KULTUR:

Ny vellykket bog forsøger at afdække, hvad sundhedsvæsnet kan lære af covid-19  

BØGER. Covid-19 har udfordret sundhedsvæsnets rammer, rutiner og måder at arbejde på, men pandemien har også medført blandt styrkede samarbejder på tværs af grænser, nye mere effektive arbejdsgange og positive forandringer i den kliniske hverdag. Det fremgår af ny antologi fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed "Håb er ikke en strategi - Kvalitet og sikkerhed under Covid", som har stramt fokus på læring.

  

"Håb er ikke en strategi - Kvalitet og patientsikkerhed under covid" er det første af to bind udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed om, hvad man lærte i det samlede danske sundhedsvæsen, mens syge smittede patienter strømmede ind, og resten af befolkningen lærte at holde afstand, spritte hænder og hoste i ærmerne.

”Mange af de tiltag, der er gjort under epidemien, er gået godt. En del har haft en høj pris på flere parametre, og andre igen har været helt eller delvist fejlagtige. Vi har lært rigtig meget. Men læring skal fastholdes. Der bliver formentlig brug for erfaringerne. Ikke bare i forbindelse med en ny epidemi. Sådan en vil komme før eller siden. Nej, læringen kan anvendes allerede nu til at forbedre sundhedsvæsenet, og det er baggrunden for, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed er gået sammen med Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren og andre gode aktører i sundhedsvæsenet om at fastfryse billedet og allerede på dette tidlige tidspunkt samle erfaringer om kvalitet i sundhedsvæsenet under epidemien, herunder ikke mindst patientsikkerhed,” skriver Karin Friis Bach, Camilla Ratchke og Jens Kristian Hedegaard, som er henholdsvis formand, næstformand og næstformand i bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed i bogens forord.

"Håb er ikke en strategi" har en lang række bidragydere, hvoraf langt de fleste alle arbejder i eller med sundhedsvæsenet, men et par enkelte patientbidrag har da også sneget sig ind i en bog, hvis hovedperspektiv dog er sundhedsvæsnets set lidt fra oven.

”Forhåbentlig kan erfaringerne bidrage til at gøre det mere sikkert at være borger, patient og pårørende i sundhedsvæsenet. Det er det primære mål, og det mål må vi aldrig lade ude af syne. Men bogen her er også en hyldest til alle dem i og omkring sundhedsvæsenet, som har forebygget, behandlet og genoptrænet, forsket, undervist, innoveret og administreret under denne sundhedskrise uden fortilfælde i nyere tid, ” hedder det i forordet..

Ifølge "Håb er ikke en strategi" har pandemien ikke kun vist det danske sundhedsvæsens styrker, men også tydeliggjort uhensigtsmæssigheder, frustrationer og mangler:

”Som tiden gik, viste der sig også udfordringer og skyggesider. Og alt i alt må man sige, at krisen har været et meget stærkt lys på hele sundhedsvæsenet. Hvor vi i mange sammenhænge ”til daglig” ser dele af sundhedsvæsenet, har vi under epidemien fået øje på hele sundhedsvæsenet. Der har vist sig solide strukturer, men også sprækker, ” påpeger de tre bestyrelsesmedlemmer. 

Bogens hovedbudskab er, at meget er gået rigtigt godt sundhedsvæsnet i kraft af blandt fælles problemforståelse og målsætninger, som har befordret samarbejder på tværs ikke blot mellem statslige myndigheder, regioner, hospitaler og kommuner, men også internt på hospitalerne. Men samtidigt har de øgede samarbejder også åbenbaret udfordringer i form af for eksempel behov for mere effektfuld ledelse, strukturer og styring for således at øge sundhedsvæsenets styrke og modstandskraft under og efter pandemien:

 ”Covid-19-krisen har krævet politisk- og fagligt lederskab, hvor afgørende beslutninger har skullet træffes under stort tidsmæssigt pres. Hurtige beslutninger under usikkerhed og kommunikation af disse har krævet meget af ledere på alle niveauer, men erfaringerne giver netop også mulighed for at lære mere om betydningen af ledelse og styring – ikke blot i en krisesituation,” lyder det blandt andet.

"Håb er ikke en strateg"i består således af fire temaer, ledelse og styring, om at implementere planer til virkeligheden, organisering af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet samt samarbejde og innovation. Kapitlerne om ledelse og styring behandler på forskellig vis spørgsmålet om, hvor parat sundhedsvæsnet har været til en pandemi, internationalt, nationalt og lokalt af ledere og som medarbejdere. Fra plan til virkelighed behandler, hvad der sker, når planer rammer virkeligheden og skal håndteres i praksis midt under en krise, hvor der kan være forskel på arbejdet, som man forestillet sig det, og så det arbejde der skal udføres her og nu i situationen.  I kapitlerne om organisering af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet ser bidragyderne nærmere på, hvordan monitorering af kvalitet og stærke kompetencer til patientsikkerhedsarbejde og kvalitetsudvikling har betydning for håndteringen af en krise, mens afsnittet om samarbejde og innovation går tæt på det faktum, at nye problemer kræver nye løsninger som for eksempel nye digitale løsninger, omlægninger af ydelser og digitale i kommunikationen med og til borgerne.

Selv om de fire temaer mildest talt ikke er nye nedslagspunkter i debatten om sundhedsvæsnets generelle styrker og svagheder, fungerer de udvalgte pejlemærker også godt i en analyse af pandemiens konsekvenser for sundhedsarbejdere og patienter og især beslutningstageres muligheder for læring af en pandemi, hvor meget under den ekstraordinære situation tilsyneladende skulle opdages undervejs.

Eftersom "Håb er ikke en strategi" har kraftig forankring i Selskab for patientsikkerhed, bør det ikke undre nogen, at nogle af bogens bedste kapitler handler om patienternes sikkerhed. Heriblandt kapitlet Organisering af patientsikkerhed under covid-19: Risikomanageres erfaringer skrevet af Kirstine Zinck Pedersen samt kapitlet Læring fra utilsigtede hændelser relateret til covid-19 skrevet af Janet Johannessen og Louise Hallstrøm, som fortæller om en række af de hyppigst forekommende temaer i indberettede UTH’er (utilsigtede hændelser) fra det første halve år af epidemien.

”Rundt omkring i sundhedsvæsenet har man bl.a. på grund af UTH’er løbende kunnet finde løsninger på de uforudsete udfordringer og benspænd, som en epidemi med en ukendt sygdom har skabt. Der er fundet løsninger indenfor områder, der omhandler alt fra infektionshygiejniske problematikker til diagnosticering af patienter med både covid-19 og andre sygdomme," skriver forfatterne, som vurderer, at de indberettede UTH’er overordnet set kan kategoriseres indenfor syv forskellige risikoområder, hvoraf nogle UTH’er vurderes at være direkte relateret til covid-19, mens andre synes andre at være mere indirekte afledt af situationen f.eks. på grund af ændrede arbejdsgange og nye arbejdsopgaver kombineret med ekstrem travlhed/belastning. Fælles er desuden at UTH’erne har meget forskellige udtryk, og desuden knytter sig til meget forskellige covid-19-relaterede udfordringer – afhængig af sektor og område, fastslår forfatterne og uddyber:

”På hospitalsområdet er der for eksempel set tryksårsproblematik hos især intensive covid-19-ramte patienter, mens der blandt personale fra hospitalsområdet er eksempler på trykspor grundet brug af værnemidler i ansigtet. I primærsektoren har manglende eller forsinkede tilsyn eller kontrol ved egen læge i visse tilfælde ført til potentielle kritiske tilstande hos patienter, som har medført behov for akut indlæggelse og behandling. I psykiatrien har der været hændelser, hvor udtalt fokus på at følge nye covid-19-retningslinjer vedrørende visitation, smitterisiko og podning har flyttet fokus i så udtalt grad, at visse dele af den psykiatriske udredning og behandling især akut i forbindelse med indlæggelse er kommet i baggrunden,” skriver forfatterne, der dog også peger på, hvordan den ekstraordinære situation har været en brændende platform, hvor der blev etableret sikkerhedsløsninger på problematikker, som også før krisen var velkendte. For eksempel har det store fokus på smitte medført, at hygiejniske retningslinjer er blevet indført og efterlevet over hele sundhedsvæsenet.

Et andet rigtigt interessant kapitel er Udrulning af vaccination
 – balancer mellem strategi og detailstyring, skrevet af Jonas Bent Egebart, Karen Nørskov Toke, Inge Kristensen og Mickael Bech om, hvordan stat og ikke mindst regioner og kommuner gik sammen om at få vaccinernet i borgerne stort set ligeså hurtigt, som vaccinerne kom ind i landet – en vaccinationsopgave af hidtil usete proportioner med skiftende, nationale meldinger om vaccinetyper, tidsplan, kapacitet og målgrupper og forudsætninger, som alligevel alt i alt synes at have været en succes.

Tankevækkende og perspektivrigt er også kapitlet Det digitale og covid-19: Forstærk, forlæng og accelerér skrevet af Nanna Skovgaard, som forklarer, hvordan data og digitalisering har været afgørende for, hvordan vi har håndteret covid-19-epidemien i kraft af, at der allerede var et digitalt fundament med stærke samarbejdsstrukturer i det danske sundhedsvæsen, som har kunnet bruges til at forankre sikker kommunikation om covid-19-smittede, hjemmebehandling med video og digital understøttelse af testindsatsen samt smitteopsporing med den nye og derfor kun delvist velfungerende smittestop-app.

Men allermest egnet til læring for sundhedsvæsnets ledere og administratorer er måske følgende lille og mere beskedne iagttagelse i bogen:

”Håndteringen af covid-19 har skabt et særligt paradoks. Aldrig har koordineringen været så tæt, aldrig har styringen været mere centraliseret, og aldrig har man så hurtigt kastet al ledelseskraft ind efter ét centralt mål – og alligevel oplever mange medarbejdere at have oplevet frihed til at udfolde deres faglighed. Det er der formentlig flere grunde til. For det første: Covid-19 er en ny sygdom, og selv om der har været udførlige retningslinjer, er der alligevel grænser for, hvad man kan skrive retningslinjer for. I mange situationer har det været nødvendigt at udvise mod og handlekraft og træffe de nødvendige beslutninger. For det andet har det været tydeligt, at situationens karakter har kaldt på hurtige, nogle gange innovative beslutninger, som ikke har kunnet afvente bureaukratiske processer. ”

"Håb er ikke en strategi" er en ganske imponerende indsats, men et enkelt hjertesuk vil være på plads - nemlig over, hvorfor bogens mange skribenter ikke tydeligt er blevet krediteret med uddannelser og stillinger. Det er dog alt andet lige rart at have mere styr på, hvem det er, som taler til én, end man får mulighed for her.

 

Bogen kan bestilles via: www.patientsikkerhed.dk

Bogen er sat i gang af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og redaktionen af bogen er forestået af personer i eller med tilknytning til PS!:

 

 

Fakta

Lancering af bøgerne ”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19: Håb er ikke en strategi" samt bind to "Snart er ikke et tidspunkt" lanceres 3. september 2021 kl. 14.00-17.00 på Comwell Copenhagen Portside, Alexandriagade 1, 2150 Nordhavn. Her vil blandt andre Karin Friis Bach, Region Hovedstaden, Jan Mainz, professor, vicedirektør, Michael Bang-Petersen, professor og leder af HOPE-projektet, Henrik Ullum, Statens Seruminstitut, Helene Probst, Sundhedsstyrelsen, Dorthe Søndergaard, Styrelsen for Patientsikkerhed, og Morten Freil, Danske Patienter og  Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed diskutere bøgernes temaer.

Tags: corona

Like eller del denne artikel