gigthospitalet også gang i forsøg med doser op til 30 mg - og Tina Horsted er med i rådgivergruppen," siger han.

Han kan ikke umiddelbart genkende, at han skulle være blevet advaret om doseringen af hverken Peter Leutschers klinik eller apotekeren.

Polemik i foråret

Også i foråret var forskere ude at sige, at de ikke kunne finde evidens for en smertelindrende effekt af medicinsk cannabis i kliniske studier. Det var professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet og tidligere præsident for den internationale organisation for smerteforskere og -læger, IASP, Lars Arendt-Nielsen, som stod i spidsen for et stort udredningsarbejde, der blev afsluttet med en række opsummerende artikler og en metaanalyse i IASP’s eget tidsskrift PAIN. Det førte til, at IASP offentliggjorde en udtalelse, hvor man konstaterede, at generel brug af medicinsk cannabis som behandling af smerter ikke kan anbefales på baggrund af den eksisterende forskning. 

Metaanalysen, som omfattede studier med data fra i alt mere end 7.000 patienter, konkluderede, at der ikke er dokumentation for, at medicinsk cannabis med THC har effekt som smertebehandling - en konklusion, der i nogle danske medier blev udlagt som dokumentation for, at medicinsk cannabis ikke har effekt. Den udlægning og koblingen af studiet til debatten om den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis mødte kritik både i patientforeninger og i Klinisk Cannabis Forum, som er sammenslutningen af danske læger, der behandler med medicinsk cannabis.

I regi af sammenslutningen Klinisk Cannabis Forum skrev smertelæge Tina Horsted og en række kolleger - blandt andre Peter Leutscher - en udtalelse som modsvar på udmeldingerne fra IASP og ikke mindst den danske dækning af udgivelsen af deres metaanalyse.

“Lars Arendt-Nielsen har aldrig siddet i en smerteklinik og arbejdet med mennesker, der har kroniske smerter. Alle hans smertemodeller er udført på raske unge mennesker, som bliver udsat for smerte, hvorefter, man har givet dem en behandling og målt effekten, men vi har aldrig sagt, at man skal anvende cannabis i akut smertebehandling og det er heller ikke indikationen i forsøgsordningen, så man blander pærer og bananer sammen i dækningen,” sagde Tina Horsted ved den lejlighed til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel