Nyt fagligt netværk vil sætte sammenhæng mellem overvægt og kræft på dagsordenen

Fem fokusområder

Manglende viden om overvægts betydning for cancer gælder alle områder indenfor forskning, behandling og forebyggelse. Ikke kun er der meget få prækliniske og kliniske studier, der mangler også viden om psykologiske og andre faktorer, der er afgørende for bl.a. motivation til at tabe sig og sundhedsprofessionelles mod til at adressere eventuel overvægt som et problem i forbindelse med en cancerdiagnose.

På konferencen i juni blev de involverede enige om at fokusere indsatsen på fem områder:

Dels skal der skrues op for epidemiologiske studier, der fokuserer på overvægt og svær overvægts indflydelse på cancerprognosen.

En klinisk indsats skal undersøge cancerprogression hos patienten med svær overvægt, og hvordan man kan styrke datagrundlaget med prospektivt indsamlede vægtmålinger og blodprøver samt teste forskellige interventionsmodeller.

Et tredje sigte er mere præklinisk forskning i cancerprogression i et overvægtigt miljø.

Et fjerde handler om at kortlægge de psykologiske og adfærdsmæssige perspektiver, som er koblet til sammenhæng mellem cancer og svær overvægt.

Og sidst men ikke mindst er det planen at undersøge kommunikationsmetoder, der både kan styrke den faglige samtale om sammenhængen mellem cancer og svær overvægt og øge motivation i forhold til vægttabsinterventioner.

Overvægt begrænser resultaterne

Forskning i sammenhænge mellem cancer og overvægt er som nævnt sparsom, og også den systematiske dataindsamling, der er en forudsætning for mere viden, mangler.

”Men de få undersøgelser, der eksisterer, understreger dog, at der eksisterer en negativ sammenhæng mellem overvægt og cancerprognosen,” siger Signe Borgquist.

”F.eks. har studier påvist crosstalk mellem cancer- og fedtceller, som betyder, at fedtceller kan facilitere cancercellers evne til celledeling. Og i øjeblikket lægger vi i Aarhus sidste hånd på studier, hvor vi forsøger at identificere inflammatoriske markører koblede til overvægt i cirka 4.000 blodprøver fra patienter med en brystkræftdiagnose,” siger Signe Borgquist.

I den kliniske hverdag kan svær overvægt desuden besværliggøre operation, ligesom nedsat sårheling kan betyde, at efterfølgende kemobehandling må udsættes.

Svær overvægt har også indflydelse på tilrettelæggelse af kemobehandlingen, hvor dosis udregnes på baggrund af kroppens overfladeareal. Såkaldt dose capping indebærer, at cancerpatienter med svær overvægt får en lavere dosis, end de muligvis skulle have.

”Vi kender ikke konsekvenserne og vi ved generelt ikke meget om, hvordan cancermidler generelt omsættes hos patienter med overvægt, men sammen med betydningen for effekt af operation er det også noget af det, vi meget gerne vil vide mere om,” siger hun.

Overvægt ind i cancerklinikken

Ambitionen for ObeCaRe-netværket er etablering af et nationalt forskningscenter, som kan afdække forebyggelsesmodeller for overvægtsrelateret cancerudvikling og styrke det kliniske udbytte og overlevelse hos patienter med cancer. Og så ønsker netværket en national handleplan for overvægt og cancer.

”Selvom det i sig selv er ambitiøse mål, ser vi også gerne, at der etableres særlige overvægtsafsnit på hver enkelt af cancerafdelingerne. At etablere klinikker med særligt fokus på risikosammenhænge har man f.eks. gode erfaringer med i USA,” siger Signe Borgquist.

Vi skal tale om det

Der er ifølge initiativtagerne til netværket et stort behov for at styrke kommunikationen og åbne for samtalen om svær overvægt og betydningen for prognosen for en cancersygdom.

”Fordi cancer i sig selv kan være en meget alvorlig sygdom, er mange behandlere ikke opmærksomme på at spørge ind til tydelig svær overvægt, siger Signe Borgquist.

”Der er også mistanke om, at patienter med svær overvægt f.eks. ikke inkludereres i kliniske forsøg i samme grad som andre. Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes med kommunikationen. På vores konference havde vi patienter med. Deres stemmer var en stor styrke, som kvalificerede debatten, og også blev en eye-opener for mange. Patienternes stemme er uvurderlig, hvis vi skal stille de rette videnskabelige spørgsmål, få mere viden, blive dygtigere til at behandle og forbedre prognosen for patienter med cancer,” siger hun.